1. Særlige forhold på teleområdet
2. Prisoplysninger
3. Markedsføring med internethastigheder
4. Børn og unge
Ved indgåelse af aftaler om teleudstyr og –tjenester, skal forbrugeren have klar information om udstyret og/eller tjenesten, herunder priser, særlige aftalevilkår, anvendelse, opsætning mv.
Hvis en mobiltelefon f.eks. sælges med et abonnement, skal annoncen tydeligt fremhæve de oplysninger ved begge produkter, der har betydning for forbrugerens valg. Produkterne bør fremstå med tilnærmelsesvis samme meddelelseseffekt.
Der bør ikke markedsføres eller sælges teleudstyr og –tjenester, hvis brugen af disse er forbundet med nærliggende risiko for utilsigtet forbrug.
Vejledningspligt
Den erhvervsdrivende, der har kundekontakt, har en pligt til at vejlede forbrugeren med hensyn til information om teleudstyr og - tjenester, herunder valg af abonnement og anvendelse af abonnementet, hvis den erhvervsdrivende ud fra de oplysninger, han/hun får af kunden, skønner at der er behov for vejledning.
Læs også:
Pkt. 3 i "Retningslinjer om god markedsføringsskik på teleområdet"
Afgørelse fra Teleankenævnet vedrørende opsætning af WAP-telefon (1) (www.teleanke.dk)
Afgørelse fra Teleankenævnet vedrørende opsætning af WAP-telefon (2) (www.teleanke.dk)
Afgørelse fra Forbrugerklagenævnet vedrørende opsætning af internetabonnement
Se også markedsføringslovens § 3.
Hvis der annonceres med priser, skal der gives tydelige oplysninger om alle faste og variable priser, der er væsentlige for en vurdering af tilbuddet.
Oplysningerne bør have tilnærmelsesvis samme meddelelseseffekt.
Ved markedsføring med priser skal de samlede faste omkostninger, som forbrugeren som minimum skal betale som følge af aftalen, angives som ét samlet beløb.
Hvis der f.eks. sælges en mobiltelefon med abonnement, skal beløbet således indeholde både prisen for telefonen, abonnement i bindingsperioden, oprettelsesgebyr og evt. øvrige omkostninger.
Markedsføringen skal tage hensyn til det anvendte medie. "Flygtige medier", som radio og TV, er som udgangspunkt ikke egnede til markedsføring af produkter med en kompliceret prisstruktur.
Hvis der alligevel annonceres med priser i disse medier, skal oplysningerne præsenteres på en måde, så de faktisk kan opfattes af seeren. Der stilles således mindst samme krav om tydelighed som ved andre former for markedsføring.
Sager og vejledning
Se også markedsføringslovens § 3
Ved markedsføring af internetforbindelser skal der angives den type og hastighed, forbrugeren (slutbrugeren) tilbydes for tilslutning af internettet.
Det bør anføres, hvilke anvendelsesmuligheder hastigheden giver forbrugeren, fx mulighed for at se tv/video.
Såvel den indgående som udgående hastighed skal angives.
Når der reklameres med en nominel, øvre hastighed, der må antages ikke at være identisk med den effektive, faktiske hastighed, som slutbrugeren vil opnå, skal der tages klart og tydeligt forbehold for dette i markedsføringen. Forbeholdet skal annonceres samtidigt og i samme medie.
Læs om Forbrugerombudsmandens undersøgelse af hjemmesiders markedsføring af internethastigheder og prisoplysninger, som viste, at der generelt var problemer med at leve op til kravene til et forbehold for forskel på den nominelle hastighed og den effektive hastighed.
Læs også om Forbrugerombudsmandens udtalelse om brugen af 4G om LTE. Forbrugerombudsmanden fandt ikke grundlag for at gribe ind over for markedsføring af LTE som 4G-teknologi.
Guidelines for reklamering med hastigheder
I Storbritannien har den engelske konkurrencestyrelse Ofcom udstedt guidelines om markedsføring med bredbåndshastigheder i samarbejde med internetudbydere.
I retningslinjerne fremgår det bl.a. at udbyderne skal give kunden et klart skøn af den effektive hastighed.
Se Ofcoms guidelines om markedsføring af hastigheder (engelsk, www.ofcom.org.uk).
Læs mere:
Pkt. 3 i "Retningslinjer for god markedsføringsskik på teleområdet".
Børn og unge under 18 år kan ikke selv oprette et abonnement, hvor der sker fakturering efter forbrug. Når barnet eller den unge skal have f.eks. en mobiltelefon kræver det ofte, at forældrene opretter et abonnement. Dermed hæfter forældrene som udgangspunkt for betalingen af telefonregningerne.
Der er tale om brug af tjenester, der kan udløse høje regninger, og børn og unge er nemt påvirkelige og har ofte ikke den samme kritiske sans som voksne.
Det er derfor god markedsføringsskik, at erhvervsdrivende i deres markedsføring viser særlige hensyn overfor børn og unge, og Forbrugerombudsmandens vejledning om "Børn, unge og markedsføring" skal derfor iagttages.
Hvis den erhvervsdrivende i forbindelse med indgåelse af en abonnementsaftale bliver opmærksom på, at en mobiltelefon skal bruges af en mindreårig, må den erhvervsdrivende sikre, at forbrugeren er blevet vejledt om de risici, der kan være forbundet med at udlevere en mobiltelefon til et barn.
Der bør også vejledes om, hvordan forbrugeren kan sikre sig mod et højt forbrug, f.eks. om muligheden for spærringer og saldokontrolordninger.
Læs også:
Se også markedsføringslovens § 3, samt § 8.
Sidst opdateret:
4. marts 2011