Der må i markedsføringen tages hensyn til, hvad der er almindelig sprogbrug, og hvordan de anvendte ord almindeligvis opfattes.
Læs:
sag om annonce "lavet med venstre hånd"
sag om "Nu med neger"
sag om reklame for svineavl
Forskelsbehandling skal være sagligt begrundet. Læs sag om en online markedsplads, der stillede krav om ægthedsdokumentation.
Racediskrimination
Ønsker om oplysning om statsborgerskab kan være udtryk for ulovlig diskrimination. Læs sag om brug af statsborgerskab som kriterium ved kreditvurdering. Læs også hyrdebrev om FN-komitéens afgørelse om racediskrimination ved vurdering af låneansøgninger.
Hensigten er ikke afgørende, hvis der er risiko for misforståelse, fx pga. sprogproblemer. Læs sag om "Så er der ingen perkere...".
Kønsdiskrimination
Reklamer må ikke virke nedsættende eller ringeagtende overfor kvinder eller mænd på grund af deres køn.
Reklamer må ikke på nedsættende eller ringeagtende måde afbilde kvinder eller mænd.
Reklamer må ikke reducere personer til sexobjekter. Læs sager om:
Aldersdiskrimination
Læs sag, hvor spørgsmålet var, om finansieringsudbyderne nægtede at yde lån, fordi ansøgerne var pensionister.
Hvornår er en reklame kønsdiskriminerende?
Afbildning af nøgne personer i markedsføringen betyder ikke i sig selv, at reklamen er diskriminerende. Læs sag om annonce for aluminiumskasser.
Reklamer må ikke anvende kønnet på en nedværdigende eller kønsdiskriminerende måde.
Reklamer må ikke indeholde udtrykkelige udtalelser, der påstår eller klart antyder, at det ene køns rolle socialt, økonomisk eller kulturelt er underordnet det andet køn.
Reklamer må ikke indeholde udtrykkelige udtalelser om, at det ene køn er mindre kyndigt, mindre begavet eller mindre egnet til at udføre opgaver som fysiologisk set er uafhængigt af kønnet.
Ved vurderingen af, om en reklame er kønsdiskriminerende må der tages hensyn til mode- og mediebilledets udvikling. Læs Forbrugerombudsmandens brev vedrørende reklame for Arla Mini.
Retningslinjer og regler
Læs mere i Forbrugerombudsmandens retningsliner om kønsdiskriminerende reklame.
Læs ICC's Kodeks for reklame og markedskommunikation, artikel 4.
Anstødelige reklamer i det offentlige rum og omdeling og udlevering af sådanne reklamer er forbudt. Det fremgår af Bekendtgørelse om politiets sikring af den offentlige orden og beskyttelse af enkeltpersoners og den offentlige sikkerhed mv., samt politiets adgang til at iværksætte midlertidige foranstaltninger (www.retsinfo.dk).
Loyalitetsprogrammer
Et loyalitetsprogram (kundebindingsprogram) er en forskelsbehandling mellem firmaets faste kunder (medlemmer) og forbrugere, der køber deres varer forskellige steder. De faste kunder får særlige fordele, som øvrige forbrugere ikke får.
Følgende krav må som udgangspunkt opfyldes for at et loyalitetsprogram er i overensstemmelse med god markedsføringsskik:
- Tilmelding skal være frivillig og ske på forbrugerens eget initiativ. Deltagelse må ikke udbydes ved præmiekonkurrencer, og fordelene må ikke forbeholdes betalingskort og kreditkortkunder.
- Rettigheder og forpligtelser skal fremstå skriftligt og tydeligt ved aftalens indgåelse. I modsat fald ved forbrugeren ikke, hvad det er han tilmelder sig. Aftalevilkårene skal være rimelige og må ikke indeholde uacceptable bindinger.
- Registrerede oplysninger skal administreres forsvarligt, overholde gældende registerlovgivning, og må ikke bruges aggressivt, påtrængende eller forulempende.
- Bonus/point-systemer må ikke indrettes sådan , at det er vanskeligt for medlemmerne at bruge de optjente points.
- Der må ikke opstilles regler om løbende forældelse af optjente points
- Loyalitetsprogrammer vedrørende varer, der især henvender sig til børn under 16 år, må ikke rette sig direkte til barnet. Læs også sag om loyalitetsprogram over for børn.
Læs mere i de nordiske Forbrugerombudsmænds Vejledning for Loyalitetsprogrammer i markedsføringen
Man må ikke forskelsbehandle kunder på et usagligt grundlag. Det er i strid med markedsføringslovens § 1.
Et rejsebureau ønskede at afskære en gruppe kunder fra at købe rejser på firmaets hjemmeside. Det var kunder, der enten ikke kunne dokumentere, at de var omfattet af en rejseforsikring eller ikke ønskede at bestille en rejseforsikring gennem rejsebureauet.
Forbrugerombudsmanden udtalte i forbindelse med sagen, at rejsebureauet ikke kunne kræve, at kunderne havde eller skulle tegne en forsikring.
Se Forbrugerombudsmandens udtalelse om "tvungen" rejseforsikring.