Konto med tilknyttet betalingskort

I hvilket omfang er den konto, hvortil betalingskortet er knyttet, undergivet reglerne i betalingsmiddelloven? Spørgsmålet har været behandlet i forbindelse med Dankort-betalingssystemet, hvor Forbrugerombudsmanden tilkendegav, at kun selve betalingssystemet, herunder brugen af Dankortet som betalingskort, de konteringer, der har tilknytning til brugen af Dankortet, og kontoudskrifter, hvoraf Dankort-transaktioner fremgår, kan anses for reguleret af betalingskortlovens regler. Forhold, der har forbindelse med kontomellemværendet mellem kortindehaver og pengeinstituttet i øvrigt, fandtes ikke omfattet af loven, medmindre det drejer sig om kontovilkår m.v., der specifikt er knyttet til udstedelsen og brugen af Dankortet. Der henvises herom til Forbrugerombudsmandens årsberetning 1985, side 39. Baggrunden herfor var, at Dankortet kun var et af de tilbud, der kunne tilknyttes en pengeinstitutkonto, ligesom kontoen kunne benyttes på andre måder.

Et pengeinstitut påbegyndte udstedelsen af et MasterCard, og i den anledning rettede nogle kontoringe henvendelse til Forbrugerombudsmanden for at få oplyst, om de var berettigede til at tilbyde forbrugerne en betalingskortkonto, svarende til pengeinstituttets Master-cardkonto, og såfremt forbrugerne ønskede det, tillige en låneaftale svarende til, hvad pengeinstitutterne tilbyder.

Kontoringene blev oplyst om, at det fremgik af de indsendte kortbestemmelser for pengeinstituttets MasterCard, at kortindehaver kunne benytte kortet indenfor et maksimumbeløb, der var aftalt med pengeinstituttet. Der blev oprettet en kortkonto ved pengeinstituttets accept af ansøgningen, og der blev udstedt et kort. Ved brug af kortet blev beløbet registreret på den oprettede kortkonto, og de opsamlede beløb og den beregnede rente blev hævet den første bankdag i måneden på kortindehavers konto i et dansk pengeinstitut via BetalingsService. Det fremgik således af kortbestemmelserne, at det var en betingelse, at kortindehaver har en løbende konto i et dansk pengeinstitut. I tilfælde af en berettiget indsigelse ville det beløb, som indsigelsen vedrørte, blive tilbagebetalt og beløbet ville inkl. godtgjort rente blive indbetalt direkte på kortholderens løbende konto (som altså ikke var kortkontoen). I ansøgningsskemaet skulle anføres den konto, hvorfra der via BetalingsService kunne hæves for køb på betalingskortkontoen.

Det blev herefter påpeget overfor kontoringene, at der var en særlig konto, hvorpå mellemværendet mellem kortindehaver og betalingssystemet blev registreret, og at denne konto udelukkende blev benyttet som led i betalingssystemet. Kortkontoen og de dertil knyttede betingelserne blev derfor anset som en del af betalingssystemet og var blandt andet omfattet af oplysningspligten efter betalingskortlovens § 13. Der ville således blive stillet samme krav efter betalingskortloven som til andre kortsystemer.

Over for kontoringene blev endvidere henvist til, at det fremgår af betalingskortlovens forarbejder, at det skal afgøres efter en konkret vurdering, i hvilket omfang en bag et betalingskort liggende konto er omfattet af loven. I bemærkningerne til ændringen af lovens § 13, er blandt andet anført:

"Uanset om kortindehaveren er indrømmet en vis kredit, eller om betalingsmellemværendet skal afvikles omgående, er der i de betalingskortsystemer, der anvendes i dag, en konto, hvorpå mellemværendet mellem kortindehaver og betalingssystemet registreres. Såfremt kontoen udelukkende benyttes som led i betalingssystemet, anses kontoen og de dertil knyttede betingelser som en del af betalingssystemet og dermed omfattet af loven, herunder oplysningspligten om kreditomkostninger, såfremt der er ydet kredit. Har kontoen andre funktioner og kan benyttes på anden måde, må det afgøres efter en konkret vurdering, i hvilket omfang kontobetingelserne reguleres af loven. Kontomellemværendet imellem pengeinstitutter og indehaveren af Dankort anses således kun omfattet af lovens § 13, såfremt det drejer sig om kontovilkår, der specifikt er knyttet til udstedelse og anvendelse af Dankort."

Fra Forbrugerombudsmandens side blev herudover peget på, at det faktum, at afregningen i pengeinstitutters MasterCard system skete via BetalingsService fra en anden løbende pengeinstitutkonto, ikke har til følge, at denne anden løbende konto omfattes af betalingskortloven. Herved var lagt vægt på, at konti i pengeinstitutter i almindelighed har andre funktioner og kan benyttes på anden måde end i forbindelse med betalingskort.

Det blev tilkendegivet kontoringene, at såfremt man etablerede et system, hvorefter der blev foretaget en opsplitning af de enkelte kunders betalingskortkonti i henholdsvis en betalingskortkonto og en derfra forskellig lånekonto, ville det være nærliggende at anse opsplitningen for at have karakter af et forsøg på omgåelse af betalingskortlovens oplysningskrav. Dette måtte efter Forbrugerombudsmandens foreløbige opfattelse indebære, at det samlede kontoforhold mellem kontoringen og de enkelte betalingskortkunder ville være omfattet af betalingskortloven. Der ville imidlertid skulle foretages en konkret vurdering af, i hvilket omfang kontobetingelserne ville være omfattet af loven. (1992-211-238)