Gå til resume Gå til indhold

Delvis dispensation fra betalingskortloven for mobiltelefonkort-abonnementskort og forudbetalte kort, 1997

Sag

Der er efter betalingskortloven givet en række teleselskaber (kortudstedere) dispensation fra betalingskortlovens bestemmelser, bortset fra lovens ansvars- og hæftelsesregler, bl.a. betinget af, at SIM-kortet ikke gøres anvendeligt som betalingsmiddel til andet end mobiltelefoni-ydelser.

Gå til indhold
Ophævet

I Juridisk Årbog 1993-94, side 179, er refereret en sag om dispensation fra betalingskortloven, bortset fra §§ 21 og 22, til to udbydere af betalingssystemer med kort (de såkaldte SIM-kort) til indsættelse i mobiltelefoner. Den daværende industriminister anførte ved meddelelsen af dispensation, at SIM-kortet til benyttelse i GSM-mobiltelefonsystemet er et kort med tilsvarende egenskaber som de hidtil kendte betalingskort, og brugen af det udløser en betalingsforpligtelse, som kortindehaver efterfølgende skal opfylde. Endvidere henviste ministeriet til kortenes begrænsede anvendelsesmulighed (telefonsamtaler) og til, at ydelserne hvilede på en koncession, hvis vilkår skulle godkendes af anden offentlig myndighed. Det blev forudsat, at betalingskortlovens §§ 21 og 22 blev indsat i abonnementsvilkårene.

Dispensationerne blev givet i en forsøgsperiode på 2 år og blev senere forlænget.

Efter meddelelsen af ovennævnte dispensationer er telesektoren blevet liberaliseret. Området er overgået til Forskningsministeriet og tilsynet henlagt til Telestyrelsen. Der er på området blevet etableret adgang til at indbringe regningsklager.

Flere betalingssystemer med SIM-kort er nu anmeldt til Forbrugerombudsmanden. SIM-kortene udbydes til brug for erhvervelse af mobiltelefonitjenester via de telenet, kortudstederne anvender. Fem kortudstedere udbyder nu abonnementskort, og fire udbyder herudover forudbetalte kort. De to korttyper er begge SIM-kort med nøjagtig samme udformning og tekniske opbygning, og begge kan anvendes i enhver mobiltelefon, der fungerer efter GSM-systemet eller i det tilsvarende DCS 1800-net. For at de forudbetalte kort kan anvendes til samtaler, skal være indsat taletidsenheder på den til kortet hørende konto. En udsteder opererer med en »startpakke«, der indeholder et SIM-kort med tilknyttet telefonnummer og en »talepakke«, som giver adgang til at foretage udgående opkald for et vist beløb. Telefonnummeret kan holdes åbent ved køb af yderligere »talepakker«.

Kortudstederne har ansøgt om dispensation fra betalingskortlovens bestemmelser, bortset fra §§ 21 og 22. En af udstederne har for de forudbetalte kort ansøgt om, at disse helt undtages fra betalingskortlovens bestemmelser.

Anvendelsen af SIM-kort betinger brug af en PUK-kode og en PIN-kode, der i nogle systemer kan vælges af kortindehaver selv. PIN-koden skal som udgangspunkt anvendes, når mobiltelefonen åbnes (tændes), hvorimod den løbende brug af en åben telefon sker uden brug af PIN-kode. Hos to af kortudstederne skal PUK-koden anvendes i forbindelse med den første aktivering af kortet. Modtagelse af indgående samtaler forudsætter, at telefonen er åben.

I nogle af systemerne kan kortindehaver efterfølgende ændre den tildelte/valgte PIN-kode alene ved hjælp af den tildelte/valgte PIN-kode. Et selskab kræver dog, at PUK-koden anvendes ved ændring af den tildelte PIN-kode. De fleste GSM-mobiltelefoner er endvidere konstrueret således, at kortindehaveren enten ved brug af PIN-koden eller af PUK-koden kan slå PIN-kodekontrollen fra, hvorefter SIM-kortet kan anvendes helt uden brug af PIN-kode.

PUK-koden er en masterkode, der generelt anvendes til at låse telefonen op igen, efter at der tre gange er indtastet forkert PIN-kode.

I et af de forudbetalte koncepter modtager kortindehaver endnu en PIN-kode (åbningskode), der skal anvendes til at aktivere det forudbetalte kort og fungere til forlængelse af gyldighed og til at øge taletidsværdien.

Bortkomne SIM-kort kan umiddelbart spærres ved anmeldelse herom til udbyderne af systemet. Efterfølgende er det ikke muligt at påvise, om et tidligere misbrug er sket med eller uden anvendelse af PIN-koden. En udsteder anførte, at det var teknisk muligt at foretage spærring i forbindelse med forudbetalte kort, men at man havde valgt ikke at benytte denne mulighed under hensyn til, at man ikke har oplysninger om den enkelte bruger.

Forbrugerstyrelsen bemærkede med hensyn til kodesystemet, at etablering af GSM-mobilkommunikationssystemet i Danmark skete efter en rådshenstilling fra 1987. Den tekniske udformning af GSM-nettet og SIM-kortet er omfattet af en række internationale specifikationer. Kodesystemet, der er knyttet til brugen af SIM-kortet, er ligeledes fastlagt i internationale specifikationer.

Forbrugerstyrelsen meddelte kortudstederne ? såvel nye som hidtidige udstedere ? dispensation fra betalingskortlovens bestemmelser, bortset fra lovens §§ 21 og 22, betinget af:

  • at betalingskortlovens §§ 21 og 22 fremgår af abonnements/tilslutningsvilkårene,
  • at abonnements/tilslutningsvilkårene indeholder en klar beskrivelse af SIM-kortets funktioner og anvendelsesområde, en vejledning i brugen af PUK- og PIN-koderne og en beskrivelse af, i hvilke tilfælde SIM-kortene fungerer uden brug af PIN-koden,
  • at abonnements/tilslutningsvilkårene indeholder tydelig oplysning om, hvortil der skal gives meddelelse, hvis kort eller koder er bortkommet, misbruges eller er i uberettigedes besiddelse,
  • at SIM-kortet ikke gøres anvendeligt som betalingsmiddel til andet end mobiltelefoniydelser som angivet.

Dispensationerne, der omfattede såvel abonnementskort som forudbetalte kort, blev givet for en periode på 5 år. Dispensationerne vil kunne tilbagekaldes i denne periode. (1997-211/8-302, -331, -345, -347, -348, -362)

Sagsnummer:
1997-211/8-302, -331, -345, -347, -348, -362
 
Lovgrundlag:
Betalingsmiddelloven
 
Sidst opdateret:   12. juli 2005
Giv din vurdering af denne side
Fem plusser er den højeste vurdering, du kan give
 
 
Find flere oplysninger om, hvad du som erhvervsdrivende kan bruge Forbrugerombudsmandens hjemmeside til.
Læs mere om hvad du kan bruge hjemmesiden til som jurist eller rådgiver.
Forbrugerombudsmanden behandler sager om erhvervsdrivende, der ikke markedsfører sig korrekt over for forbrugere. Læs mere om hvad du kan finde på hjemmesiden som forbruger.

Forbrugerombudsmanden er en uafhængig myndighed, der bl.a. fører tilsyn med, at erhvervsdrivende overholder reglerne for markedsføring.