Reglen siger, at erhvervsdrivende ikke må prøve at sælge deres varer og tjenesteydelser ved at give forbrugerne mulighed for at vinde i en lodtrækning, præmiekonkurrence eller lignende, hvor vinderen udtrækkes tilfældigt, hvis man deltager ved at købe varen eller tjenesteydelsen.
Overtrædelse af § 11 kan straffes med bøde.
Se også Forbrugerombudsmandens vejledning om tilgift og konkurrencer.
1. Hvem er omfattet
2. Hvad er tilfældighedspræget konkurrence
3. Forbud mod købsbetinget konkurrencedeltagelse
4. Vildledning om konkurrencevilkår
5. Dag- og ugeblade og andre mediers konkurrencer
6. Tilladte lodtrækninger og konkurrencer
Forbuddet i §11 gælder erhvervsdrivende, herunder handelsstandsforeninger o.l.
Læs sagen refereret i Ugeskrift for Retsvæsen (1977.831 H) om en handelsstandsforening, som var omfattet af reglen, fordi foreningen repræsenterede reklamemæssige funktioner for forretninger. Det var uden betydning, at foreningen også varetog andre funktioner. Læs også sagen i Ugeskrift for Retsvæsen (1985.770 H) om en gartnerforening, som ligeledes blev anset for at være erhvervsdrivende.
Private, ikke-erhvervsdrivende foreninger og interesseorganisationer, der arrangerer spil, lotterier m.v. er undtaget fra reglen. Det samme er velgørende foreninger, politiske foreninger og organisationer, religiøse bevægelser og offentlige myndigheder, der ikke udbyder varer eller tjenesteydelser på markedet.
Læs sag om velgørende forenings billotteri. Foreningen var ikke omfattet af reglen.
Reglen gælder heller ikke for spil m.v., der er tilladt efter særlovgivningen. Særlovgivningen omfatter fx tips og lotto, totalisator, forlystelsesspil, spillekasinoer, pengeinstitutternes gevinstopsparingskonti m.fl.
Læs også afsnittet om markedsføringslovens anvendelsesområde
Læs mere om afgrænsningen i forhold til anden spillelovgivning i Skatteministeriets publikation "Spil i fremtiden".
Grundreglen er, at en erhvervsdrivende gerne må afholde konkurrencer, hvor fordelingen af gevinster er tilfældig, bare forbrugeren ikke deltager ved at købe noget. Det typiske eksempel er en konkurrence, hvor gevinsterne bliver fordelt ved lodtrækning. Det kan være en konkurrence, hvor 523 personer har svaret rigtigt på et spørgsmål. Hvis fem præmier fordeles ved lodtrækning blandt de 523, er det helt tilfældigt, hvem der bliver vindere.
Men også andre konkurrencer bærer præg af tilfældighed. Det kunne være en dansekonkurrence, hvor der blandt de fem bedste trækkes lod om hovedgevinsten. At finde de fem bedste er ikke tilfældighedspræget. Men det bliver det i det øjeblik, man trækker lod imellem dem om hovedgevinsten. Det samme gælder, hvis deltagerne i konkurrencen udvælges ved lodtrækning. Konkurrencen beror delvist på tilfældet, så snart lodtrækning på et eller andet tidspunkt i konkurrencens forløb er inde i billedet. Med andre ord: Er der blot ét tilfældighedspræget moment i konkurrencen, bliver hele konkurrencen tilfældighedspræget. Se sag om dansekonkurrence.
Læs sag om en dagligvarekæde som blev idømt en bøde af Retten for at have afholdt en konkurrence blandt kunder, der købte varer. 1000 kunder, der tilfældigt blev udvalgt blandt de kunder, der blev ekspederet ved kassen, fik deres indkøb gratis, hvis de kunne svare på et nemt spørgsmål.
Læs sag om en præstationskonkurrence, hvor antallet af præmier – der var 50 stk. – gjorde at en konkurrence blev anset for at være tilfældighedspræget.
Det er forbudt at stille krav om, at man skal købe en vare eller tjenesteydelse for at deltage i en lodtrækning eller præmiekonkurrence. Hvis en konkurrencen går ud på at trække lod blandt deltagerne eller at trække lod blandt alle, der svarer rigtigt på et spørgsmål, må der altså ikke stilles krav om, at forbrugerne på en eller anden måde skal betale vederlag for at deltage.
Ordet deltagelse skal forstås bogstaveligt. Hvis en erhvervsdrivende afholder en konkurrence, hvor et produkt indgår som et element (fx indsendelse af kapsler eller kuponer indlagt i eller optrykt på emballagen), men hvor der samtidig også er reelle muligheder for at deltage i konkurrencen uden at købe produktet, er konkurrencen som udgangspunkt tilladt. Dette forudsætter dog, at forbrugerne er klart orienteret om den alternative mulighed for at deltage, og at der er ligeså gode muligheder for deltage såvel med som uden køb af produktet.
Sager og vejledning
Sag om skrabelodder i kaffeposer, hvor Forbrugerombudsmanden ikke mente at det var nok at skrive på emballagen, at forbrugerne kunne få et skrabelod ved at skrive til producenten.
Om overtakserede numre se sag om konkurrence udbudt via service 900 nummer, hvor en godgørende institution ville udbyde en konkurrence på et 900-nummer. Overtakseringen tilfaldt udbyder, mens den almindelige telefontakst gik til teleselskabet. Forbrugerombudsmanden udtalte, at hvis ikke deltagelsen i konkurrencen er betinget af køb, er det ikke i strid med § 11. Samtidig udtalte han, at det måske forholder sig anderledes, hvis det er et teleselskab, der afholder konkurrencen.
Se også sag hvor en erhvervsdrivende ville udbyde en konkurrence på Internettet, hvor deltagelse foregik via overtakserede sms-beskeder. Det var ikke oplyst, hvem overtakseringen tilfaldt, men udbyderen af konkurrencen var ikke et teleselskab.
Læs sag med mulighed for konkurrencedeltagelse ved indsendelse af kapsler samt (én gang dagligt) via voice respons. Retten fandt ikke, at denne konkurrence var i strid med § 11 (dengang § 9) i markedsføringsloven.
Læs sag om mulighed for at deltage i auktion ved indsamling af koder på flaskeetiketter.
Forbrugerombudsmanden udtalte om kampagnen, at den ville være i strid med § 11 i markedsføringsloven, fordi ydelser som fordeles på auktionsvilkår også må anses for at være en "anden form for foranstaltning" til at fremme afsætningen på, som er forbudt efter loven.
Læs sag om købesummen retur, hvis Danmark blev Europamestre i fodbold. Forbrugerombudsmanden anså kampagnen for at være en "anden form for foranstaltning" end en præmiekonkurrence, som var omfattet af forbuddet.
Læs sagen i Ugeskrift for Retsvæsen (2004.872 S) hvor en producent af morgenmadsprodukter afholdt en konkurrence, hvor man kunne deltage ved at ringe ind via en kode, som lå i morgenmadspakkerne. Alternativt kunne man deltage uden køb af produktet ved at ringe til et nummer, som fremgik af kuponer, der var placeret i nærheden af produktet i butikkerne. Retten mente, at deltagelse gennem kuponerne ikke var et reelt alternativ til deltagelse gennem køb af produktet. Derfor var konkurrencen købsbetinget.
Selv om lodtrækningen eller præmiekonkurrencen er lovlig efter markedsføringslovens § 11, kan konkurrencen være ulovlig efter markedsføringslovens § 1, der handler om god markedsføringsskik, eller § 3, der handler om vildledning. I markedsføringen af en konkurrence må man derfor give korrekte oplysninger om vilkårene for at deltage, fordelingen af præmierne og gevinst chancen. Man må heller ikke ved markedsføringen af konkurrencen utilbørligt udnytte fx børns manglende indsigt.
Efter markedsføringslovens § 11 stk. 3 er køb af et dag- eller ugeblad, herunder tegning af et længerevarende abonnement, ikke en købsbetingelse for at deltage i det periodiske skrifts konkurrencer. Hvis der derudover skal betales yderligere for at deltage, vil en konkurrence med tilfældighedspræget gevinstfordeling kunne blive anset for være i strid med stk. 1, også selv om den afvikles af et elektronisk eller trykt medie, medmindre konkurrencen er tilladt efter anden lovgivning, fx. et lotteri med indhentet polititilladelse.
Se sag om et større dagblads konkurrence, hvor man deltog ved at indsende en bon fra sit køb af avisen. Denne konkurrence var købsbetinget.
Undtagelsen i § 11, stk.3 gælder ikke blot konkurrencer der indgår som led i tidsskriftets stof, men også i selvstændigt kampagnemateriale for tidsskriftet se U1989.688 H.
Konkurrencer eller spil, som lovligt vil kunne afholdes af udgivere af periodiske skrifter efter markedsføringslovens § 11, stk. 3, vil efter Forbrugerombudsmandens opfattelse eventuelt kunne være i strid med anden lovgivning og medføre straf, hvis der i sådan lovgivning er strafhjemmel.
Det fremgår af forarbejderne til markedsføringsloven, at elektroniske medier på grund af konkurrencemæssige årsager må sidestilles med trykte medier. Betaling af licens eller abonnement på dekodning af tv-signaler anses derfor ikke for at være en købsbetinget deltagelse i fx. lodtrækninger.
I forbindelse med afholdelse af konkurrencer med brug af overtaksering via et telefonnummer har Forbrugerombudsmanden anlagt den overordnede linje, at han ikke anser dette som en købsbetingelse i sig selv, men vil ikke udelukke, at konkrete omstændigheder vil kunne medføre en anden vurdering. I vurderingen heraf indgår også, at afholdelse af spil med betaling for deltagelse eller lotterier med køb af lodder normalt vil være omfattet af anden lovgivning, der går forud for markedsføringsloven.
Det er tilladt at:
Lave ikke købsbetingede lodtrækninger og præmiekonkurrencer
Erhvervsdrivende må gerne fordele gevinster ved lodtrækning eller lave konkurrencer, hvor der trækkes lod blandt rigtige besvarelser. De må blot ikke betinge deltagelsen af køb, og dette skal fremgå i hele markedsføringen af konkurrencen. Der må imidlertid gerne stilles betingelser om, hvem der kan deltage, fx kun børn.
Særligt om beskedne præmier
Undtaget fra forbuddet om købsbetingelsen er præmiekonkurrencer med beskedne præmier, jf. markedsføringslovens § 11 stk. 2. Efter Forbrugerstyrelsens bekendtgørelse nr. 1152 af 16. december 1994 er konkurrencer, hvor værdien af den enkelte gevinst ikke overstiger 100 kr. og hele markedsføringstiltagets samlede gevinstværdi ikke overstiger 1.000 kr. undtaget. Undtaget er også lodtrækninger og præmiekonkurrencer, som især henvender sig til børn under 15 år, hvis værdien af den enkelte gevinst ikke overstiger 5 kr. og hele markedsføringstiltagets samlede gevinstværdi ikke overstiger 50 kr.
Lave præstationskonkurrencer
Erhvervsdrivende må gerne afholde konkurrencer, hvor deltagerne skal præstere noget reelt og individuelt – fx besvarelse på tid af nogle kendskabskrævende spørgsmål - som bedømmes uvildigt. Præstationskonkurrencer kan gøres betinget af køb eller betaling af indskud, medmindre der gælder et forbud imod det efter anden lovgivning.
Læs sagen i Ugeskrift for Retsvæsen (2004.872 S) hvor en producent af morgenmadsprodukter afholdt en konkurrence, hvor man kunne deltage ved at ringe ind via en kode, som lå i morgenmadspakkerne. Alternativt kunne man deltage uden køb af produktet ved at ringe til et nummer, som fremgik af kuponer, der var placeret i nærheden af produktet i butikkerne. Retten fandt, at deltagelse gennem kuponerne ikke var et reelt alternativ til deltagelse gennem køb af produktet. Derfor var deltagelse i konkurrencen købsbetinget. Konkurrencen gik ud på at besvare spørgsmål vedrørende Ringenes Herre. Kombinationen af, at en del af spørgsmålene krævede kendskab til Ringenes Herre, og at der skulle svares på kort tid, medførte at konkurrencen ikke var en tilfældighedskonkurrence.
Læs også:
Sag om en drikkekonkurrence.
Se også sag om et lykkehjul i en restaurant i Ugeskrift for Retsvæsen (1982.1173 V).
Hvis deltagelse i konkurrencen er betinget af køb eller andet vederlag, fx betaling af entre, må der ikke være noget element af tilfældighed i præmieringen. Hvis fx antallet af præmier er mere end et beskedent antal, vil der foreligge tilfældighedsprægede momenter.
Udskrive slogankonkurrence
Erhvervsdrivende må gerne holde konkurrencer, som fx slogan- tegne og designkonkurrencer, hvor deltagerne skal indsende forslag til bedømmelse. I dommerkomiteen skal sidde andre end den erhvervsdrivende selv. Det kan være folk fra reklamebranchen eller repræsentanter for en leverandør. Hvis deltagelse i konkurrencen er betinget af køb eller andet vederlag, fx betaling af entré, må der ikke være noget element af tilfældighed i præmieringen. Hvis fx antallet af præmier udgør mere end et beskedent antal, foreligger der efter retspraksis et sådant præg af tilfældigheder, at deltagelsen ikke må gøres købsbetinget.
Præmiere de ti første i butikken
Konkurrencen kan godt gå ud på at præmiere de, der møder først op i forretningen, uden at der er købetvang.
Lave konkurrencer i reklameblade
Erhvervsdrivende må gerne lave lodtrækning eller præmiekonkurrencer i reklameblade, når blot der ikke stilles krav om køb for at deltage.