Gå til resume Gå til indhold

Vis hensyn i markedsføringen

Hvad gælder?

Markedsføring, der støder samfundsmæssige hensyn, eksempelvis ved at spille på angst og frygt, eller ved at kæde narkotika sammen med salg, kan være i strid med god markedsføringsskik.

Gå til indhold

1. Fremgangsmåder i strid med almindelig hæderlighed
2. Reklamer der spiller på angst og frygt
3. Ulovlig anvendelse af produkter
4. Oplysninger, der undergraver offentlige myndigheders virksomhed
5. Samfundsmæssige problemer
6. Ubillig konkurrence

1. Fremgangsmåder i strid med almindelig hæderlighed

Man bør ikke i markedsføringen gøre brug af fremgangsmåder, der strider mod almindelig hæderlighed og redelig handlemåde. Læs sag om dagbladsannoncer om "let tjente penge".

Se også markedsføringslovens § 3.

2. Reklamer der spiller på angst og frygt

Man må ikke på utilbørlig måde spille på frygt eller udnytte folks angst og særlige følelser omkring død og de konsekvenser, som død kan medføre for ens nærmeste.

Man må heller ikke anvende vold eller død som blikfang eller på nogen måde anerkende eller opfordre til det. Det strider mod god markedsføringsskik efter § 1 og følger også af det International Kodeks for Reklamepraksis.

Læs også ICC's Internationale Kodeks for reklame og markedskommunikation.

Børn og unge

Reklamer rettet mod børn og unge må ikke opfordre til at udøve vold, mobning m.v.

Se sager hvor vold og andre stærke virkemidler indgik i reklamer rettet mod børn og unge

3. Ulovlig anvendelse af produkter

Hvis der er begrænsninger i den lovlige anvendelse af et produkt, skal forbrugerne oplyses om det. Det er fx tilfældet, når et hi-fi-produkt kan anvendes til ulovlig digital kopiering.

Se også markedsføringslovens § 3 og § 7.

4. Oplysninger, der undergraver offentlige myndigheders virksomhed

Videregivelse af oplysninger, der reducerer effektiviteten af politiets overvågning, udhuler kontrollernes præventive virkning og bidrager til, at man kan undgå straf, er i strid med Mfl. § 1.

Læs sag om mulighed for abonnement på oplysninger om politiets fartkontrol.

5. Samfundsmæssige problemer

Alvorlige samfundsproblemer bør ikke kædes sammen med salg af varer. Læs sag om musiksymboler, der også kunne være symboler for narkotika. Læs også sag om "Følgende stoffer fås ikke på Christiania".

Det vil være i strid med god markedsføringsskik at opfordre til kriminalitet, også selv om det er humoristisk udformet. Se sag om "Vil du ha’ den billigere, må du stjæle den".
Det er desuden i stid med god markedsføringsskik at henvise til metoder, som ikke vil være lovlige efter dansk ret. Se sag om en kampagne, som en forening af advokater stod bag.

Hvis en aftale kan være forbundet med risici og have uoprettelige konsekvenser, vil det kunne være uetisk og i strid med god markedsføringsskik at søge efterspørgslen påvirket ved salgsfremmende foranstaltninger som fx gaver. Man risikerer herved at forbrugernes fokus flyttes fra de relevante oplysninger om selve ydelsen samt deres egen motivation.

Læs sag om en plastikkirugi-klinik, der reklamerede med, at de forærede rejser til kommende kunder.

6. Ubillig konkurrence

Det vil være i strid med god markedsføringsskik, hvis man opfordrer forbrugerne til at udnytte andre butikkers fortrydelsesret til køb i egne forretninger.

Læs sag om illoyal opfordring, hvor kunderne ikke havde en tilsvarende fortrydelsesret i annoncørens forretninger.

Lovgrundlag:
Markedsføringsloven § 1
 
Branche:
Alle
 
Sidst opdateret:   2. maj 2006
Giv din vurdering af denne side
Fem plusser er den højeste vurdering, du kan give
 
 
Find flere oplysninger om, hvad du som erhvervsdrivende kan bruge Forbrugerombudsmandens hjemmeside til.
Læs mere om hvad du kan bruge hjemmesiden til som jurist eller rådgiver.
Forbrugerombudsmanden behandler sager om erhvervsdrivende, der ikke markedsfører sig korrekt over for forbrugere. Læs mere om hvad du kan finde på hjemmesiden som forbruger.

Forbrugerombudsmanden er en uafhængig myndighed, der bl.a. fører tilsyn med, at erhvervsdrivende overholder reglerne for markedsføring.