Forbrugerombudsmanden modtog i efteråret 1999 en række henvendelser fra VISA/Dankort-indehavere om, at beløb efter biludlejning i Irland var blevet hævet på deres konto uden deres accept.
De pågældende kortindehavere havde købt en rejse hos en dansk rejsearrangør og havde samtidig bestilt og betalt billeje hos et biludlejningsselskab i Irland. Kortindehaverne havde af rejsearrangøren modtaget en voucher, som viste, at billejen var betalt, og mod aflevering af denne fik de bilen udleveret i Irland. Samtidig kvitteredes på en kontrakt, og der blev taget et aftryk af kundens kort. Efterfølgende meddelte biludlejeren, at man ikke havde modtaget betaling fra rejsearrangøren i Danmark, hvorfor biludlejeren havde debiteret de enkelte kunders kreditkort for lejebeløbet. Forbrugeren kom herved til at betale billejen to gange.
Forbrugerombudsmanden rejste sagen over for PBS, som meddelte, at man ville godtgøre kortindehaverne beløbene, mens sagerne nærmere blev undersøgt. PBS meddelte efterfølgende, at det hidtil kun har været muligt at tilbageføre internationale betalinger til fx biludlejere, såfremt kortudsteder kunne dokumentere, at rejsebureauet havde opfyldt sine forpligtelser over for biludlejeren. Efterfølgende har de internationale kreditkortselskaber i et vist omfang ændret praksis, således at forbrugeren nu blot skal dokumentere, at han har foretaget betaling.
PBS tilkendegav imidlertid, at man på trods af de internationale regler finder det tvivlsomt, om en dansk kortudsteder kan pålægge en dansk forbruger en risiko af denne art. En forbruger vil have vanskeligt ved at overskue rækkevidden af sådanne kontraktsvilkår. PBS havde derfor besluttet fremover at godtgøre forbrugeren de beløb, som biludlejer måtte kræve for billeje, som allerede var betalt via en rejsearrangør. Den konkrete sag rummede imidlertid efter Forbrugerombudsmandens opfattelse flere problemstillinger.
Efter biludlejningskontrakten kunne biludlejeren således debitere kreditkortet med enhver udgift eller omkostning, som fulgte af den indgåede kontrakt. En anden og tilsvarende situation foreligger, når kortindehaveren underskriver en »blanko«-kreditkortnota i forbindelse med indgåelsen af en aftale, fx hos en biludlejer eller et hotel, som sikkerhed for et eventuelt mellemværende. Den erhvervsdrivende kan da efterfølgende selv udfylde beløbet, hvis der bliver et mellemværende. Er der intet udestående med kortindehaveren, er det forudsat, at den erhvervsdrivende enten tilbageleverer kreditkortnotaen eller blot destruerer den.
En sådan praksis ved brug af internationale kreditkort er efter Forbrugerombudsmandens kendskab relativt udbredt. Dette rejser imidlertid en række forbrugerproblemer. En kortindehavers konto kan blive debiteret med krav og beløb, som indehaveren ikke har accepteret. Forbrugerombudsmanden har over for PBS tilkendegivet, at efter hans opfattelse vil et betalingssystem, som giver en erhvervsdrivende mulighed for at gennemføre vilkårlige og i princippet ubegrænsede betalinger mod kortindehaverens ønske, ikke kunne betegnes som betryggende indrettet og i overensstemmelse med betalingskortlovens § 12a (nu § 4 i lov om visse betalingsmidler).
Aftalevilkår, som giver den ene part mulighed for senere at belaste en kortindehavers konto med beløb, som kortindehaveren ikke udtrykkeligt har anerkendt og accepteret, er i det væsentligste i den erhvervsdrivendes interesse og vil kunne misbruges. Sådanne vilkår må betragtes som urimelige i forhold til en forbruger. Sådanne vilkår bør derfor ikke findes i en forbrugerkontrakt. På samme måde bør de internationale betalingssystemer ikke medvirke til at stille kortindehaveren i en sådan situation.
En kortudsteder bør derfor kun debitere forbrugeren for beløbet, hvis kortudstederen eller betalingsmodtageren kan skaffe rimelig dokumentation for, at kortindehaveren har accepteret at betale beløbet. Forbrugerombudsmanden henviste i denne forbindelse til principperne i Forbrugerombudsmandens retningslinier omkring fjernsalg m.m. i forbindelse med brug af betalingskort, som kan læses på adressen www.fs.dk. Forbrugerombudsmanden tilkendegav i øvrigt samtidigt ikke at ville foretage sig videre for øjeblikket, men at der eventuelt senere ville blive fulgt op på disse problemstillinger. (1999-210/5-3)
Sidst opdateret:
12. juli 2005