Rykkerprocedure

Rykkergebyr ved manglende indsendelse af giroindbetalingskort

En kortere forsinkelse med betalingen bør ikke udløse misligholdelsesbeføjelser i form af rykkergebyr, hvis kunden ikke har modtaget de giroindbetalingskort, der skal anvendes ved betaling. Læs sag om opkrævning af rykkergebyr, hvor giroindbetalingskort ikke var fremsendt.

Rykkergebyr efter betaling/oplysning om kommende betaling

Der bør ikke opkræves gebyr for udsendelse af rykkerskrivelse, der afsendes, efter at det skyldige beløb er modtaget.

Hvis meddelelse om endelig betaling modtages, vil det endvidere være bedst stemmende med god markedsføringsskik, at der ikke opkræves gebyr for udsendelse af en rykkerskrivelse, der afsendes efter modtagelsen af meddelelse om betaling.

Opgørelse af fordringen

Det bør fremgå af en rykkerskrivelse, hvorledes kravet opgøres.

Det skal specificeres, hvilket beløb der skyldes, og hvilket beløb der udgør rykkergebyrer.

Hvis forbrugeren har indsigelser

Et selskab kan ikke med rette sende en rykker pålagt et rykkergebyr, når der er gjort indsigelser overfor kravets beståen.

I sådan et tilfælde er der ikke længere rimelig grund til at rykke for betalingen.

Rykkergebyr større end restancen

Det er i strid med god markedsføringsskik at opkræve et rykkergebyr, der er større end restancen.

Der er i renteloven (www.retsinfo.dk) fastsat regler om, at man maksimalt må opkræve 100 kr. i rykkergebyr.

Opkrævning af rykkergebyrer fra det offentlige

Der gælder særlige regler for, hvor højt et rykkergebyr må være, når det er offentlige myndigheder, der indkræver penge.

Offentlige myndigheders opkrævninger af rykkergebyrer er reguleret i gebyrloven (www.retsinfo.dk).