Gå til resume Gå til indhold

Praksis efter lov om juridisk rådgivning

Hvad gælder?

Loven om juridisk rådgivning påbyder personer og virksomheder, der tilbyder juridisk rådgivning, at udføre sit arbejde grundigt og samvittighedsfuldt. Med loven om juridisk rådgivning ophæves det tidligere forbud mod, at en erhvervsdrivende markedsfører juridisk vejledning (vinkelskriverloven).

Gå til indhold

Forbrugerombudsmanden fører tilsyn med, at juridiske rådgivere lever op til loven og den bekendtgørelse, som er udstedt i medfør af loven.

Reglerne betyder, at juridiske rådgivere skal overholde god skik for juridisk rådgivning. Dette medfører bl.a., at rådgiveren skal udføre sit arbejde grundigt, samvittighedsfuldt og i det hele taget varetage sin kundes interesser på en ordentlig måde. Rådgivningen skal ydes så hurtigt som nødvendigt.

Reglerne stiller også krav om, at der inden rådgivningen kan starte, skal oprettes en skriftlig aftale. I aftalen skal bl.a. være oplysninger om rådgiverens uddannelsesmæssige baggrund, prisen og om rådgiveren har tegnet ansvarsforsikring.

Klager, som vedrører krav om erstatning eller tilbagebetaling af vederlag i forbindelse med forkert eller dårlig rådgivning kan indbringes for Forbrugerklagenævnet, jvf. § 3, stk 4. i bekendtgørelse nr. 460 af 29. april 2010 om forbrugerklager (www.retsinfo.dk)

På trods af klageadgange og tilsyn opfordrer Forbrugerombudsmanden alligevel forbrugerne til at tænke sig grundigt om, når de søger råd om juridiske spørgsmål.

Læs lov om juridisk rådgivning.

Læs bekendtgørelse om god skik for juridisk rådgivning.

Lovgrundlag:
Lov om juridisk rådgivning
 
Branche:
Rådgiverbranchen
 
Sidst opdateret:   11. oktober 2010
Giv din vurdering af denne side
Fem plusser er den højeste vurdering, du kan give
 
 
Find flere oplysninger om, hvad du som erhvervsdrivende kan bruge Forbrugerombudsmandens hjemmeside til.
Læs mere om hvad du kan bruge hjemmesiden til som jurist eller rådgiver.
Forbrugerombudsmanden behandler sager om erhvervsdrivende, der ikke markedsfører sig korrekt over for forbrugere. Læs mere om hvad du kan finde på hjemmesiden som forbruger.
Fandt du det, du ledte efter? Du kan også besøge: