Forbrugerombudsmanden har i en forhåndsbesked udtalt sig om, i hvilket omfang et gebyr for betaling med kreditkort over Internettet kan overvæltes på kortbrugeren, når betalingsmodtager er en inkassovirksomhed, kortbruger er skyldner i forhold til en given fordring, og der er tale om udenretlige inddrivelse af fordringer i forbrugerforhold.
Baggrunden for sagen er, at det ved rentelovens § 9a og bekendtgørelse nr. 601 af 12. juli 2002 om udenretlige inddrivelsesomkostninger i anledning af forsinket betaling, jf. markedsføringslovens § 1 om god markedsføringsskik, er fastsat, hvilke udgifter en fordringshaver kan kræve betalt af en skyldner ved udenretlig inddrivelse af fordringer i forbrugerforhold, og inden for hvilke beløbsgrænser der kan kræves betaling. Reglerne er beskyttelsespræceptive.
Forbrugerombudsmanden henviste i sin forhåndsbesked til, at reglerne i rentelovens § 9a og bestemmelserne i bekendtgørelse nr. 601 af 12. juli 2002 tog sigte på fordringshavers (eller dennes repræsentants) omkostninger til de inddrivelsesskridt, der var forbundet med inddrivelse af den konkrete fordring.
Der var med det her omhandlede betalingsgebyr tale om en betaling til tredjemand for anvendelse af en given betalingsform, og gebyret sås efter Forbrugerombudsmandens opfattelse ikke at have en sådan karakter, at det var reguleret af de nævnte regler.
Forbrugerombudsmanden lagde desuden vægt på, at skyldner efter det oplyste ville blive tilbudt andre betalingsformer.
Det var således ikke Forbrugerombudsmandens opfattelse, at det her omhandlede betalingsgebyr skulle indeholdes i det maksimumsbeløb, som en inkassovirksomhed kan overvælte på skyldner i medfør af bilag 1, jf. § 3, til bekendtgørelse nr. 601 af 12. juli 2002.
Forbrugerombudsmanden tilkendegav samtidig, at han forudsatte, at kravene efter betalingsmiddellovens § 14, stk. 6, blev iagttaget. Det vil sige, betalingsgebyret alene kunne opkræves hos skyldner, såfremt indløser opkrævede et gebyr hos inkassovirksomheden, at der alene blev opkrævet det konkrete gebyr for den konkrete transaktion og således ikke overvæltet andre omkostninger ved modtagelse af betalingskort på skyldner, samt at inkassovirksomheden forud for aftalens indgåelse på tydelig måde oplyste om, hvorvidt og i givet fald hvilke gebyrer der blev opkrævet i forbindelse med betaling med et kreditkort.