1. Hvad skal oplyses
2. Ansvarlig aftalepart
3. Negativ aftalebinding
4. Købsfinansiering og oprindelige trepartsforhold
5. Giv kvittering for køb
6. Anbefalinger til udformning og kvalitet af kasseboner
Forhold af væsentlig betydning for forbrugerne skal oplyses tydeligt, før der indgås aftale.
Oplysninger om forhold af væsentlig betydning skal f.eks. være lettilgængelige og givet på et sprog, som forbrugeren kan forstå.
Læs også
Aftaler om køb på kredit
Ved kreditaftaler, skal der oplyses om de årlige omkostninger i procent (ÅOP). Alle gebyrer, der er forbundet med en kreditordning, skal indgå i de årlige omkostninger i procent m.v., som skal gives efter kreditaftalelovens § 9. Læs sag om lancering af nyt kreditkort.
Nogle brancher, herunder automobilbranchen, bruger i visse tilfælde to salgsdokumenter, nemlig en salgsslutseddel og en købekontrakt. Forbrugeren ønskes bundet allerede fra underskrivelsen af salgsslutsedlen.
Når der samtidig aftales køb på kredit, skal de oplysninger om kreditomkostninger, årlige omkostninger i procent m.v. gives i det første dokument – salgsslutsedlen. Læs sag om aftalevilkår ved handel med brugte biler.
Ved kredit med variabelt lånebeløb, skal der gives oplysning om den nominelle årlige rente, hvis der anvendes en periodisk rente. Læs sag om renteberegning efter en metode, hvorefter det ikke er muligt at opfylde oplysningspligten efter kreditaftaleloven.
Aftaler på internettet
Se Forbrugerombudsmandens side om e-handel www.net-tjek.dk om oplysningsforpligtelser ved salg på internettet.
Ved køb af tjenesteydelser skal det fremgå, hvem der er ansvarlig for levering af ydelsen, således at køber ved, hvortil eventuelle reklamationer skal rettes.
Ved forudbetaling bør det sikres, at risikoen for at køberne mister deres penge, begrænses mest muligt.
Læs sag om koncertbilletter.
Læs Forbrugerklagenævnets afgørelse af sagerne. Om forudbetaling se yderligere: Punkt 5 i De nordiske forbrugerombudsmænds standpunkt til handel og markedsføring på internettet.
Om betaling med betalingskort ved fjernsalg se yderligere: Forbrugerombudsmandens retningslinjer vedrørende betalingssystemer med betalingskort i relation til fjernsalg. Dette gælder især billetbureauer.
Hvis nogen fremsætter et tilbud og erklærer, at man vil anse den anden parts tavshed for en (stiltiende) accept, taler man om negativ aftalebinding, og det vil da være et forsøg på at få aftalen i stand uden en positiv handling fra den anden parts side.
Hovedreglen er imidlertid, at indgåelse af en bindende aftale forudsætter, at parterne foretager sig noget aktivt, nemlig en positiv handling, der består i mundtligt eller skriftligt at give et tilbud eller acceptere et sådant.
Forbrugerombudsmanden accepterer dog negativ aftalebinding i de situationer hvor dette fremgår af det oprindelige aftaleforhold, eller ændringerne gennemgående er til forbrugernes fordel. Læs sag om ændring af redningsabonnement.
Disse sager handler generelt om negativ aftalebinding:
Se også markedsføringslovens § 3 og aftaleloven.
Hvis man får et lån på baggrund af en aftale mellem en sælger og et finansieringsselskab, er der tale om et oprindeligt trepartsforhold. Det betyder f.eks. at forbrugeren overfor finansieringsselskabet kan fremsætte samme indsigelser og krav som mod sælgeren.
Det er i strid med markedsføringslovens § 1 om god markedsføringsskik og § 3, stk. 1 om vildledning, såfremt et lånearrangement, der reelt må betragtes som et kreditkøb, markedsføres og realiseres som et lån, der falder udenfor kreditaftaleloven.
Følgende momenter taler for, at der foreligger oprindelig trepartsforhold:
- Hvis samarbejdet mellem långiver og sælger giver låntager det indtryk, at lånet ydes på grund af denne forbindelse.
- Sælgers annoncering med formidling af finansiering af køb.
- At sælger kun formidler lån gennem et finansieringsselskab.
- At sælger tidligere har fået finansieret sine salg gennem det pågældende selskab.
- At sælger modtager vederlag fra selskabet.
- At sælger har modtaget instruks fra långiver og bistår i forbindelse med lånet samt:
- At sælger har fået fuldmagt til at udstede check på långivers vegne.
Læs mere i Forbrugerombudsmandens henstilling om markedsføring af købsfinansiering i relation til kreditaftaleloven.
Læs også om:
Se desuden markedsføringslovens § 3 samt kreditaftaleloven.
Man vil normalt have krav på en kvittering i forbindelse med et køb.
På kvitteringen skal der som minimum stå datoen og varens pris. Butikken skal også kunne genkendes. Det er en fordel, at der står mere detaljeret, hvilken vare der er købt. Hvis der er aftalt noget særligt, fx en returret, er det en god ide, at det også står på kvitteringen.
Det er forbrugeren, der skal bevise, hvor og hvornår en vare er købt, hvad den har kostet, og at den faktisk også er betalt. Det er derfor vigtigt, at gemme kvitteringer, kontoudskrifter og lignende.
Kvitteringer for varer bør som minimum gemmes i de to år, reklamationsfristen varer. Hvis der er givet en garanti, der varer længere end to år, skal kvittering og garantibevis gemmes i hele perioden.
For varer og ydelser, der betales løbende (fx telefonregninger, varer købt på afbetaling, leje af tv o.l.), bør kvitteringerne gemmes i fem år. Det samme gælder for varer og ydelser, der ikke betales samtidig med leveringen.
En dankortkvittering eller et kontoudtog fra banken kan ofte bruges som dokumentation i stedet for en kvittering.
De kvitteringer, der udskrives i forbindelse med en betaling, skal have en kvalitet (blæk/papir) så de kan læses i længere tid. En kvittering kan både have betydning for kontrol af kontoudtog og for dokumentation i forhold til forretningen, hvor der er købt.
Sager
En kassebon dokumenterer et køb, og den skal derfor som minimum kunne holde så længe, som der er reklamationsret, dvs. i minimum 2 år. Er der en garanti tilknyttet købet, der løber ud over de to år, skal bonen – og garantibeviset – kunne holde i hele perioden.
Det er som udgangspunkt forbrugerens ansvar at opbevare boner, kvitteringer og garantibeviser for senere at kunne gøre sin ret gældende, hvis handlen åbner mulighed for at fortryde købet, eller forbrugeren vil klage over mangler ved købet.
I praksis er der dog set eksempler på at blækket på bonen falmer og papiret bliver mørnet længe før reklamations- eller garantiperioden udløber. Dette kan stille forbrugeren i en uheldig situation, da forbrugeren får svært ved at bevise købet – og dermed svært ved at påberåbe sig sine rettigheder.
3 gode råd til forbrugerne - kasseboner
Efter Forbrugerombudsmandens opfattelse kan det være i strid med god markedsføringsskik, hvis en forbruger forhindres i at kunne reklamere over et køb pga. en falmet kassebon.
Problemet med de falmede boner kan dog i et vist omfang afhjælpes af forbrugeren selv.
Forbrugerombudsmanden har derfor udformet tre gode råd omkring opbevaring og rettigheder, som forbrugerne kan følge.
- Det kan være en god idé at opbevare boner i et lille omslag af karton eller i en kuvert. Mange boner tager skade af at ligge i fx en pengepung eller en plastlomme. Boner skal som udgangspunkt opbevares mørkt og tørt.
- Har du fx købt et køleskab, der skal holde i mange år, så bed evt. om en supplerende kvittering på almindelig papir – eller tag en fotokopi. Den gælder lige så godt.
- Husk at du ofte kan dokumentere et køb ved hjælp af fx et bankudskrift – også selv om din bon er blevet ulæselig.
De gode råd fra Forbrugerombudsmanden er dog kun handlingsanvisende. Ansvaret for, at bonen forbliver i god stand kan ikke pålægges forbrugeren alene – og navnlig ikke hvor der er tale om, at papiret eller blækket er af en utilstrækkelig kvalitet. Forbrugerombudsmanden har derfor tidligere rettet henvendelse til butikkernes brancheorganisation for at få en afklaring på problemet.
I samarbejde med Dansk Erhverv er der nu kommet anbefalinger til de erhvervsdrivende om, hvordan de dels bør yde bedre rådgivning om opbevaring af bonen, dels at være imødekommende over for kunder, der vil reklamere over en vare, men kun har en bon, hvor skriften er forsvundet.
Sidst, men ikke mindst, bør erhvervsdrivende træffe foranstaltninger til at løse problemet med falmede boner, hvis det sker i gentagne tilfælde.
Dansk Erhvervs 11 anbefalinger til de erhvervsdrivende
Dansk Erhverv har indskærpet over for sine medlemmer, at de skal være opmærksomme på disse forhold. Anbefalingerne til er opsummeret nedenfor.
- Vurder omfanget af dit salg af varer, hvor køberen kan have brug for en læselig kassebon gennem længere tid.
- Vurder om det er hensigtsmæssigt at anvende termoelektriske kasseboner
- Sørg for en aftale med papirleverandør om en ordentlig papirkvalitet, dvs. holdbar mindst 3 år ved ordentlig opbevaring
- Overvej råd til kunderne om ordentlig opbevaring, dvs. at kassebonen ikke må udsættes for pres eller tryk, f.eks. i tegnebog eller taske og undgå varme, fugt, direkte sollys, lim, tape, og plastlommer.
- Sørg for at salgspersonalet har en særlig opmærksomhed på kunder, der reklamerer og kun har en ulæselig kassebon, og gør en ekstra indsats for at hjælpe disse kunder til på anden måde at kunne dokumentere købet, f.eks. ved fremlæggelse af en bankudskrift.
- Træf foranstaltninger, hvis problemet ofte forekomme.
- Giv kunder, der har købt dyrere varige forbrugsgoder et lille omslag i karton eller en kuvert til kassebonen og en bemærkning til kunden om at passe godt på den – skriv evt. råd om opbevaringen.
- Hvis du kun undtagelsesvis sælger varige forbrugsgoder, kan du lave en blanket, der fungerer som købsbevis.
- Få gode råd om opbevaring fortrykt på bagsiden af bonrullen eller ovennævnte omslag og kuverter
- Overvej altid ovenstående ved udskiftning af kasseapparater
Sager om boner og dokumentation hos Forbrugerombudsmanden
Sag om falmet kvittering
Forbrugerombudsmanden behandlede en henvendelse fra en forbruger om ulæselige kasseboner
Sag om dankortkvittering
En dankortkvittering kan efter Forbrugerombudsmandens holdning erstatte en almindelig bon som dokumentation for køb