Det koster dog ofte et gebyr at bruge et MasterCard i udlandet, og Forbrugerombudsmanden præciserede derfor i en konkret sag, at brugeren allerede skal have oplysninger om vekselkursen og beregningsmetoden eller grundlaget for fastsættelsen af referencekursen i kortholderreglerne. Forbrugerombudsmanden henviste til § 48 i betalingstjenesteloven.
Kortudstederen havde i den konkrete sag et vilkår om, at hvis betalingen i udenlandskvaluta var baseret på en referencekurs, så ville transaktionen blive afregnet med den referencekurs + et fast tillæg, som var gældende hos udsteder den dag, hvor betalingen blev modtaget.
Dette vilkår betød, at en ændring i referencekursen ville ændre den endelige afregningskurs, og brugeren kunne således ikke vide, hvad afregningskursen reelt ville blive.
Vilkårene indeholdte desuden en henvisning til MasterCards hjemmeside, hvor brugeren selv skulle finde oplysninger om valutakursen. Forbrugerombudsmanden udtalte, at man ikke kan forvente, at brugeren skal klikke på flere sider for at finde valutakursen.
Forbrugerombudsmanden anmodede herefter udstederen om at ændre vilkårene.
Sidst opdateret:
14. oktober 2011
Giv din vurdering af denne side