Virtuelle »gulddukater«

En internetudbyder anmodede om en forhåndsbesked om at bruge virtuelle betalingsenheder.

Gulddukaterne skulle kunne bruges på udbyderens chat til små spil og features. Dukaterne skulle ikke kunne bruges til køb af fysiske varer. Disse spil og features skulle i øvrigt kunne købes som en ”chatpakke” for 30-40 kr. Man skulle kunne optjene dukater ved at bruge chatten på forskellig vis, eller ved at købe dukater ved hjælp af sit Dankort, Valus eller SMS. Der skulle kunne købes dukater for 10-100 kr. Dukaterne ville ikke kunne indløses til penge, ikke overføres til en anden bruger/chatter, og ville kun eksistere som en virtuel ”lege” betalingsenhed. 

Gulddukaterne ville være knyttet til brugerens chatnavn, og dette chatnavn er beskyttet af brugerens eget password. 

Forbrugerombudsmanden fandt efter en samlet vurdering af de påtænkte virtuelle betalingsenheder, at disse ville være omfattet af lov om visse betalingsmidler som en forudbetalt, elektronisk fordring, jf. lovens § 1, stk. 2, jf. stk. 3, nr. 2. 

Som om gulddukaterne i den påtænkte form måtte siges at have et relativt snævert anvendelsesområde ville disse kunne benyttes til køb af tjenesteydelser (spil og features), som der ellers ville skulle betales for på anden vis. Der blev endvidere lagt vægt på, at det efter forarbejderne til betalingsmiddellovens fremgår, at loven – som noget nyt – også omfatter ”elektroniske penge”, når de registrerede fordringer kan bruges til køb af varer eller tjenesteydelser. Det er uden betydning, om fordringerne angives i en møntsort eller i et antal ydelser eller enheder, samt om de er lagret på fx et plastikkort eller på brugerens eller udstederens computer. 

Det indgik endelig i Forbrugerombudsmandens overvejelser, at det nemt kunne tænkes, at sådanne virtuelle betalingsenheder – ”glidende” - kunne få et større anvendelsesområde, fx ved at der blev udbetalt gulddukater som gevinster i spillene. Gulddukaterne kunne også tænkes ”ombyttet” eller brugt til andre tjenester eller varer/gevinster - evt. hos andre end udbyderen.