Uanmodede telefoniske eller personlige henvendelser
Erhvervsdrivende må ikke uden forudgående anmodning rette personlig eller telefonisk henvendelse til en forbruger på et sted, hvortil der ikke er almindelige adgang for straks eller senere at indgå en aftale. Det gælder dog ikke for tegning af abonnement på aviser, ugeblade og tidsskrifter, bestilling af bøger, tegning af forsikring eller abonnement for redningstjenester. Se nærmere § 6 i forbrugeraftaleloven.
Læs sag om pengeinstitutters telefoniske henvendelser til kunder, som ønsker et engagement overført til et andet pengeinstitut. Læs også sag om krosalgsvirksomhed. Se også forbrugeraftaleloven.
Samtykke til at modtage henvendelse
Der skal foreligge en udtrykkelig og utvetydig anmodning gående ud på, at forbrugeren ønsker en personlig eller telefonisk henvendelse fra den erhvervsdrivende. Læs mere om kravene til et samtykke i sager om telefon- og dørsalg af finansielle ydelser.
Et samtykke, der er indhentet fra en anden forbruger, gør ikke en uanmodet henvendelse lovlig.
Læs
En aftale med særlige fordele, rabatter e.l. bør ikke betinges af, af, at forbrugeren samtidig skal fraskrive sig den beskyttelse forbrugeren har i lov om visse forbrugeraftaler, § 6, mod den erhvervsdrivendes uanmodede henvendelser til forbrugeren.
Læs
Læs mere om § 6 (tidl. § 2) i forbrugeraftaleloven.
Uanmodet fremsendelse af regninger, fakturaer og girokort
Forbrugerombudsmanden vil gerne opfordre til, at de erhvervsdrivende ikke fremsender fakturaer/regninger/giroindbetalingskort for varer eller andre ydelser, som ikke i forvejen er bestilt. Uanset om det i forbindelse med fremsendelsen er angivet, at der alene er tale om et tilbud.
Det gælder både over for forbrugere og erhvervsdrivende.
Sø- og Handelsretten har i en ældre dom accepteret fremgangsmåden, hvis det tydeligt fremgår af følgebrev og/eller giroindbetalingskortet, at der er tale om et tilbud, som modtageren opfordres til at acceptere ved at betale det angivne beløb. (UFR 1980.324 SH)
Forbrugerombudsmanden har imidlertid hyppigt fået henvendelser, hvoraf det fremgår, at forbrugere eller virksomheder ved en fejl er kommet til at betale en faktura, der alene havde karakter af et tilbud. Det er Forbrugerombudsmandens opfattelse, at risikoen for, at der indgås aftaler, som folk i virkeligheden ikke ønsker at indgå, er for stor til, at den omhandlede fremgangsmåde bør anvendes.
Der er internationalt en bevægelse i gang, der går i retning af, at sådanne markedsføringsforanstaltninger er i strid med god markedsføringsskik.
Dette synspunkt fremgår også nu af artikel 13 i det Internationale kodeks for direkte reklame og postordresalg:
"Offers that are likely to be mistaken for bills, invoices or similar documents relating to unordered products should not be made."[Tilbud som kan opfattes som regninger, fakturaer eller tilsvarende, som henviser til varer, som ikke er bestilt, må ikke fremsendes].
Samme synspunkt kom til udtryk under Rådets forhandlinger af Kommissionens Direktivforslag om urimelig handelspraksis (Kom (2003).356).
Sager og vejledning
Se også markedsføringslovens § 3 og aftaleloven.