Detailhandelskæden havde på grund af 4 væbnede røverier inden for en kort periode, valgt at begrænse mulighederne for at betale kontant i en bestemt butik i København. Samtidig arbejdede kæden dog på at indføre en sikrere betalingsløsning.
Ifølge betalingstjenestelovens § 56 er en betalingsmodtager forpligtet til at modtage kontant betaling, hvis betalingsmodtageren modtager betalingsinstrumenter, der er omfattet af betalingstjenesteloven. Dette gælder dog ikke for netbutikker, som tilbyder sine kunder at købe ved fjernsalg, eller når der er tale om betalinger i ubemandede selvbetjeningsmiljøer, fx butikker, som kun har automatsalg.
Reglen er en videreførelse af reglen i § 10 i lov om visse betalingsmidler, som blev ophævet den 1. november 2009.
Sidst opdateret:
9. september 2010
Giv din vurdering af denne side