Erhvervsdrivende må ikke benytte forretningskendetegn og lignende (dvs. logo og alt andet hvad der med rimelighed kan opfattes som kendetegn eller synonym med en bestemt virksomhed), der ikke tilkommer dem.
Erhvervsdrivende må heller ikke benytte egne kendetegn på en sådan måde, at de er egnet til fremkalde forveksling med andres.
Forsætlig overtrædelse af bestemmelsen straffes med bøde.
Bestemmelsen vedrører først og fremmest konkurrenceforholdet mellem erhvervsdrivende og kun sjældent forbrugerinteresser. Området er derfor ikke prioriteret af Forbrugerombudsmanden, som i medfør af sin virksomhedsbekendtgørelse (lov nr. 1389 af 21. december 2005 om markedsføring), især skal lægge vægt på varetagelsen af private forbrugerhensyn.
Læs også om sag om forfalskning af varemærker, hvor Forbrugerombudsmanden udtalte sig om forholdet og samspillet mellem markedsføringslovens § 18 og varemærkeloven.
Sidst opdateret:
24. april 2006
Giv din vurdering af denne side