1. Ædle metaller, købspriser
2. Tinvarer og lign.
3. Brug af portrætbilleder og lign.
4. Alkohol
5. Tog og bus, persontransport
6. Brænde
7. Kontaktbureauer
8. Køreskoler
Angivelse af købspriser på ædelmetaller i annoncer og anden form for reklame må kun ske, såfremt annoncøren, uanset eventuelle reguleringer i priserne på ædelmetaller i tiden fra indrykningstidpunkt til annonceringstidspunkt, vil betale de angivne priser. Den periode, hvori de annoncerede priser vil være gældende, skal angives i annoncen.
Priserne skal angives i ét fast beløb pr. gram rent ædelmetal uden indregning af eventuelle tillæg for smykkeværdi, møntværdi eller lignende værdier ud over metalværdien. Herudover kan for guldpriserne på 14, 18 og 24 karat og for sølvpriserne på genstande stemplet med numrene 830 og 925 angives. Det anførte er ikke til hinder for, at der i annoncer oplyses om mulige tillæg for smykke/møntværdi, såfremt størrelsen af tillægget ikke nærmere angives.
Der må ikke annonceres med angivelser, der er egnet til at give forbrugerne det indtryk, at annoncørens købspriser er højere end andre opkøberes priser, medmindre det på tidspunktet for annoncens indrykning må anses for åbenbart usandsynligt, at nogen anden forhandler i det tidsrum, hvori de i annoncen angivne priser er gældende, vil tilbyde højere priser.
Læs Forbrugerombudsmandens vejledende retningslinier for annoncering med køb af ædle metaller.
Se også markedsføringslovens § 3 og § 7
Alle tinvarer og tinlignende varer, som fremstilles eller importeres med henblik på salg til forbrugere her i landet, skal inden videresalg ved prægning eller på anden måde være forsynet med oplysning om varernes indhold af tin. Angivelse i procent vil være tilstrækkelig.
De i punkt 1 nævnte varer skal endvidere, såfremt indholdet af bly og antimon samlet udgør mere end 10%, og de på grund af deres udformning må antages at kunne finde anvendelse i forbindelse med levnedsmidler, f.eks. krus, tallerkner, fade og skåle, forsynes med en iøjnefaldende etiket, der har følgende ordlyd:
"Indeholder bly og antimon, må ikke anvendes til levnedsmidler."
Læs Forbrugerombudsmandens vejledende retningslinier for markedsføring af tinvarer og lignende varer.
Se også markedsføringslovens § 3 og § 7
Man må ikke bruge portrætbilleder eller andre personlige kendetegn (logo, symboler o.l.) i sin markedsføring med mindre man har den pågældendes samtykke.
- Det følger af ophavsretslovens § 60, at ophavsmanden til et billede ikke må bruge sine rettigheder til et bestilt portrætbillede uden samtykke fra bestilleren.
- Man må ikke bruge portrætbilleder af personer i reklamer af enhver art uden forudgående tilladelse fra de afbildede personer. I reklamer for dagblade, ugeblade o.lign. og andre medier er det dog tilladt at bringe billeder af personer, der er omtalt i artikler i bladet, hvis de afbildede personer har givet tilladelse til, at artiklerne ledsages af portrætbilleder.
- Man må ikke afbillede eller henvise til personers navne eller kendetegn på en måde, der giver indtryk af en personlig anbefaling, med mindre man forinden har fået den pågældendes tilladelse.
- Portrætbilleder af offentlige eller private personer, eller personlige kendetegn hos disse må ikke bruges i præmiekonkurrencer el. lign., på emballage, på varer, gaveartikler m.v. , med mindre man forinden har fået den pågældendes tilladelse.
- Hvis der bruges portrætbilleder af eller henvises til personlige kendetegn på en person, der er mindreårig eller umyndig, skal man forinden have tilladelse fra den pågældendes værge.
Læs mere i Forbrugerombudsmandens vejledende retningslinier for anvendelse af portrætbilleder mv.
Se også ophavsretsloven.
Læs sager om:
Det følger af god markedsføringsskik jf. markedsføringslovens § 1, at de erhvervsdrivende ved markedsføring af alkoholholdige drikkevarer skal udvise særlig agtpågivenhed med hensyn til valg af såvel reklamemiddel som reklamens indhold og udformning. De skal tage særligt hensyn til de sociale, sundhedsmæssige og forbrugermæssige aspekter, der er forbundet med alkoholindtagelse.
4.1 Alkohol og børn og unge
Markedsføring rettet mod børn og unge må ikke direkte eller indirekte opfordre til vold, anvendelse af rusmidler, herunder alkohol jf. markedsføringslovens § 8, stk. 2.
Forbuddet betyder, at markedsføringen af alkoholholdige drikkevarer, ikke må rette sig mod børn og unge, uanset hvilken form markedsføringen antager.
Forbuddet betyder også, at det ikke er tilladt at benytte alkohol som blikfang til at sælge et produkt.
Overtrædelse af § 8, stk. 2 er strafbelagt.
4.2 Regelsæt om markedsføring af alkoholholdige drikkevarer
Et regelsæt er udstedt efter forhandling mellem det tidligere Erhvervsministerium og afholdsselskabernes Landsforbund, Bryggeriforeningen, Dansk Handel & Service, Danske Reklamebureauers Brancheforening, De Samvirkende Købmandsforeninger i Danmark, Foreningen af Danske Spiritusfabrikanter, Forbrugerrådet, Fællesforeningen af Danske Brugsforeninger, HORESTA, Rådet for større Færdselssikkerhed, Sundhedsministeriet, Veterinær- og Fødevaredirektoratet og Vin og Spiritus Organisationen i Danmark.
Se regelsættet for markedsføring af alkoholholdige drikkevarer på Bryggeriforeningens hjemmeside.
Regelsættet håndhæves af Alkoholreklamenævnet.
4.3 Aftale om behandling af sager om alkohol
Forbrugerombudsmanden og Alkoholreklamenævnet har indgået en aftale om den fremtidige procedure ved behandling af sager, der relaterer sig til markedsføring af alkoholholdige drikkevarer.
Se sagsbehandlingsaftalen.
Sager:
Se Forbrugerombudsmandens sager om alkohol siden 2001.
Se også markedsføringslovens § 8
Dette afsnit hidrører transportsektoren
- Materiellet – herunder transportmidlet – skal være i behørig stand og udrustet.
- Passageren skal kunne opleve en forudsigelig og tryg transport i overensstemmelse med fastlagte køreplaner.
- Der skal være et højt serviceniveau, som lever op til markedsføringen.
- Transportøren har pligt til at gøre, hvad der er muligt for at stille anden transport til rådighed, hvis der indtræder forsinkelser eller driftsforstyrrelser.
- Der skal gives hurtig klar og fyldestgørende indformation
- Forretningsbetingelserne skal være udtryk for en rimelig balancering mellem parternes interesser, være klare, lettilgængelige og fyldestgørende. De bør således bl.a. indeholde regler om forbrugernes retsstilling ved forsinkelser og mangler.
- Der bør være en nem og hurtig klageadgang.
- Forbrugerne skal betale billet og være i besiddelse af andre eventuelle nødvendige rejsedokumenter, indfinde sig til den adgang, der ønskes benyttet, holde sig orienteret om afvigelser i køreplanen og iagttage god ro og orden.
- Gebyrer for manglende betaling bør først opkræves, når det er undersøgt, om det er rigtigt, at den manglende betaling skyldes forhold, som den erhvervsdrivende bærer risikoen for. Læs sag om kontrolafgift.
Læs mere i Forbrugerombudsmandens vejledning om Persontransport i tog og bus
Læs også sag om DSB Interrail-kort.
Dette afsnit hidrører træindustrien.
I annoncer, i reklamer og i forbindelse med aftalers indgåelse skal det oplyses, i hvilken form (kløvet/ikke-kløvet) og længde brændet leveres.
Når brænde udbydes i måleenheden "rummeter" forstås herved rummålet af det stablede træ i den form (kløvet/ikke-kløvet) og længde, hvori det leveres til forbrugeren. Enheden "skovrummeter"` anses for synonym med "rummeter".
Hvis brændet udbydes i måleenheden "kasserummeter", skal dette tydeligt fremgå af annoncer og reklamer samt oplyses i forbindelse med aftalers indgåelse.
Læs mere i Forbrugerombudsmandens retningslinier for markedsføring af brænde.
Se også markedsføringslovens § 3
Dette afsnit hidrører kun kontaktbureauer.
Det er i strid med god skik at opkræve et gebyr, medmindre det er aftalt. Hvis der opkræves flere gebyrer end tilmeldelsesgebyret, skal dette oplyse tydeligt i det første brev til forbrugeren. Læs også sag om medlemskab af kontaktbureau, hos Forbrugerklagenævnet.
Der må ikke indrykkes kontaktannoncer uden angivelse af navn eller firmanavn og nøjagtig forretningsadresse.
Der må ikke udsendes medlemskort, klientlister eller andet materiale om kontaktformidlingsvirksomhed pr. efterkrav til personer, som ikke udtrykkeligt har anmodet herom.
Læs Forbrugerombudsmandens retninslinjer for kontaktbureauers virksomhed.
Se også markedsføringslovens § 3.
Dette afsnit hidrører kun køreskolebranchen.
Køreskoler skal i deres annoncer præcisere hvori deres tilbud består, og de indestår for de oplysninger, der gives.
- Hvis der annonceres med en fast pris for et kursus med et bestemt antal timer/lektioner, skal det præciseres, hvor mange af disse, der er på øvelsesplads, på vej og køreteknisk anlæg samt teorilektioner.
- Annoncering med "kørekort", "førerbevis", el. lign. i forbindelse med en samlet pris eller et bestemt timetal betyder, at køreskolen garanterer, at prøven kan bestås inden for den oplyste pris eller timetal.
- Skal der udover de oplyste priser betales gebyr mv. i forbindelse med selve køreprøven skal dette anføres.
- Køreskolen må ikke bruge ordet "garanti" el. lign, med mindre annoncøren tager ansvaret for, at eleven består prøven.
- Hvis køretimerne er kortere end 60 minutter, skal længden anføres.
- Hvis der til den opgivne timepris skal betales yderligere for teoriundervisning, kørsel på øvelsesplads, eller andet skal dette anføres.
- Udtrykket "gratis" må kun anvendes, hvis køreskolen ikke kræver nogen form for betaling af eleven.
- Hvis køreskolen reklamerer med at den er tilsluttet ankenævn el.lign. skal det oplyses, hvis ankenævnet ikke er godkendt af Forbrugerklagenævnet.
Læs mere i Forbrugerombudsmandens retningslinier om annoncering med køreskoleundervisning.
Se også markedsføringslovens § 3.