Overtakserede sms-tjenester
Køb af tjenester, som bestilles via mobiltelefonen og leveres til mobiltelefonen via en kortkode/applikationsnummer og telefonens SIM-kort, er et betalingssystem, som er omfattet af loven. Betalingen afregnes typisk over telefonregningen.
Betalingssystemet stilles til rådighed for mobilkunderne af teleselskaberne, og teleselskaberne er derfor ansvarlige for, at betalingssystemet er betryggende indrettet og i overensstemmelse med lovgivningen.
Forbrugerombudsmanden har bl.a. præciseret
- overtakserede indholdstjenester (med SIM-kort) er omfattet af lov om visse betalingsmidler
- betalingstjenesten skal anmeldes til Forbrugerombudsmanden
- overtakserede indholdstjenester skal kunne fravælges abonnementet
- der er pligt til særskilt at oplyse om betalingstjenesten og de centrale vilkår – eventuelt i abonnementsvilkårene
- teleselskaberne skal give forbrugerne klare oplysninger om de enkelte køb/kvittering.
Brancheaftale
Telebranchen har indgået en brancheaftale, som angiver hvilke vilkår, der skal gælde for overtakserede SMS’er. I brancheaftalen har selskabernes præciseret, at lovgivningen, herunder markedsføringsloven og fjernsalgsreglerne, selvsagt skal følges – også af de indholdsudbydere som tilbyder forbrugerne tjenester.
Se telebranchens rammeaftale på Telekommunikationsindustriens hjemmeside, www.teleindustrien.dk.
Tilsagn til Forbrugerombudsmanden
I december 2006 afgav de førende teleselskaber i Danmark tilsagn til Forbrugerombudsmanden om, at mobile indholdstjenester, der også kan købes af børn, ikke må indeholde erotisk materiale.
Ifølge denne aftale forpligter teleselskaberne sig til at oprette en uafhængig enhed til at føre løbende stikprøvekontrol med udbydere af tillægstakserede tjenester på deres net. Udbydere der ikke overholder reglerne kan få en bøde samt lukket tjenesten i en tidsbestemt periode.
Læs også:
Sidst opdateret:
12. oktober 2009
Giv din vurdering af denne side