En række teleselskaber ansøgte i 2003 om dispensation fra betalingsmiddelloven, bortset fra §§ 11 og 12. Ansøgningerne omfattede både almindelig tale og datatelefoni samt indholdstakserede ydelser.
En række af disse teleselskaber havde i 1998 fået dispensation fra den daværende betalingskortlovs bestemmelser på betingelse af, at SIM-kortet ikke blev gjort anvendeligt som betalingsmiddel til andet end mobiltelefoniydelser. Forbrugerstyrelsen oplyste over for Forbrugerombudsmanden i 2003, at begrebet mobiltelefoniydelser i dispensationerne fra 1998 kun omfattede transmission af tale og data via mobiltelefonnettet. Derimod var indholdstakserede ydelser ikke omfattet af dette begreb.
Forbrugerstyrelsen sendte i efteråret 2003 dispensationsansøgningerne i høring til en række organisationer.
Forbrugerstyrelsen besluttede på den baggrund at meddele teleselskaberne dispensation fra betalingsmiddelloven på tilsvarende vilkår, som anført i dispensationerne fra 1998. Dispensationen omfatter således udelukkende transmission af tale og data via mobiltelefonnettet. Det præciseredes, at dispensationen ikke omfatter betalingsmiddellovens § 9, stk. 2. Denne bestemmelse fandtes ikke i den tidligere betalingskortlov, og det fremgår af den tidligere dispensation, at Forbrugerombudsmanden havde mulighed for at tage stilling til spørgsmålet om forudbetalte betalingskorts gyldighedsperiode m.v. Der blev ikke fremført særlige forhold, der kunne begrunde, at der skulle gives dispensation fra denne bestemmelse.
Dispensationerne fik følgende indhold og vilkår:
Dispensationerne er tidsubegrænsede, men vil kunne tilbagekaldes. Dispensationerne omfatter betalingsmiddelloven, bortset fra § 9, stk. 2, §§ 11 og 12, og er betinget af,
at betalingsmiddellovens §§ 11 og 12 fremgår af abonnements/tilslutningsvilkårene,
at abonnements-/tilslutningsvilkårene indeholder en klar beskrivelse af SIM-kortets funktioner og anvendelsesområde, en vejledning i brugen af PUK- og PIN-koderne og en beskrivelse af, i hvilke tilfælde SIM-kortet fungerer uden brug af PIN-koden,
at abonnements-/tilslutningsvilkårene indeholder tydelig oplysning om, hvortil der skal gives meddelelse, hvis kort eller koder er bortkommet, misbruges eller er i uberettigets besiddelse samt
at dispensationen kun omfatter mobiltelefoniydelser, hvorved forstås transmission af tale og data via mobiltelefonnettet.
Forbrugerstyrelsen gav derimod afslag på at lade indholdstakserede SMS'er og MMS'er være omfattet af dispensationen fra betalingsmiddelloven.
Styrelsen lagde i den forbindelse vægt på, at betalingsmiddellovens regler er karakteriseret ved at være smidige og dynamiske bestemmelser, der giver mulighed for tilpasning til det aktuelle beskyttelsesbehov, som brugen af et betalingsmiddel aktualiserer på givet tidspunkt. Betalingsmiddelloven er teknologineutral, hvilket gør det muligt at omfatte alle betalingsmidler.
Der blev hverken i forbindelse med ansøgningen eller høringen fremført forhold, som kunne begrunde, at det ikke er muligt at efterleve betalingsmiddelloven for indholdstakserede tjenester, herunder præcist hvilke regler i lovgivningen, som skulle bremse udviklingen af de indholdstakserede tjenester. Tværtimod blev det fremført flere gange i forbindelse med høringen, at teleselskaberne allerede i dag overholder betalingsmiddelloven.
Sidst opdateret:
19. maj 2004