Gå til resume Gå til indhold

Bankers renteændringer

Sag

Det er Forbrugerombudsmandens opfattelse, at banker ikke må opkræve renter med tilbagevirkende kraft hos forbrugere, og sker det alligevel har kunden krav på tilbagebetaling af disse renter.

Gå til indhold

Som følge af presseomtale af banker, der skulle have forhøjet renten på udlån, før kunderne fik besked, kontaktede Forbrugerombudsmanden en af de omtalte banker. Banken skulle angiveligt den 19. december 2008 have ændret renten på udlån, og først den 5. januar oplyst kunderne herom på bankens hjemmeside.

Formålet med henvendelsen var at sikre, at der ikke var sket opkrævning af forhøjede renter forud for offentliggørelsestidspunktet, dvs. med tilbagevirkende kraft.

Banken tilkendegav over for Forbrugerombudsmanden bl.a., at den konkrete renteændring var en rentenedsættelse, at banken ikke de seneste 5 år har foretaget renteforhøjelser og i den forbindelse debiteret renter på udlån, før kunderne var blevet orienteret herom, og at fremtidige renteændringer også vil blive offentliggjort forud for ændringen.

Forbrugerombudsmanden tog bankens oplysninger til efterretning og foretog sig derfor ikke yderligere i sagen.

Det er Forbrugerombudsmandens opfattelse, at der ikke er hjemmel til at opkræve renter med tilbagevirkende kraft hos forbrugere, og sker det alligevel, kan kunden kræve tilbagebetaling af disse renter.

En bank kan kun ændre renten, hvis det fremgår af aftalen. Efter bekendtgørelsen om god skik for finansielle virksomheder § 6, stk. 4, kan renteændringer til ugunst for en kunde i løbende kundeforhold ikke finde sted uden varsel, medmindre ændringen er begrundet i udefrakommende forhold, som banken ikke har indflydelse på. Efter kreditaftalelovens § 15, stk. 4, skal en kreditgiver informere forbrugerne om enhver ændring i den årlige nominelle rente eller de øvrige kreditomkostninger, når ændringen indtræder. Oplysningen kan gives ved, at der gives forbrugeren særskilt underretning om ændringen eller ved annoncering herom i dagspressen i forbindelse med oplysning om ændringen i det førstkommende kontoudtog.

Sagsnummer:
09/01166
 
Lovgrundlag:
Lov om finansielle virksomheder
 
Sidst opdateret:   14. december 2009
Giv din vurdering af denne side
Fem plusser er den højeste vurdering, du kan give
 
 
Find flere oplysninger om, hvad du som erhvervsdrivende kan bruge Forbrugerombudsmandens hjemmeside til.
Læs mere om hvad du kan bruge hjemmesiden til som jurist eller rådgiver.
Forbrugerombudsmanden behandler sager om erhvervsdrivende, der ikke markedsfører sig korrekt over for forbrugere. Læs mere om hvad du kan finde på hjemmesiden som forbruger.
Fandt du det, du ledte efter? Du kan også besøge: