Gå til resume Gå til indhold

§ 8. Børn og unge

Hvad gælder?

Når det kommer til børn og unge gælder der helt særlige regler for, hvordan man som erhvervsdrivende skal gebærde sig. § 8 indebærer en skærpelse af de normale regler for markedsføring.

Gå til indhold
  1. Indledning
  2. Alkohol og andre rusmidler
  3. Brug af oplysninger fra børn
  4. Erhvervsdrivendes konferencer om markedsføring
  5. Erhvervsdrivendes rapporter om markedsføring
  6. Fjernsalg
  7. Identifikation af reklame
  8. Internettet
  9. Klubber og tegning af abonnement
  10. Loyalitetsprogrammer
  11. Personligt adresserede reklamebreve
  12. Produktpræsentation
  13. Præmiekonkurrencer, gaver og lign
  14. Reklame via elektronisk post, sms-beskeder, telefon
  15. Reklamer og børnefilm
  16. Salgsarbejde og vennehvervning
  17. Sikkerhed
  18. Skolefotografering
  19. Skoler og daginstitutioner - sponsorering mv.
  20. Sociale værdier
  21. Tobak
  22. TV-reklamer
  23. Voksenrettet markedsføring i offentlige rum
  24. Vold, frygt og stærke virkemidler

1. Indledning

Markedsføringslovens § 8 indeholder regler om markedsføring rettet mod børn og unge.

Bestemmelsen er indsat i loven pr. 1. juli 2006.

Bestemmelsen i § 8, stk. 1, er en "agtsomhedsnorm" - en generel skærpelse set i forhold til de øvrige bestemmelser i markedsføringloven.

Bestemmelsen indebærer, at der ved markedsføring rettet mod børn og unge skal tages særligt hensyn til deres naturlige godtroenhed og manglende erfaring og kritiske sans, som bevirker, at de er lette at påvirke og nemme at præge.

Der er sket en indskrivning af de principper om særlig hensyntagen til børn og unge, der fremgår af ICC's kodeks for reklame og markedskommunikation. Forbrugerombudsmandens hidtidige praksis på området har taget afsæt i ICC's kodeks. Hiditidig praksis om børn og unge kan derfor bidrage til fortolkningen af § 8, stk. 1.

§ 8, stk. 2, indeholder et særskilt, strafbelagt forbud mod markedsføring rettet mod børn og unge, der opfordrer til vold, anvendelse af rusmidler, herunder alkohol, eller anden farlig eller hensynsløs adfærd eller på utilbørlig måde benytter sig af vold, frygt eller overtro.

Læs også:

2. Alkohol og andre rusmidler

Markedsføring må ikke direkte eller indirekte opfordre til anvendelse af rusmidler, herunder alkohol, jf. markedsføringslovens § 8, stk. 2. Forbudet betyder, at det ikke er tilladt at benytte øl, spiritus, narkotika e.l. som blikfang til at sælge et produkt.

Forbuddet betyder, at markedsføringen af alkoholholdige drikkevarer, ikke må rette sig mod børn og unge, uanset hvilken form markedsføringen antager.

Retningslinjer og samarbejde

Der gælder et frivilligt regelsæt for markedsføring af alkoholholdige drikkevarer på Bryggeriforeningens hjemmeside, som håndhæves af Alkoholreklamenævnet.

Alkoholreklamenævnet og Forbrugerombudsmanden har en gensidig aftale om behandling af sager om markedsføring af alkoholholdige drikkevarer.

Læs sagsbehandlingsaftalen mellem Forbrugerombudsmanden og Alkoholreklamenævnet.

Sager

Læs mere om sager, som Forbrugerombudsmanden har behandlet vedrørende børn, unge og alkohol siden 2001.

3. Brug af oplysninger fra børn

Forældre skal give samtykke til, at børn og unge sender oplysning om navn, adresse eller e-post adresse med henblik på at sende markedsføringsmateriale.Virksomheder må ikke opfordre børn og unge til at oplyse navne og adresser på kammerater, venner, familie og andre, som kunne være interesseret i at købe eller få en vare eller tjenesteydelse.

Læs sag om en tøjforretning, der brugte oplysninger fra unge om konfirmander.

4. Erhvervsdrivendes konferencer om markedsføring over for børn og unge

Der er en klar tendens i tiden til, at erhvervsdrivende retter markedsføringen mod børn og unge, også for så vidt angår produkter, der klart relaterer sig til voksne. Tendensen ses ikke blot i selve markedsføringen, men også ved at der bliver arrangeret konferencer og skrevet rapporter, hvor emnet er markedsføring over for børn og unge, og om hvordan man bedst muligt får børns opmærksomhed og påvirker dem på den mest effektive måde.

Forbrugerombudsmanden fandt i forbindelse med en af disse konferencer, at konferencens program på flere punkter, både for så vidt angår overskrifter og indlæg, ikke harmonerede med god markedsføringsskik og artikel 18 i ICC's kodeks for reklame og markedskommunikation, hvorefter reklamer ikke må udnytte børn og unges manglende erfaring eller godtroenhed.

5. Erhvervsdrivendes rapporter om markedsføring over for børn og unge

Der er en klar tendens i tiden til, at erhvervsdrivende retter markedsføringen mod børn og unge, også for så vidt angår produkter, der klart relaterer sig til voksne. Tendensen ses ikke blot i selve markedsføringen, men også ved at der bliver arrangeret konferencer og skrevet rapporter, hvor emnet er markedsføring over for børn og unge, og om hvordan man bedst muligt får børns opmærksomhed og påvirker dem på den mest effektive måde.

Forbrugerombudsmanden fandt, at en rapport om markedsføring over for børn på flere punkter var i strid med god markedsføringsskik og artikel 18 i ICC's kodeks for reklame og markedskommunikation. Rapporten angav bl.a., hvordan man i markedsføringen »bedst muligt kan udnytte børn«. Således blev det fx anført, at voksenprodukter med fordel vil kunne udnytte Pester Power (unges evne til at plage), og at Character Licensing er et fænomen, der kan anvendes for at udnytte børns kendskab til en bestemt figur.

Forbrugerombudsmanden fandt at en anden rapport »KidZone-Internettet fra børneperspektiv« harmonerede dårligt med god markedsføringsskik, jf. markedsføringslovens §1 og International Kodeks for reklamepraksis art. 18.

Efter denne bestemmelse må reklamer ikke udnytte børn og unges manglende erfaring eller godtroenhed. Rapportens anbefalinger lagde op til, at erhvervsdrivende bruger Internettet som middel til at manipulere og påvirke børn og unge.

Påvirkningen sker i form af interaktiv reklame, hvor billeder, logo, varemærke, figurer og navn, der er tilknyttet et produkt, leges ind i børnenes og de unges bevidsthed. Herved skabes der ubevidst, positiv kendskab og sympati for produkterne.

Læs mere:

6. Fjernsalg

Forældrene skal give samtykke til køb på postordre eller via anden form for fjernsalg fx via mobiltelefon, internet eller tv.

Læs:

7. Identifikation af reklame

Reklamer skal klart fremstå som reklamer i alle medier. Dette er især vigtigt, når markedsføringen retter sig mod børn og unge.

Sager om skjult reklame med børn og unge som målgruppe

Læs også:

Se også markedsføringslovens §§ 3 og 4.

8. Internettet

Der skal være en klar adskillelse mellem hvad der er reklame, rettet mod børn og unge, og hvad der er underholdning (herunder leg og spil).

  1. Der skal endvidere være en klar adskillelse mellem markedsføring rettet mod børn og unge og markedsføring af varer og tjenesteydelser, der kun er beregnet til voksne.
  2. Børn og unge må ikke tilskyndes til at købe varer eller indgå andre aftaler via internettet.
  3. Der skal være passende foranstaltninger der sikrer, at børn og unge ikke foretager køb og træffer aftaler via internettet uden forældres samtykke.
  4. Der må ikke stilles børnene/de unge en belønning i udsigt (penge, gave eller andet) for at opholde sig på eller deltage i aktiviteter på en hjemmeside.
  5. Forældre bør opmuntres til at deltage i og/eller overvære deres børns aktiviteter på nettet.
  6. I markedsføringen må der ikke benyttes links til andre sider på internettet, hvis disse sider ikke lever op til god skik.
  7. Erhvervsdrivende bør anvende de til enhver tid værende teknikker, som kan give forældre mulighed for at begrænse det materiale, deres børn har adgang til via internettet.

Retningslinjer og vejledninger

Sager og andet materiale om børn, unge og internet

Sag om netstationen "højhuset", der var et avanceret reklameunivers for unge
Sag om et dukke- og modeunivers, hvorpå der fandtes en reklame for kosttilskud

Telekommunikationsindustriens pjece "Børn og Mobiltelefoner" (pdf).

9. Klubber og tegning af abonnement

Dette afsnit hører også under værgemålsloven.

Forældrene skal give samtykke til indmeldelse i klubber eller til tegning af abonnement. Hvis der bliver givet tilbud om ekstra bestillinger ud over det aftalte, skal forældrene give samtykke til bestillingen.

Læs:

10. Loyalitetsprogrammer

Forældrene skal give samtykke til tilmeldelse til loyalitetsprogrammer. Post med tilbud eller med opfordring til at afgive personlige oplysninger skal sendes til forældrene.

Læs:

11. Personligt adresserede reklamebreve

Personligt adresserede breve må ikke sendes til børn og unge med mindre forældrene har givet samtykke til det.

Læs Forbrugerombudsmandens vejledning om børn, unge og markedsføring.

Læs sag om Breve til børn i anledning af mors dag.

Se også markedsføringslovens § 6 om spam.

12. Produktpræsentation

En produktpræsentation må ikke vildlede børn og unge (fx m.h.t. produktets størrelse, værdi, art, holdbarhed, præstation, tilbehør, serie og pris).

Læs sag om Reklamefolder for en musikklub indlagt i et serieblad for børn.

Læs også markedsføringslovens § 3 om vildledning.

13. Præmiekonkurrencer, gaver og lign.

Brug af præmiekonkurrencer, løfter om gaver og lignende fristende tilbud i markedsføring, der retter sig mod børn og unge, må anvendes med varsomhed.

Læs også Forbrugerombudsmandens vejledning om børn, unge og markedsføring

14. Reklame via elektronisk post, sms-beskeder, telefoner og lign.

Reklamemeddelelser må ikke sendes på via e-mail, SMS eller lignende medmindre modtager udtrykkeligt har accepteret fremgangsmåden. Når der er tale om børn og unge, er det forældrene, der på børnenes/de unges vegne, kan give en evt. accept.

Markedsføring rettet mod børn og unge må ikke opfordre til at ringe på et nærmere angivet nummer for at få produktinformation og anden markedsføring.

Læs:

Se også markedsføringslovens § 6 om spam.

15. Reklamer og børnefilm

Der må ikke forekomme voldelige, uhyggelige eller pornografiske indslag i biografreklamer og forfilm, og der må heller ikke reklameres for alkoholholdige produkter.

En aftale med en virksomhed om eksponering af produkter i børnefilm, harmonerer efter Forbrugerombudsmandens opfattelse ikke som udgangspunkt med det hensyn til børn og unge, som virksomhederne skal tage til denne gruppe, og det uanset om aftalen fremgår af rulletekster. Børn og unge vil sjældent læse disse, og de yngste målgrupper kan ikke læse.

Mange ”voksen”-film appellerer også til børn og unge – og ses af dem – og virksomhederne bør derfor nøje overveje, om sådanne film bør behandles på samme måde som børnefilm mht. produktplacering.

Læs:

16. Salgsarbejde og vennehvervning

Erhvervsdrivende må som udgangspunkt ikke benytte børn og unge til at markedsføre deres produkter, herunder som salgskanal fx ved brug af børn og unge til vennehvervning. Der kan nemlig være tale om en urimelig fremgangsmåde, som bygger på at udnytte børn og unges godtroenhed og loyalitet.

Vennehvervning består i, at en erhvervsdrivende opfordrer kunder til blandt venner og bekendte at hverve nye kunder mod betaling for indsatsen i form af varer, der ofte karakteriseres som 'gaver', eller anden vederlag.

Naturligvis er børn og unge fx ikke afskåret fra at have fritidsjob i butikker eller fra at deltage i ukontroversielt salgs- og markedsføringsarbejde som led i indsamling af midler til fritidsforeninger og sportsklubber. Fx kan spejdere deltage i salg af juletræ hos den lokale gartner mod at få del i fortjenesten.

Læs sager om:

17. Sikkerhed

Markedsføringen må ikke "opfordre", inspirere, opmuntre børn og unge til farlige situationer og til farlig, sundhedsskadelig eller miljøskadelig adfærd.

Læs sager om:

18. Skolefotografering

Dette afsnit gælder kun fotografer og lign.

Det er ledelsen af skolen eller børnehaven eller anden børne/ungdoms-institution, der giver tilladelse til fotografering.

Når fotografering er sket, kan prøvebilleder sendes til et uforpligtende gennemsyn til de hjem, hvor forældrene udtrykkeligt har bedt om et sådan gennemsyn. Dette sker typisk ved, at forældrene inden billederne bliver taget udfylder og tilbagesender en særlig formular.

Forældrene skal orienteres om , hvornår billederne via børnene bliver leveret til forældrene til gennemsyn og hvornår betaling skal ske.

Læs Forbrugerombudsmandens retningslinjer for skolefotografering.

19. Skoler og daginstitutioner - sponsorering mv.

Skoler og daginstitutioner er private områder, hvor markedsføring som udgangspunkt ikke må finde sted. Reklamering på skoler og daginstitutioner må kun finde sted, når skolens/institutionens ledelse har givet tilladelse til det. Det er skolen, der i dialog med forældrene, har ansvaret for, hvilken reklamepåvirkning børnene/de unge skal udsættes for.

Dagsinstitutioner bør ikke deltage i formidling af markedsføring. Læs sag om uddeling af et børnemodemagasin i daginstitution.

Sponsorering

Det er blevet almindeligt, at virksomheder tilbyder fx skoler og daginstitutioner gratis undervisningsmateriale, legetøj, tilskud til rejser mv. Herved får virksomhederne som sponsor en reklameeffekt, først og fremmest overfor børnene/de unge.

Sponsorerede materialer må i mindst muligt omfang anvende/påføres sponsors navn, logo, varemærke, figurer og lignende, og det må ikke indeholde eller være ledsaget af reklamer og anden markedsføring.

Det er Forbrugerombudsmandens anbefaling, at skolerne og daginstitutionerne udformer en politik om sponsorering og anden form for samarbejde med virksomheder.

Læs:

20. Sociale værdier

Markedsføring må ikke underminere sociale værdier.

21. Tobak

Der er pr. 1. januar 2002 indført et generelt forbud mod tobaksreklamer mv.

Læs nærmere om praksis efter tobaksreklameloven.

22. TV-reklamer

Ved siden af markedsføringsloven, som annoncører skal overholde, gælder særlige regler om beskyttelse af børn og unge under 18 år i tv- reklamer. Reglerne findes i Kulturministeriets bekendtgørelse om reklame og sponsorering i radio og fjernsyn. Disse særlige regler retter sig mod programforetagender, hvis ledelse skal sørge for, at disse særlige regler bliver overholdt. Radio- og TV-nævnet fører tilsyn med de særlige regler.

Læs:

23. Voksenrettet markedsføring i offentlige rum

Børn og unge bliver i hverdagen præsenteret for markedsføring, som kun er rettet mod voksne. Det sker hjemme og på offentlige steder. Dette bør de erhvervsdrivende tage højde for, så de unge i markedsføringen ikke udsættes for utilbørlige situationer, der fx har med vold eller sex at gøre.

Der kan fx være tale om plakater på veje, på offentlige steder og på transportmidler, og der kan være tale om reklamer og film i butikker, fly, langtursbusser og biografer.

I forbindelse med salg af DVD-film bør fx et supermarked ikke vise scener fra film, der kan forskrække børn, der er med på indkøb.

Magasiner, film mv. med forsider af voldeligt eller pornografisk tilsnit bør ikke udstilles på en måde, så de kan ses af børn.Der bør ikke i udstillingsvinduer eller ved indgangspartiet til en butik vises sekvenser fra spil, der kan forskrække børn eller udsætte børn og unge for utilbørlige situationer, som fx indeholder vold og sex.

Den frivillige mærkningsordning på spil (PEGI) kan være vejledende, men situationen bør bedømmes konkret.

Erhvervsdrivende bør i markedsføringen vise særlig forsigtighed med at afbilde børn og unge, da dette typisk vil vække de unges opmærksomhed og give indtryk af, at produktet er særligt egnet til børn/unge.

Læs sager om:

24. Vold, frygt og stærke virkemidler

Markedsføring må ikke indeholde indslag med drab, vold, mishandling eller andre kriminelle handlinger og må ikke tilskynde til vold, mobning eller lignende.

Markedsføring må ikke spille på frygt eller overtro.

Læs også sager om:

Lovgrundlag:
Markedsføringsloven § 1, § 8
 
Branche:
Alle
 
Sidst opdateret:   10. januar 2012
Giv din vurdering af denne side
Fem plusser er den højeste vurdering, du kan give
 
 
Find flere oplysninger om, hvad du som erhvervsdrivende kan bruge Forbrugerombudsmandens hjemmeside til.
Læs mere om hvad du kan bruge hjemmesiden til som jurist eller rådgiver.
Forbrugerombudsmanden behandler sager om erhvervsdrivende, der ikke markedsfører sig korrekt over for forbrugere. Læs mere om hvad du kan finde på hjemmesiden som forbruger.

Forbrugerombudsmanden er en uafhængig myndighed, der bl.a. fører tilsyn med, at erhvervsdrivende overholder reglerne for markedsføring.