Har en erhvervsdrivende således oplyst en specifik pris i en annonce, bør en forbruger kunne købe varen eller en tilsvarende vare til denne pris, med mindre der foreligger en åbenbar fejl - fx en trykfejl - eller der er taget et tydeligt forbehold.
Reklamer betragtes civilretligt ikke som tilbud, men kun som opfordring til at gøre tilbud. Dermed kan forbrugerne ikke støtte ret på reklameudsagn, og forbrugere, der indretter sig i tillid til reklamers rigtighed – fx kører langt for at købe en vare, der er annonceret til en bestemt pris – må finde sig i at blive afvist. I en tid hvor flere og flere erhvervsdrivende anvender tilbudsaviser, og hvor flere og flere forbrugere indretter deres indkøb derefter, er denne retstilstand blevet forældet.
Praksis viser, at truslen om bøde ikke afholder alle erhvervsdrivende fra at overtræde forbudet mod vildledning. Det er desuden udtryk for manglende helhedstænkning inden for den forbrugerbeskyttende lovgivning, at en forbruger kan have ret i at være blevet vildledt fx angående en pris uden at have ret til at købe varen til den lovede pris.
Den finske forbrugerombudsmand har i maj 2004 udsendt en vejledning om reklamers bindende virkning. Det grundlæggende budskab i vejledningen er, at forbrugernes skal kunne regne med de oplysninger de får i reklamerne. Det gælder både i forhold til prisen på varen, og at der er et tilstrækkeligt antal varer i butikken. Læs om vejledningen på den finske forbugerombudsmands hjemmeside www.kuluttajavirasto.fi.
Læs:
Læs desuden:
Sidst opdateret:
2. maj 2006
Giv din vurdering af denne side