1. Hvem skal bevise hvad?
2. Ændring af betingelser
3. Sammenhængende varer
4. Automatisk fremsendelse af månedens tilbud
5. Oplysning om abonnementstype og -vilkår
6. Opsigelse og bindingsperioder - reglerne før og efter 1. januar 2010
Som udgangspunkt er det den erhvervsdrivende, der skal bevise, at forbrugeren har indgået aftalen - altså meldt sig ind, tegnet abonnement eller i øvrigt bestilt varerne - og at varerne er leveret. Læs sag om forlags tilbud på abonnement på blade og bøger.
Til gengæld skal forbrugeren bevise, at han eller hun har meldt sig ud eller afbestilt varen.
Er forbrugeren utilfreds med varen, skal forbrugeren endvidere kunne bevise, at forbrugeren har reklameret over for den erhvervsdrivende.
Forbrugeren skal også bevise, at leverede varer er returneret - og at det er sket inden for fristen, hvis en sådan gælder.
Hvis den erhvervsdrivende accepterer telefonisk udmeldelse/afbestilling, bør han tro på forbrugernes efterfølgende oplysninger og ikke kræve yderligere dokumentation.
Hvis markedsføringsmaterialet eller aftalen er uklar, og der opstår uenighed mellem den erhvervsdrivende og forbrugeren, bliver aftalen fortolket til forbrugerens fordel. Er der uoverensstemmelse mellem markedsføringsmateriale og aftalevilkårene vil man ofte lægge vægt på markedsføringsmaterialet, idet dette i de fleste tilfælde har dannet grundlag for forbrugerens første henvendelse til den erhvervsdrivende.
Læs mere om bevisbyrden i sager om klubsalg.
Den erhvervsdrivende bør sikre
- at et forbehold om ændringer i aftalevilkårene udformes klart og tydeligt, og at ændringerne tager fornødent hensyn til forbrugerne
- at der gives et rimeligt varsel om ændringerne, før de sættes i værk
- at forbrugerne ved væsentlige ændringer kan løses fra aftalen.
Endvidere bør den erhvervsdrivende så vidt muligt præcisere hvilke ændringer, der kan komme på tale. Det bør anføres under hvilke betingelser og omstændigheder, vilkårene kan ændres, således at ændringerne ikke kan foretages vilkårligt. Læs sag om prisreguleringsklausul.
Forbrugerombudsmanden har behandlet en sag om et fitnesscenters indførsel af ny abonnementstype og opkrævning af gebyr for eksisterende medlemmer, der ønskede at skifte til abonnementet. Ved gennemgangen af aftalevilkårene fandt Forbrugerombudsmanden, at der var informeret tilstrækkeligt om muligheden for at skifte, og at der derfor godt kunne opkræves et gebyr. Læs mere om fitnesscenterets introduktion af ny abonnementsform.
Ligeledes bør forbrugeren orienteres om ændringen, og der bør gives en begrundelse for denne.
Det hænder, at et forbehold er så uklart, at den erhvervsdrivende ikke kan ændre vilkårene. Et forbehold kan også være så vidtrækkende, at det ikke er gyldigt. Der kan desuden være tale om en så væsentlig ændring, at forbrugeren kan kræve at blive løst fra aftalen.
Læs sager om ændringer i klubaftaler/abonnementsaftaler.
Nogle klubber tilbyder fx leksika og opslagsværker i flere bind.
Den samlede pris for varerne bør være tydeligt anført i markedsføringsmaterialet. Alternativt bør det fremgå, hvor mange varer abonnementet samlet består af, således at det er muligt at regne sig frem til prisen på de samlede varer.
Såfremt antallet af varer forøges i forhold til den oprindelige aftale, må de ekstra varer ikke sendes til forbrugerne før modtagelsen heraf udtrykkeligt accepteres.
Når medlemmet automatisk får tilsendt månedens tilbud uden udtrykkelig bestilling/accept hver gang er der tale om "negativ accept" eller en "negativ salgsmetode".
Som udgangspunkt er "negative salgsmetoder" i strid med god markedsføringsskik jfr. markedsføringslovens § 1. Fremsendelse af månedens tilbud i de nævnte klubber jfr. ovenfor er imidlertid ikke i strid med markedsføringsloven, såfremt fremgangsmåden beskrives klart og tydeligt i markedsføringsmaterialet for klubben samt i klubbetingelserne.
Læs mere om "månedens tilbud" i sager om klubsalg.
Se også afsnit om negativ aftalebinding.
Det bør af abonnementsaftalen klart fremgå, hvis det er et løbende abonnement. Den erhvervsdrivende bør således i sit markedsføringsmateriale samt i abonnementsaftalen gøre det klart, at abonnementet fortsætter indtil forbrugeren opsiger det.
Hvis tilmeldingen sker i forbindelse med et særligt fordelagtigt tilbud er det et krav, at den erhvervsdrivende tydeligt i markedsføringsmaterialet og i aftalen gør opmærksom på, at man bliver medlem. Læs sag om forlags tilbud på abonnement på blade og bøger.
Den erhvervsdrivende skal ligeledes tydeligt oplyse hvilke pligter, man har som medlem.
Er forbrugeren bundet i en vis periode eller skal opsigelsen gives med et vist varsel, bør dette klart fremgå af såvel markedsføringsmaterialet som abonnementsaftalen.
Nogle abonnementer kan opsiges med omgående virkning - andre har en opsigelsesfrist.
Ønsker den erhvervsdrivende, at et abonnement ikke skal kunne opsiges i en vis periode eller at opsigelsen skal gives med et vist varsel, bør dette klart fremgå af såvel markedsføringsmaterialet som abonnementsaftalen.
Udtryk som "prøve-abonnementer", "prøve-timer" og lignende bør kun bruges i forbindelse med tidsbegrænsede abonnementer, som stopper automatisk efter prøveperioden.
Aftaler om løbende levering af varer eller tjenesteydelser, der indgås eller forlænges efter den 1. januar 2010
En aftale om løbende levering af varer eller tjenesteydelser kan som hovedregel opsiges af en forbruger med en måneds varsel til udløbet af en måned, når der er gået 5 måneder efter aftalens indgåelse. Det fremgår af forbrugeraftalelovens § 25 (lov 492/2009).
Eksempel: En forbruger, der indgår en aftale om et fitnessabonnement den 7. januar 2010, kan opsige aftalen den 7. juni 2010 (eller før) med den virkning, at aftalen ophører ved udløbet af juli måned 2010. Når en bindingsperiode er udløbet, kan aftalen til enhver tid opsiges med en måneds varsel til udløbet af en måned. Dette gælder også, hvis aftalen fornys eller forlænges, uden at der indgås en aftale med et helt nyt indhold.
Der kan ikke aftales en længere bindingsperiode/opsigelsesvarsel, men en kortere eller ingen bindings-periode/opsigelsesvarsel kan altid aftales.
Omfattet af § 25 er fx fitnessabonnementer, abonnementer på sygetransport, redningstjeneste, vagtvirksomhed, kontaktlinser, aviser, tidsskrifter, tv-signaler, hvor der ikke samtidig leveres modtageudstyr, samt leje af løsøre, som fx hårde hvidevarer.
Undtagelser til hovedregelen om 5 + 1 måneds opsigelse
• Opsigelsesvarsler og bindingsperioder, der er særligt reguleret i en anden lov. Fx er telefon- og internetabonnementer reguleret i udbudsbekendtgørelsen, kreditaftaler er reguleret i kreditaftaleloven, og de fleste forsikringsaftaler er reguleret i forsikringsaftaleloven.
• Aftaler, som alene vedrører varer eller tjenesteydelser, som skal leveres senest et år efter aftalens indgåelse, er ikke omfattet, når den samlede pris ikke overstiger 2000 kr. og betaling skal ske senest 14 dage efter aftalens indgåelse. Det er endvidere en forudsætning, at forbrugeren ikke skal opsige aftalen men at den automatisk udløber, og at der ikke kan påløbe yderligere omkostninger. I bemærkningerne til § 25 nævnes som et eksempel herpå et årskort til en forlystelsespark eller samtidig køb med rabat af en række billetter til et antal individuelt valgte, bestemte teaterforestillinger fordelt over en sæson.
• Aftaler, hvor den samlede pris for den løbende levering af varerne eller ydelserne overstiger 20.000 kr. pr. år, når påbegyndelse af levering medfører at den erhvervsdrivende skal afholde engangsomkostninger, der overstiger den gennemsnitlige pris for 6 måneders levering, eller medfører en værdiforringelse af tilsvarende størrelse for den erhvervsdrivende. Der er efter forarbejderne særligt tænkt på leasing af biler. Sådanne aftaler kan til enhver tid opsiges med en måneds varsel til udgangen af en måned, når der er gået 11 måneder fra aftalens indgåelse.
• Levering af tv-programmer, hvor der som led i aftalen stilles modtageudstyr til rådighed for forbrugeren. Sådanne aftaler er først omfattet af det korte opsigelsesvarsel, når aftalen indgås 1. januar 2012, eller senere.
Oplysning om bindingsperiode/opsigelsesvarsel i standardkontrakter
I de tilfælde, hvor en aftale kan opsiges efter 5 måneder med 1 måneds varsel eller efter 11 måneder med 1 måneds varsel, skal opsigelsesvarslet og det tidligste opsigelsestidspunkt tydeligt fremgå af standardkontrakten.
Som nævnt kan en erhvervsdrivende vælge at stille forbrugeren bedre end den maksimale binding, som loven foreskriver. Er der ikke aftalt en bindingsperiode, er det tilstrækkeligt, at opsigelsesvarslet fremgår af kontrakten.
Tilbagebetaling ved opsigelse
Reglerne forhindrer ikke, at forbrugeren forudbetaler for en længere periode – fx 1 år. Opsiges aftalen, skal det beløb, der er betalt for den periode, der ligger efter opsigelsen, straks tilbagebetales uden fradrag af gebyrer eller lignende. Der er heller ikke mulighed for at modregne rabatter, der fx er givet ved indgåelse af aftalen Hvis den erhvervsdrivende godtgør, at et beløb er en engangsydelse, der modsvarer konkrete startomkostninger, skal dette beløb dog ikke tilbagebetales.
Ved tilbagebetaling kan der korrigeres for sæsonmæssige udsving. Det forudsætter dog, at den faktor, der korrigeres med, skal være påregnelig og betinget af objektiv konstaterbare variationer hen over året. Korrektionen skal benyttes i forhold til alle opsagte abonnementer. Efter lovens forarbejder tænkes der først og fremmest på ydelser, der normalt kun benyttes en vis del af året eller ydelser, som fx vejhjælp, der statistisk set, hovedsageligt benyttes i vinterhalvåret.
Aftaler indgået før den 1. januar 2010
Der kan stadig være aftaler om løbende levering af varer eller tjenesteydelser, som er indgået før lovens ikrafttrædelse. Tidligere var bindingsperioder og opsigelsesvarsler for en lang række aftaler ikke omfat-tet af nogen lov. Nogle få aftaler var omfattet af den tidligere § 25 i forbrugeraftaleloven og andre afta-ler var omfattet særlig lovgivning, svarende til hvad der gælder i dag.
Når de gamle aftaler forlænges efter 1. januar 2010 bliver de omfattet af reglerne nævnt ovenfor.
Den tidligere § 25 i forbrugeraftaleloven (lov nr. 451/2004)
Følgende aftaler kan opsiges efter 9 måneder med 3 måneders varsel til udgangen af en måned:
Løbende aftaler om 1) tilsyn eller vedligeholdelse af fast ejendom, 2) udførelse af vagt- eller redningstjeneste, 3) undervisning, 4) legemspleje og 5) andre lignende tjenesteydelser.
Følgende aftaler kan opsiges efter 3 måneder med 3 måneders varsel til udgangen af en måned:
Abonnementer på aviser, ugeblade, tidsskrifter og løbende bogudgivelser af ikke forud fastlagt omfang. Aftaler om køb af et bogværk, når det enkelte bind skal leveres efterhånden og aftalen er indgået uden for fast forretningssted.
Bindingsperioder og opsigelsesvarsler, der ikke er omfattet af en lov
For aftaler, der er indgået før 1. januar 2010, og som ikke er omfattet af forbrugeraftaleloven eller anden lov, der indeholder særlige regler om binding og opsigelse, vil det som udgangspunkt være det, der står i aftalen, der gælder. Længere bindingsperioder og opsigelsesvarsler kan tilsidesættes, hvis de konkret er urimelige, og længere bindingsperioder kan også være i strid med god markedsføringsskik. Hvad, der er urimelig lang tid, afhænger af begrundelsen for at binde forbrugeren i længere tid, årsagen til at forbrugeren vil opsige, og om forbrugeren har modtaget særlige fordele – fx udstyr – ved indgåel-se af aftalen. Det vil normalt ikke være rimeligt at binde en forbruger i mere end 12 måneder, men konkrete omstændigheder kan gøre også kortere bindingsperioder urimelige.
Hvis der ikke står noget i aftalen om opsigelsesvarsel, kan forbrugeren til enhver tid opsige med et rimeligt varsel. Et rimeligt varsel vil normalt være mellem 1 og 3 måneder til udgangen af en måned.