Gå til resume Gå til indhold

Oprettelse af betalingsaftaler via Betalingsservice kræver betalers accept

Sag

En betaling uden debitors tilladelse er i strid med reglerne i betalingstjenesteloven og kreditorreglerne for Betalingsservice.

Gå til indhold

Forbrugerombudsmanden modtog en henvendelse fra en forbruger om, at et nyt kommunalt forsyningsselskab havde oprettet betalingsaftaler om betaling af vandafledningsafgift og renovation via Betalingsservice uden hendes samtykke. Hun havde tidligere tilmeldt betaling via Betalingsservice for kommunens opkrævning af ejendomsskat, vandafledningsafgift og renovation.

Derfor bad Forbrugerombudsmanden Nets om at informere og understrege over for tilsluttede (og fremtidige) kreditorer, at der ikke kan gennemføres betalinger via Betalingsservice, medmindre der foreligger en aftale herom med de enkelte betalere/debitorer. 

Nets havde til sagen bl.a. oplyst, at en betaling via Betalingsservice kræver, at der er indgået en aftale med kreditor i et bestemt skyldforhold. I den konkrete situation ville det betyde, at det nye forsyningsselskab må indgå en betalingsaftale med hver debitor, dvs. alle sine kunder, som ønsker at betale via Betalingsservice. Betalingsaftaler kan ikke oprettes eller ændres uden debitors accept til ugunst for debitor – i så fald er betalingsaftalen ikke gyldig og gennemførte betalinger vil være uautoriserede. I et sådan tilfælde kan debitor gøre indsigelse over for sin bank og kræve tilbagebetaling. En indsigelse skal efter reglerne i betalingstjenesteloven ske inden 13 måneder efter betalingens gennemførelse.

Sagsnummer:
11/02270
 
Lovgrundlag:
Betalingstjenesteloven
 
Sidst opdateret:   20. oktober 2011
Giv din vurdering af denne side
Fem plusser er den højeste vurdering, du kan give
 
 
Find flere oplysninger om, hvad du som erhvervsdrivende kan bruge Forbrugerombudsmandens hjemmeside til.
Læs mere om hvad du kan bruge hjemmesiden til som jurist eller rådgiver.
Forbrugerombudsmanden behandler sager om erhvervsdrivende, der ikke markedsfører sig korrekt over for forbrugere. Læs mere om hvad du kan finde på hjemmesiden som forbruger.
Fandt du det, du ledte efter? Du kan også besøge: