Gå til resume Gå til indhold

Firmakort - bedre vilkår

Sag

Højesterets dom fra 5. februar 2004 begrænser det solidariske hæftelsesansvar for ansatte, der bruger firmakort.

Gå til indhold
Ophævet

Højesteret har i en dom af 5. februar 2004 klart taget stilling til, hvornår en ansat med et firmakort kan komme til at skulle betale, hvis virksomheden går konkurs (såkaldt solidarisk hæftelse):

  • Den ansatte skal have haft en stilling, hvor han/hun har haft indsigt i virksomhedens overordnede økonomiske forhold
  • Kortselskabet skal bevise, at den ansatte har haft en sådan stilling og kendskab til virksomhedens økonomi, og
  • På det tidspunkt, hvor kortet var i brug, skal den ansatte have vidst eller burde have været klar over, at virksomhedens konkurs var nært forestående

Hidtil har det været sådan, at ansatte med et internationalt betalingskort har måttet leve med en vis risiko for at måtte betale gælden til kortselskabet, hvis virksomheden gik konkurs. Der var nemlig en "solidarisk hæftelse". Var der tvivl om den ansattes kendskab til virksomhedens økonomi, skulle den ansatte bevise, at han/hun ikke havde nærmere kendskab til virksomhedens økonomiske problemer. Dette stod i kortholderreglerne, som var skrevet af kortselskabet.

Forbrugerombudsmanden har i mange år fundet det urimeligt, at kortselskabet lod det være op til den ansatte at bevise sit manglende kendskab til virksomhedens økonomi. Det kan af mange grunde være vanskeligt.

"Der har hidtil være tvivl ved domstolene om, hvorledes disse sager skulle bedømmes. Jeg er derfor glad for, at Højesteret nu endeligt har fået lejlighed til at tage stilling til spørgsmålet. Det er meget positivt, at det falder ud til den svagere parts fordel", udtaler Forbrugerombudsmand Hagen Jørgensen.

Forbrugerombudsmanden forventer nu at kortselskaberne ændrer i deres skriftlige vilkår, så de afspejler den ny retstilstand. Læs hele Højesterets dom.

Lovgrundlag:
Betalingsmiddelloven
 
Sidst opdateret:   18. marts 2004
Giv din vurdering af denne side
Fem plusser er den højeste vurdering, du kan give
 
 
Find flere oplysninger om, hvad du som erhvervsdrivende kan bruge Forbrugerombudsmandens hjemmeside til.
Læs mere om hvad du kan bruge hjemmesiden til som jurist eller rådgiver.
Forbrugerombudsmanden behandler sager om erhvervsdrivende, der ikke markedsfører sig korrekt over for forbrugere. Læs mere om hvad du kan finde på hjemmesiden som forbruger.

Forbrugerombudsmanden er en uafhængig myndighed, der bl.a. fører tilsyn med, at erhvervsdrivende overholder reglerne for markedsføring.