Brug af betalingskort i udlandet - senere betalinger
Forbrugerombudsmanden har på baggrund af en række konkrete klager vedrørende brug af VISA/Dankort i udlandet vurderet de internationale kreditkortudstederes praksis ved udenlandske biludlejningsselskabers, hoteller m.fl.'s efterfølgende debiteringer af kortindehaveres konti.
Til oplysning om Forbrugerombudsmandens tilkendegivelser i denne anledning henvises til følgende korrespondance:
- Forbrugerombudsmandens brev til PBS International A/S af 2. maj 2000
-
PBS' brev til Forbrugerombudsmanden af 28. februar 2000
-
PBS' brev til Forbrugerombudsmanden af 30. maj 2000
Forbrugerombudsmandens brev til PBS International A/S af 2. maj 2000:
"Vi skal herved vende tilbage til sagen vedrørende en række klager fra VISA/Dankort-indehavere over beløb trukket af et udenlandsk biludlejningsselskab efter køb af rejse og billeje hos et dansk rejsebureau.
Vi har forstået PBS' brev af 28. februar 2000 således, at PBS på trods af de internationale regler finder det tvivlsomt, om man kan pålægge en dansk forbruger en risiko for, at en part (i dette tilfælde rejsebureauet) ikke er i stand til at opfylde sine forpligtelser, herunder om denne risiko kan pålægges forbrugeren, ved at denne underskriver en standardkontrakt, som indeholder en klausul herom. PBS anerkender, at en forbruger vil kunne have vanskeligt ved at overskue rækkevidden af en sådan bestemmelse i en standardkontrakt, som giver biludlejeren mulighed for at hæve på forbrugerens betalingskort, hvis rejsearrangøren er ude af stand til at betale. Kontraktsvilkårene kan i sådanne tilfælde derfor få et indhold, som kortindehaveren ikke havde forventet.
På denne baggrund har PBS besluttet at godtgøre kortindehaverne de beløb, som de er blevet trukket for den billeje, som var dækket af voucheren.
Ligeledes har PBS oplyst, at man fremover til administrere lignende sager efter disse retningslinier.
Forbrugerombudsmanden finder, at der herved er opnået et rimeligt resultat for så vidt angår de tilfælde, hvor en kontrakt overvælter en risiko for en manglende betaling på en kortindehaver.
Sagen rummer imidlertid andre aspekter.
Efter udlejningskontrakten kan biludlejeren
"debit the credit card account or charge account imprinted or written above for any charges or damages due under the terms of this contract",
ligesom det et andet sted i kontrakten er anført, at
"hirers or other persons whose credit or charge card is imprinted or written on this contract agree to debit their credit card or charge card account for any charges including vehicle damage due under this contract".
En tilsvarende situation foreligger, hvor forbrugeren underskriver en "blanko" kreditkortnota, som sikkerhed for et eventuelt mellemværende, herunder et erstatningskrav. Biludlejeren kan da efterfølgende selv udfylde beløbet, hvis der er et erstatningskrav. Er der intet udestående med forbrugeren, er det forudsat, at udlejeren enten tilbageleverer kreditkortnotaen eller blot destruerer denne.
Sådanne vilkår eller en sådan praksis ved brug af internationale kreditkort er efter vores kendskab relativt udbredt.
En sådan brug af og praksis ved brug af internationale kreditkort rejser en række forbrugerproblemer. En kortindehavers konto kan blive debiteret for krav og beløb, som indehaveren ikke har accepteret. Problemerne herved er af mere generel karakter og rummer selvsagt nogle internationale aspekter, som det kan være vanskeligt at løse nationalt.
Det er imidlertid Forbrugerombudsmandens opfattelse, at et betalingssystem, som giver en erhvervsdrivende mulighed for at gennemføre vilkårlige og i princippet ulimiterede betalinger mod kortindehaverens ønske, ikke kan betegnes som betryggende indrettet, jf. betalingskortlovens § 12a.
Aftalevilkår, som giver den ene part mulighed for senere at belaste en kortindehavers konto for beløb, som kortindehaveren ikke udtrykkeligt har anerkendt og accepteret, er i det væsentligste i den erhvervsdrivendes interesse og vil kunne misbruges. Sådanne vilkår må betragtes som urimelige i forhold til en forbruger. Sådanne vilkår bør derfor ikke findes i en forbrugerkontrakt.
På samme måde bør de internationale betalingssystemer ikke medvirke til at stille kortindehaveren i en sådan situation. En kortudsteder bør derfor kun debitere forbrugeren for beløbet, hvis kortudstederen eller betalingsmodtageren kan skaffe rimelig dokumentation for, at kortindehaveren har accepteret at betale beløbet. Der henvises i denne forbindelse til principperne i Forbrugerombudsmandens retningslinier omkring fjernsalg m.m. i forbindelse med brug af betalingskort.
Forbrugerombudsmanden hører gerne PBS' eventuelle bemærkninger til ovenstående, men betragter i øvrigt sagen som afsluttet. Det er dog muligt, at Forbrugerombudsmanden på et senere tidspunkt vil følge op på disse problemer."
Vi skal hermed vende tilbage til Deres brev af 1. november 1999 samt vores foreløbige besvarelse af 17. november 1999 vedrørende en klage fra en Visa/Dankort-indehaver over et beløb trukket af et udenlandsk biludlejningsselskab, idet vi indledningsvis skal beklage, at vores redegørelse er blevet lidt forsinket i forhold til det forventede.
Vi har - som nævnt i vores brev af 17. november - foretaget en nærmere vurdering af de principielle problemstillinger i sagen, primært hvorvidt et forbehold i en standardkontrakt om at kunne debitere en kontraktparts kreditkortkonto eventuelle fremtidige ubegrænsede beløb uden kortindehaverens efterfølgende accept er i overensstemmelse med dansk ret, og om en forbruger dermed kan pålægges risikoen for, at en voucher er dækningsløs.
Først og fremmest vil vi gerne gøre opmærksom på, at der i den pågældende sag ikke var tale om adgang til at debitere "eventuelle fremtidige ubegrænsede beløb", idet billejebeløbet allerede var kendt fra den voucher, som kortindehaver afleverede til biludlejeren.
Det afgørende spørgsmål må derfor være, hvem der skal bære risikoen for, at en part ikke er i stand til at opfylde sine forpligtelser, herunder om denne risiko kan pålægges forbrugeren, ved at denne underskriver en standardkontrakt, som indeholder en klausul herom.
Som de internationale kortsystemer er indrettet, har det hidtil kun været muligt at tilbageføre sådanne transaktioner til den udenlandske kortindløser/forretning, såfremt kortudsteder kunne dokumentere, at rejsebureauet (eller anden befuldmægtiget) havde opfyldt sine forpligtelser over for biludlejer (eller anden principal).
Imidlertid har den europæiske del af MasterCard-systemet, Europay International, pr. 1. januar 2000 ændret praksis, således at kortindehaver blot skal kunne dokumentere, at denne har foretaget betaling til den befuldmægtigede. Denne ændrede praksis vedrører dog indtil videre kun transaktioner, som er foretaget i Europa. Derimod ved vi ikke på nuværende tidspunkt, om Visa International vil ændre sine regler i samme retning.
På trods af de internationale regler finder vi det tvivlsomt, om man kan pålægge en dansk forbruger en risiko af denne art. Samtidig finder vi, at en forbruger vil kunne have vanskeligt ved at overskue rækkevidden af en sådan bestemmelse i en standardkontrakt, som giver biludlejeren mulighed for at hæve på forbrugerens betalingskort, hvis rejsearrangøren er ude af stand til at betale, og kontraktvilkårene kan derfor få et indhold, som kortindehaver ikke havde forventet.
På baggrund heraf har vi besluttet at godtgøre kortindehaverne de beløb, som de er blevet trukket for den billeje, som var dækket af voucheren. Alle involverede kortindehavere, som p.t. er midlertidigt krediteret for beløbene vil derfor snarest modtage meddelelse fra PBS/kortudsteder, som meddeler PBS' beslutning om at godtgøre beløbene.
Ligeledes kan det oplyses, at PBS fremover vil administrere lignende sager efter ovenstående retningslinier.
Denne besvarelse afgives i henhold til aftale med Unibank på vegne af såvel Unibank som PBS.
Skulle De have yderligere spørgsmål, står vi naturligvis til disposition.
Vi skal hermed vende tilbage til Deres brev af 2. maj 2000 vedrørende en række klager fra Visa/Dankort-indehavere over beløb trukket af et udenlandsk biludlejningsselskab efter køb af rejse og billeje hos et danske rejsebureau.
Det kan oplyses, at PBS har godtgjort de omtvistede beløb til de kortindehavere, som har indsendt klage til PBS.
I Deres brev henviser De yderligere til en række andre aspekter, som De finder af relevans for sagen, herunder at
"biludlejer kan debitere kreditkortkontoen for ethvert beløb eller skader, som er omfattet af kontraktens betingelser"
og at
"lejer eller andre personer, af hvis kreditkort der er foretaget aftryk eller hvor nummeret er anført på kontrakten, er indforstået med, at kreditkortet kan debiteres for ethvert beløb inklusive skader på køretøjet, som lejer måtte være skyldig under denne kontrakt".
I den forbindelse kan det imidlertid oplyses, at de internationale kortselskaber - både Visa International og MasterCard International - i deres regler har fastsat helt præcise retningslinier for, hvilke beløb, der må efterdebiteres en kortindehaver i forbindelse med billeje.
For Visa International's vedkommende er de beløb, der kan efterdebiteres, begrænset til følgende:
- billeje
- brændstof
- parkeringsbøder
- selvrisiko på en forsikring
- andre mindre beløb, som f.eks. et mindre reparationsbeløb
For MasterCard Internationals vedkommende kan tilsvarende beløb efterdebiteres, om end det skal bemærkes, at MasterCard International fra og med 9. juni 2000 ændrer sine regler, således at efterdebitering kun kan foretages, efter at biludlejer har indhentet kortindehavers udtrykkelige samtykke hertil, forinden debiteringen finder sted. Det betyder, at såfremt biludlejer har efterdebiteret et beløb, men ikke kan dokumentere kortindehavers samtykke, kan beløbet tilbageføres til biludlejer på grundlag af en indsigelse fra kortindehaver.
Ovenstående regler fra Visa og MasterCard betyder samtidig, at uanset at biludlejer har indført en bestemmelse i kontrakten om, at man kan debitere ethvert beløb til dækning af skader på en udlejningsbil, vil dette ikke i praksis være gennemførligt. Endvidere er ovenstående begrænsninger helt i tråd med Forbrugerombudsmandens påbud fra 1996 i forbindelse med anvendelse af betalingskort ved biludlejning i Danmark.
Generelt
Det skal anføres, at det er vores opfattelse, at anvendelse af kredit- eller betalingskort til betaling for billeje generelt er til glæde for såvel biludlejere som kortindehavere, og at antallet af indsigelser - bortset fra den aktuelle sag med Wihlborg Rejser - mod træk foretaget hos biludlejnings-virksomheder er meget lille, set i forhold til antallet af transaktioner hos disse i øvrigt.
En af årsagerne til, at betalings- og kreditkort hos biludlejningsselskaber er den foretrukne betalingsform, er, at det ikke er forbundet med større besvær hverken for biludlejningsselskabet eller kortindehaver, hvis kortindehaver f.eks. ønsker at forlænge lejeperioden med en dag eller to, eller hvis kortindehaver ikke når at fylde vognen op med benzin inden afleveringen, fordi kortindehaver skal nå et fly el. lign. I disse situationer er det en lettelse for parterne, at beløbet blot kan trækkes på kortindehavers betalingskort, uden at kortindehaver personligt skal henvende sig hos biludlejer.
Det kan naturligvis ikke udelukkes, at der ind imellem kan forekomme biludlejningsselskaber, som administrerer reglerne mindre heldigt, men et led i de internationale kortselskabers virksomhed er løbende at overvåge alle tilsluttede forretninger, herunder biludlejningsselskaber.
Såfremt de internationale kortselskaber finder, at tilsluttede forretninger ikke overholder gældende regler, og at antallet af indsigelser mod transaktioner foretaget hos de pågældende forretninger er uforholdsmæssigt højt, vil disse modtage en påtale og en anmodning om at bringe forholdene i orden, og såfremt dette ikke sker, vil sådanne forretninger blive udelukket fra deltagelse i de internationale kortsystemer.
Vi er naturligvis enige i Forbrugerombudsmandens ønske om i højest mulig grad at beskytte forbrugerne mod misbrug af deres betalingskort, men vi må samtidig henstille, at kortindehaverne også lever op til deres ansvar og forpligtelser til f.eks. at kontrollere deres kontoudtog og så hurtigt som muligt gøre indsigelse mod transaktioner, de ikke kan vedkende sig, eller som de ikke er enige i. Dette vil i høj grad øge kortudstedernes og PBS's muligheder for at reagere over for uhensigtsmæssigheder i systemerne.