Gå til resume Gå til indhold

§ 12a. Købsopfordring

Hvad gælder?

Hvad er en købsopfordring, og hvilke oplysninger skal købsopfordringen indeholde? Det får du svar på på denne side om markedsføringslovens § 12a.

Gå til indhold

Bestemmelsen om købsopfordring er blevet indsat i markedsføringsloven d. 1. december 2007 som følge af implementeringen af direktivet om urimelig handelspraksis.

Direktivet understøtter forbuddet mod at udelade væsentlige oplysninger, som også er indeholdt i markedsføringslovens § 3, stk 1. Direktivet præciserer hvilke oplysninger, der er væsentlige ved en købsopfordring.

Hvordan definerer man en købsopfordring?

En købsopfordring er en kommerciel kommunikation, som kommer på stadiet umiddelbart før en forbruger tager kontakt til den erhvervsdrivende for at indgå aftale om køb af en vare eller tjenesteydelse.

Den kommercielle kommunikation kan omfatte enhver form for markedsføringstype – fx reklamering, annoncering, udstilling i en butik etc.

Selve begrebet ”købsopfordring” må ikke forveksles med det aftaleretlige begreb ”opfordring til at gøre køb”.

For at man kan sige, at der forelægger en købsopfordring skal der være en karakteristik af produktet og en pris – og disse oplysninger skal tilsammen sætte forbrugeren i stand til at foretage et køb.

Hvilke oplysninger skal fremgå ved en købsopfordring?

Følgende skal være oplyst eller fremgå af den sammenhæng hvori produktet eller tjenesteydelsen bliver fremvist:

  • Varens eller tjenesteydelsens væsentligste karakteristika,
  • Den erhvervsdrivendes adresse og navn
  • Forhold vedrørende betaling, levering og opfyldelse af aftalen, hvis de afviger hvad der er sædvanligt i branchen
  • Fremgangsmåde i forbindelse med klagesagsbehandling, hvis den afviger fra, hvad der er sædvanligt i branchen
  • Fortrydelsesret, afbestillingsret eller returret hvis forbrugeren har en sådan ret
  • Prisen inklusive afgifter.

Hvad er ikke en købsopfordring?

Det vil altid bero på en konkret vurdering om der i forbindelse med en kommerciel kommunikation er tale om en købsopfordring eller ej.

Det afhænger bl.a. af varen eller tjenesteydelsens art, om den omtale, der er givet af produktet, medfører, at der er tale om en købsopfordring.

I de tilfælde, hvor man i reklamen blot brander et varemærke uden at nævne pris eller specifikke varer, vil der som oftest ikke være tale om en købsopfordring.

Se Forbrugerombudsmandens vejledning om ændringerne i markedsføringsloven i 2007.

Eksempler på sager

Opkrævning af "handling fee" på flyselskabs hjemmeside

Hvis der opkræves et gebyr i et bookingforløb på en hjemmeside skal dette oplyses klart. Forbrugerombudsmanden har taget stilling til forskellige scenarier om opkrævning af gebyr.

Alle omkostninger ved et køb skal oplyses

Et ekspeditionsgebyr blev lagt til køb under 500 kr. på en hjemmeside. Forbrugerombudsmanden mente, at det altid skulle oplyses hvis der kunne blive lagt et gebyr til købet.

Lovgrundlag:
Markedsføringslovens § 12a
 
Sidst opdateret:   1. december 2007
Giv din vurdering af denne side
Fem plusser er den højeste vurdering, du kan give
 
 
Find flere oplysninger om, hvad du som erhvervsdrivende kan bruge Forbrugerombudsmandens hjemmeside til.
Læs mere om hvad du kan bruge hjemmesiden til som jurist eller rådgiver.
Forbrugerombudsmanden behandler sager om erhvervsdrivende, der ikke markedsfører sig korrekt over for forbrugere. Læs mere om hvad du kan finde på hjemmesiden som forbruger.

Forbrugerombudsmanden er en uafhængig myndighed, der bl.a. fører tilsyn med, at erhvervsdrivende overholder reglerne for markedsføring.