8. august 2003
Sag 11730/8-2
SI/PFK
Forbrugerrådet
Forbrugerstyrelsen
Orange A/S
Sonofon GSM Center A/S
TDC Mobil A/S
Tele2 A/S
Telia A/S
Udbud af overtakserede SMS-tjenester
Vi skal hermed vende tilbage til sagen om de overtakserede SMS-tjenester.
Indledningsvis beklager vi, at sagen har trukket ud. Dette skyldes primært de mange principielle overvejelser, der er forbundet med en stillingtagen til de spørgsmål, der har rejst sig i sagen.
Nedenfor følger først vores synspunkter i relation til betalingsmiddelloven og herefter vores synspunkter i relation til forbrugeraftaleloven.
Forholdet til betalingsmiddelloven
En række teleselskaber har haft dispensation fra betalingskortlovens regler (nu lov om visse betalingsmidler), undtagen fra §§21 og 22 (ansvarsreglerne), bl.a. på betingelse af, at SIM-kortet ikke blev gjort anvendeligt som betalingsmiddel til andet end mobiltelefoniydelser.
Forbrugerstyrelsen har i brev af 9. maj 2003 tilkendegivet, at i det omfang der via en overtakseret SMS betales for selve indholdet af en ydelse, f.eks. et horoskop, er SIM-kortet i en mobiltelefon gjort anvendeligt som betalingsmiddel til andet end mobiltelefoniydelser.
Det er samtidig tilkendegivet, at de betingelser, som er opregnet i de tidligere meddelte dispensationer, tjener til afgrænsning af dispensationernes rækkevidde.
Forbrugerstyrelsens fortolkning af vilkåret for de tidligere meddelte dispensationer betyder, at de overtakserede SMS-tjenester i dag er reguleret og må vurderes efter reglerne i lov om visse betalingsmidler.
Dette indebærer,
- at SMS-betalingstjenesterne må anmeldes til Forbrugerombudsmanden, jf. betalingsmiddellovens § 6
- at der må indgås særlig aftale med abonnenterne om brug af betalingstjenesterne, da der er tale om væsentlig ændrede/nye funktioner i forhold til de hidtidige abonnementsaftaler/brug af mobiltelefonerne. Aftalerne vil eventuelt kunne indgås ved fremsendelse af informationsmateriale om de ny tjenester med passende varsel om ændringerne og med anmodning om abonnentens accept af den ny tjeneste/aftale – eventuelt ved SMS-besked.
- at der må udarbejdes (og udsendes) særligt informationsmateriale, om betalingstjenesterne, jf. betalingsmiddellovens § 7. De beskrivelser, der findes i de hidtidige abonnementsaftaler, er ikke tilstrækkelige eller præcise nok.
- at der må afgives en kvittering ved brug af betalingstjenesten, jf. betalingsmiddellovens § 9, således at brugeren umiddelbart efter hvert køb kan konstatere hvor og hvornår, der er handlet, og hvilke type tjeneste, der er købt. Bestemmelsen er udformet således, at der kan tages hensyn til betalingsmidlets og transaktionens art og karakter.
- at teleselskaberne som udstedere efter loven har en forpligtelse til at systemerne indrettes og virker således at de er betryggende, jf. betalingsmiddellovens § 4, og at dette også gælder i relation til indholdsudbydere.
Herudover skal Forbrugerombudsmanden bemærke følgende:
Misbruges en mobiltelefon som følge af andres uberettigede anvendelse af mobiltelefonen, skal abonnentens hæftelse vurderes efter hæftelses og ansvarsreglerne i betalingsmiddellovens §§ 11 og 12. Abonnenten vil som udgangspunkt altid hæfte for tab op til 1.200 kr., hvis den til mobiltelefonen hørende personlige, hemmelige kode har været anvendt.
Ved indgåelsen af en abonnementsaftale modtager abonnenten et SIM-kort, hvortil der er knyttet en PIN-kode og en PUK-kode. Disse benyttes for at forhindre misbrug af kortet og skal – efter abonnementsvilkårene – opbevares hver for sig på en sikker måde.
Mobiltelefonen kan kun bruges ved korrekt indtastning af PIN-kode. Brug af telefonen, herunder modtagelse af opkald, forudsætter at telefonen er tændt ved brug af koden. Køb af overtakserede SMS-tjenester kræver ikke anvendelse af en særlig PIN-kode i forbindelse med det enkelte køb.
Mobiltelefoner benyttes i vidt omfang af børn og unge. Det er praktisk i kommunikationen mellem forældre og børn, og kan give både barn og forælder en let adgang til at give dagligdags beskeder.
En lang række af de ydelser, som i dag tilbydes som overtakserede SMS-tjenester, appellerer særligt til børn og unge. Der er samtidig ofte tale om fjernsalg af ydelser, som enkeltvis ikke er voldsomt dyre, og som derfor lægger op til spontane køb.
For at et betalingssystem skal kunne betegnes som sikkert og betryggende indrettet, jf. lovens generalklausul § 4, kræver brug af betalingsmidlet normalt brug af en sikker identifikation af brugeren ved gennemførelsen/godkendelsen af hver enkelt betalingstransaktion. Identifikationen sker typisk enten ved en underskrift eller brug af en personlig, hemmelig kode – det være sig ved brug af Dankort (i butik eller automat), internationalt kreditkort, home banking etc.
Den omstændighed, at en mobiltelefons PIN-kode anvendes til at åbne telefonen (så denne kan bruges, og derfor ofte vil være åben), at PIN-kode ikke forlanges afgivet ved hvert enkelt køb af en overtakseret SMS-tjeneste, at børn og unge er flittige brugere af mobiltelefoner og at mange SMS-tjenester ofte markedsføres mod børn og unge, giver anledning til, at indretningen af disse betalingstjenester nøje bør vurderes i forhold til generalklausulen i betalingsmiddellovens § 4 og i forhold til markedsføringslovens regler om god skik.
God markedsføringsskik kræver, at erhvervsdrivende viser særlige hensyn, når markedsføring retter sig mod børn og unge, fordi børn og unge er nemt påvirkelige og mangler erfaring og kritisk sans.
Betænkelighederne gør sig navnlig gældende, hvis der kan gennemføres betalinger for større beløb.
Forholdet til reglerne i forbrugeraftaleloven
Ovennævnte forhold spiller også ind på Forbrugerombudsmandens bedømmelse af de overtakserede SMS-tjenester i relation til fortolkningen af fjernsalgsreglerne i forbrugeraftaleloven.
Forbrugerombudsmanden ser navnlig et behov for indgriben efter markedsføringsloven og betalingsmiddelloven, hvis markedsføringen og indretningen af tjenesterne giver anledning til forbrugerproblemer, eller hvis klare forbrugerbeskyttende regler tilsidesættes.
Forbrugerombudsmanden har noteret sig de yderligere tiltag og ændringer i retning af bedre information m.v., som flere af selskaberne har iværksat i løbet af de seneste måneder, og ser dette som et positivt tegn på branchens vilje til at finde fornuftige og konstruktive løsninger, og der har da i den seneste tid heller ikke været så mange klager på området, som tilfældet var i foråret. Forbrugerombudsmanden er samtidig opmærksom på, at visse af de gældende regler kan volde problemer i relation til anvendelsesmulighederne for f.eks. mobiltelefoner.
Efter vores opfattelse er det primære og generelle problem i relation til forbrugeraftalelovens regler, om de krævede oplysninger efter aftalens indgåelse gives på et varigt medie.
For så vidt angår undtagelsesbestemmelsen i forbrugeraftalelovens § 11a, stk. 5, må vi fastholde vores tidligere tilkendegivne fortolkning, hvorefter undtagelsen ikke finder anvendelse, selv om levering sker i umiddelbar forlængelse af bestillingen. Undtagelsen i stk. 5 kan alene anvendes, når der er tale om ”bestilling og udførelse sker på én gang”. Denne fortolkning er efter vores opfattelse i overensstemmelse med Justitsministeriets brev af 16. december 2002.
Spørgsmålet har været rejst, om en kundes ”personlige” hjemmeside hos et teleselskab kan anses for et varigt medie, hvor man i givet fald kunne give alle de krævede oplysninger.
En sådan løsning vil for manges vedkommende være en praktisk og hensigtsmæssig måde at give de krævede oplysninger på. Efter vores opfattelse kan en sådan personlig hjemmeside dog næppe anses for et varigt medie, idet forbrugeren ikke kan være sikker på at kunne genskabe oplysningerne uændret i den forstand loven kræver det. Fremgangsmåden ville endvidere forudsætte, at kunderne havde adgang til internettet, hvilket ikke alle forbrugere har.
For så vidt angår spørgsmålet, om en SMS-besked kan anses for et varigt medie, må vi principielt fastholde, at dette efter vores opfattelse ikke er tilfældet.
Da der imidlertid kan være nogen tvivl knyttet til dette spørgsmål, hvor prisen for tjenesterne er af beskeden størrelse, har vi besluttet ikke på nuværende tidspunkt at anlægge en for streng fortolkning på dette punkt. I den forbindelse har vi lagt vægt på,
- at forbrugeraftaleloven for tiden er under revision,
- at der er flere sager på vej ved Forbrugerklagenævnet, som vi finder det hensigtsmæssigt at afvente, og
- at Justitsministeren efter lovens § 11, stk. 3, og § 11a, stk. 4, kan fastsætte nærmere regler om oplysningernes indhold og form. Der er således mulighed for at skabe en klarere retsstilling ved bekendtgørelse, hvilket må formodes at ske, hvis der skønnes behov herfor.
Konklusion
Med baggrund i ovennævnte vil vi ved vurderingen af, om vi finder anledning til at gå ind i en konkret sag lægge stor vægt på om følgende forhold efterleves:
- Kravene efter betalingsmiddelloven, som beskrevet ovenfor, opfyldes
- De enkelte transaktioner/abonnementer begrænses til max. 30 kr. pr. stk.
- Alle de krævede oplysninger efter forbrugeraftalelovens §§ 11 og 11a gives i én eller flere SMS’er
- Abonnenterne informeres om betryggende og enkle klageprocedurer
- Abonnenterne informeres om muligheden for at spærre for de overtakserede tjenester
- Abonnenterne informeres om andre muligheder for at begrænse forbruget (saldokontrol m.v.)
- Regninger udsendes minimum en gang om måneden (i det omfang der er forekommet salg af overtakserede tjenester inden for perioden)
Hvor der ovenfor henvises til orienteringer af kunderne menes ikke orientering i pressen eller på selskabernes hjemmesider. Eksisterende kunder må kontaktes via brev (eller eventuelt e-mail hvor denne mulighed fremgår af abonnementsvilkårene), og nye kunder må have informationen forud for tilmeldingen.
For så vidt angår de eksisterende kunder kan informationen hensigtsmæssigt gives i forbindelse med indgåelse af tillægsaftalen, jf. ovenfor i relation til opfyldelse af kravene efter betalingsmiddelloven.
Når det anføres, at de enkelte transaktioner/abonnementer maksimalt må beløbe sig til 30 kr. betyder det, at de krævede oplysninger efter forbrugeraftaleloven ved beløb over 30 kr. må gives på et ”traditionelt” varigt medie.
Når det anføres at regninger skal udsendes minimum en gang om måneden skyldes dette, at længden mellem regningerne har indflydelse på om den rimelige periode, som forbrugeren skal have mulighed for at lagre og reproducere oplysningerne i, er opfyldt. På mobiltelefoner med begrænset lagringsplads er det ikke rimeligt at skulle opbevare hver enkelt ”ordrebekræftelse/kvittering” i 3 måneder eller mere.
Udover ovennævnte skal vi opfordre til, at der mellem det enkelte teleselskab og dets kunder aftales et beløbsmaksimum pr. periode (døgn/uge/måned) for forbruget af overtakserede tjenester.
Vi forudsætter, at teleselskaberne medvirker til, at indholdsudbyderne efterlever disse rammer.
Hvert enkelt teleselskab må selv indrette sin virksomhed i overensstemmelse med disse principper. Forbrugerombudsmanden vil ikke godkende de enkelte selskabers udformning af sine tjenester, men vil forbeholde sig ret til at gribe ind, hvis principperne ikke overholdes. Vi skal dog samtidig henlede opmærksomheden på muligheden for at anmode Forbrugerombudsmanden om en forhåndsbesked.
Vi agter ikke på nuværende tidspunkt at foretage en nærmere gennemgang af hvert teleselskabs indretning af dets tjenester, men vil forholde sig ret hertil i forbindelse med anmeldelsen fra de enkelte selskaber.
Er der forinden behov for en nærmere præcisering eller afklaring af forskellige forhold, er vi indstillet herpå i forhold til det enkelte selskab.
Bliver vi efter en rimelig frist efterfølgende opmærksom på, at et teleselskab eller en indholdsudbyder ikke lever op til de principper som er skitseret oven for, må det forventes at vi vil anvende de retsmidler, som er tilrådighed, herunder nedlæggelse af forbud/påbud eller tiltalerejsning.
For en god ordens skyld bemærkes, at vores stillingtagen og fortolkning af de her omhandlede problemer selvsagt ikke binder forbrugere eller andre myndigheder.
Afslutning
Vi er bekendte med, at flere af selskaberne har indgivet ansøgninger til Forbrugerstyrelsen om dispensation fra reglerne i betalingsmiddelloven, og at disse dispensationsansøgninger endnu er under behandling.
Det skal derfor understreges, at ovennævnte tilkendegivelser i høj grad bygger på, at teleselskaberne ikke får dispensationer fra betalingsmiddelloven i relation til de overtakserede tjenester (og næppe heller har behov herfor).
Måtte Forbrugerstyrelsen vælge at give en dispensation fra betalingsmiddellovens regler, falder en række forudsætninger for de løsningsmuligheder, som vi her har opstillet, bort. Skulle den situation opstå, forbeholder vi os ret til at foretage en revurdering af ovennævnte. Vi har imidlertid ikke fundet det rimeligt at vente længere med en udmelding med vores synspunkter i sagen, så teleselskaberne ved under hvilke omstændigheder de risikerer, at Forbrugerombudsmanden går ind i en sag.
Dette brev er sendt til TDC, Orange, Sonofon, Tele2, Telia, Telekommunikationsindustrien, Justitsministeriet, Forbrugerstyrelsen, IT- og Telestyrelsen og Forbrugerrådet.
Med venlig hilsen
Hagen Jørgensen
Læs også Forbrugerombudsmandens tidligere breve i sagen:
Bortfald af dispensationer fra betalingsmiddelloven ved indførelse af betalingssformidling via overtakserede SMS'er (anvendelse til mere end mobiltelefoniydelser) - brev til Forbrugerstyrelsen af 12. marts 2003.