Gå til resume Gå til indhold

§ 2. Markedsføringslovens anvendelsesområde

Hvad gælder?

Her kan du læse om, hvilke situationer, der er dækket af markedsføringsloven, bl.a. hvilke regler der gælder for erhvervsdrivende og offentlig virksomhed.

Gå til indhold

Hvem er omfattet af markedsføringsloven?

Markedsføringslovens anvendelsesområde er "privat erhvervsvirksomhed" og "offentlig virksomhed, i det omfang der udbydes varer og tjenesteydelser på markedet".

Læs sag om kommune hvis angivelse kvalitetsstandarder vedrørende hjemmehjælp ikke var omfattet af markedsføringsloven.

Erhvervsvirksomhed omfatter al forretningsmæssig virksomhed inden for handel og industri - også inden for håndværk, landbrug, transport, liberale erhverv.

Det afhænger af virksomhedens karakter, og ikke organisationsform om den omfattes af loven.
Læs sag, hvor en forening af advokater ansås for at være omfattet af loven, da et af hovedformålene med foreningens kampagne var at markedsføre medlemmernes ydelser.

Private interesse-, velgørende eller sygdomsbekæmpende organisationer, falder derfor som udgangspunkt uden for loven.

Læs sag om institution, der havde almennyttigt formål og sag om dyrenes beskyttelse.

Organisationer, der i konkrete tilfælde handler kommercielt– fx FDM’s bilistbutikker, Kræftens Bekæmpelses genbrugsbutikker osv. - er dog omfattet af markedsføringsloven.

Læs sag om fagforenings omfattede aktiviteter og sag om WWF Verdensnaturfonden.

Læs også sag om en almennyttig forening, der ville rejse kapital til etablering af lokalt svømmeanlæg.

Offentlig virksomhed omfattes af loven, hvis der sker udbud af varer eller tjenester på et marked/markedslignende vilkår. Det er ikke afgørende, om der sker udbud i konkurrence mellem offentlige og private.

Offentligt udbud af service- og velfærdsydelser er herefter som udgangspunkt omfattet af markedsføringsloven.

Ofte vil der dog være fastsat særlige regler, der medfører, at den mere generelle markedsføringslov træder i baggrunden.

Nye regler pr. 1. december 2007

Pr. 1. december 2007 er der blevet indsat nye regler i § 2.

I § 2, stk. 2 står der således at §§ 1 og 3, § 12a, samt § 13, stk 3 og 6, nr. 1 ikke finder anvendelse på finansielle virksomheder i det omfang, at den relevante minister på området har udstedt regler på området.

I § 2, stk. 3 fremgår det nu, at § 13, stk. 2 og 4 samt §§ 15 og 16 ikke finder anvendelse på finansielle virksomheder.

Markedsføringsloven i forhold til særbestemmelser

Markedsføringslovens anvendelse påvirkes af særlovgivning.

I vurderingen af, hvad der er i strid med god markedsføringsskik lægges der vægt på, hvad der er i strid med normalpolitivedtægtens forbud mod omdeling af materiale med anstødeligt indhold. Læs omtale af sager om annoncering for pornografiske videofilm i husstandsomdelte reklamefinansierede ugeaviser.

Er et område indgående reguleret af særlovgivning, bringes markedsføringsloven som udgangspunkt ikke i anvendelse.

Lovgrundlag:
Markedsføringsloven § 2, stk. 1
 
Branche:
Alle
 
Sidst opdateret:  2. maj 2006
Giv din vurdering af denne side
Fem plusser er den højeste vurdering, du kan give
 
  • Udskriv Udskriv
  • Send Send
  • Del Del
  • RSS RSS
  • Abonnér Abonnér
 

Forbrugerombudsmanden er en uafhængig myndighed, der bl.a. fører tilsyn med, at erhvervsdrivende overholder reglerne for markedsføring.

Find flere oplysninger om, hvad du som erhvervsdrivende kan bruge Forbrugerombudsmandens hjemmeside til.
Læs mere om hvad du kan bruge forbrugerombudsmanden.dk til som jurist eller rådgiver.
Forbrugerombudsmanden behandler sager om erhvervsdrivende, der ikke markedsfører sig korrekt over for forbrugere. Læs mere om hvad du kan finde på hjemmesiden som forbruger.
Her kan du klage over spam til Forbrugerombudsmanden.
Erhvervsdrivende kan få en vurdering af, om et påtænkt markedsføringstiltag er lovligt.
Forbrugerombudsmanden modtager gerne henvendelser om ulovlig markedsføring. Læs mere om, hvordan du klager, og hvilke oplysninger vi har brug for.