Læs også Sammenblanding af inkasso- og udlånsvirksomhed
1. God inkassoskik
2. En sag kan ikke overgives til inkasso, når den allerede verserer i Forbrugerklagenævnet
3. Hvis fordringen bestrides
4. Udstilling af skyldneren
5. Vildledende udtalelser
6. Virkemidler skal være så lempelige som muligt
Erhvervsdrivende, der udfører inkassovirksomhed, skal overholde markedsføringslovens regler, herunder god skik.
For virksomheder, som udfører inkassoforretninger for andre, gælder inkassoloven (www.retsinfo.dk). Her gælder "god inkassoskik". Det betyder bl.a., at der ikke må anvendes metoder, der udsætter nogen for urimelig pression, skade eller ulempe.
Inkassobureauer skal have autorisation af Rigspolitiet (www.politi.dk), som samtidig fører tilsyn med, at loven ikke overtrædes.
Læs iøvrigt Forbrugerstyrelsens guide "Rykkere og inkasso" på www.forbrug.dk.
Det er i strid med god markedsføringsskik at overgive en sag til inkasso, når sagen er indbragt for Forbrugerklagenævnet.
Forbrugerklagenævnet har i en sag udtalt, at den grundsætning, der har fundet udtryk i Forbrugerklagenævnslovens § 8, stk. 1 - om at stævning ikke kan udtages, når en sag er indbragt for Forbrugerklagenævnet - tillige bevirker, at en sag ikke kan overgives til inkasso, når sagen allerede verserer ved Forbrugerklagenævnet.
Hvis forbrugeren ikke mener at skylde beløbet eller er uenig i beløbets størrelse, er det normalt i strid med god inkassoskik og god markedsføringsskik at sende beløbet til inkasso.
Læs sag, hvor den erhvervdrivende ikke måtte opkræve gebyr for rykkere eller inkassoomkostninger, fordi debitor tydeligt havde meddelt, at han ikke ville betale, og at han ønskede en retslig afgørelse.
Inkassofirmaet kan ikke pålægge forbrugeren at bevise, at beløbet ikke skyldes, men dette må sammenholdes med kreditors beviser. Gør forbrugeren f.eks. blot gældende, at denne har betalt, er det tilstrækkeligt at anmode om dokumentation herfor, f.eks. ved kvittering for indbetaling via bank eller posthus. Kan forbrugeren ikke fremvise kvittering e.l., kan inddrivelsen normalt fortsættes. Ved mere komplicerede indsigelser, f.eks. at en vare er defekt, eller at forbrugeren har benyttet en adgang til modregning over for fordringshaveren, må inkassofirmaet normalt afstå fra at gøre mere ved sagen.
Højesteret har i en dom fra 2004 fundet, at en advokat ikke havde handlet i strid med god inkassoskik eller god advokatskik, ved at tage et krav, der i henhold til en faktura var forfalden til betaling, til inkasso.
Højesteret udtalte: "Hverken ordlyden af eller forarbejderne til inkassoloven giver holdepunkter for at antage, at loven ikke finder anvendelse i tilfælde, hvor fordringen er bestridt af skyldneren, og hvor dennes indsigelser ikke uden videre kan afvises." Og at det "ikke i sig selv [kan] anses for uberettiget, at en advokat, som af fordringshaveren er blevet anmodet om at inddrive en bestridt fordring om fornødent ved sagsanlæg, i en skrivelse til skyldneren redegør for, hvorfor dennes indsigelser ikke anerkendes af fordringshaveren, og tilkendegiver, at retssag vil blive anlagt." (UFR 2004.99H)
Trussel om at oplyse om skyldforholdet til skyldnerens arbejdsgiver, omgangskreds eller til offentligheden er i strid med god inkassoskik.
Opsigtsvækkende inkassoskridt kan også være i strid med god inkassoskik og god markedsføringsskik, f.eks. besøg hos skyldneren af uniformerede personer, parkering uden for skyldnerens bolig, arbejdsplads eller forretningssted af biler mærket med udtryk som »inkasso« eller lignende eller med firmanavne, der leder tanken hen på inkassovirksomhed. Læs sag om "den sorte mand".
Også anvendelse af udtryk som »rykker«, »sidste varsel« eller lignende uden på kuverter, som sendes til skyldneren, er i strid med god inkassoskik. Læs sag om "Inkasso" trykt på kuverter.
Rigspolitiet har efterfølgende (i 2005) udtalt, at ordet "inkasso" heller ikke må bruges uden på kuverter, og det selv om om ordet indgik i virksomhedens navn.
Vildledende udtalelser over for skyldneren om faktiske forhold eller om retsregler af betydning for skyldnerens stillingtagen til kravet er i strid med god inkassoskik. Læs sag om "Godkendt af Rigspolitichefen" og " Autoriseret af Rigspolitichefen" og "Advarsel om overvågning".
F.eks. er det i strid med god inkassoskik at henvise til tvangsfuldbyrdelsesregler om lønindeholdelse, som ikke kan anvendes i det konkrete tilfælde.
Der må heller ikke trues med indberetning til et kreditoplysningsbureau, hvis skyldforholdet ikke efter de gældende regler herom kan registreres dér.
Også trussel om retlige skridt, f.eks. indgivelse af konkursbegæring, er i strid med god inkassoskik, hvis det ikke er aktuelt at foretage de pågældende skridt. Læs sag om breve, der kunne give modtagerne indtryk af, at der var anlagt retssag/indgivet stævning mod dem. Læs også sag om trussel om at sende et mundtligt forlig i fogedretten.
Der må heller ikke trues med politianmeldelse, medmindre der er en formodning for, at der er begået strafbare forhold.
Derimod vil det ikke være i strid med god inkassoskik at oplyse, at en fordring, hvis den fortsat ikke betales, vil overgå til inddrivelse gennem fogedretten, såfremt betingelserne herfor er opfyldt.
Der må ikke i forhold til skyldneren anvendes virkemidler, som lægger et stærkere pres på skyldneren, når en mere lempelig fremgangsmåde ville føre til samme resultat.
Som eksempel
- automatisk overførsel af børneydelser som afdrag på et lån,
- personlig henvendelse til en kunde på et tidspunkt, hvor vedkommende havde frabedt sig personlig henvendelse, og
- personlig henvendelse til en kunde med forslag til et frivilligt forlig, selv om der var drøftelser i gang med kundens advokat om gældsforholdet.
Det udtales i sagen, at der generelt ikke er noget til hinder for, at man kan rette personlig henvendelse til skyldnere på bopælen i forbindelse med misligholdte arrangementer, forudsat at henvendelsen sker med den fornødne diskretion og på en ordentlig måde med respekt for skyldnerens krav på beskyttelse af privatlivets fred.
Læs sag om uanmodede henvendelser.