Gå til resume Gå til indhold

§ 13. Registrering og CPR-numre

Hvad gælder?

Visse særlige, følsomme oplysninger, som for eksempel cpr-nummer og registrering af, hvornår og til hvad et betalingsmiddel er blevet brugt, er helt fortrolige og må ikke kunne ses af andre.

Gå til indhold
Ophævet

Er der CPR-nummer på et betalingsmiddel, fx i magnetstriben, må dette være beskyttet, så det ikke kan læses af andre end udstederen.

Oplysninger om hvor et betalingsmidlet har været brugt og hvad det har været brugt til, er særlige følsomme oplysninger. Disse oplysninger må kun bruges, når det er nødvendigt for at foretage betalingen, korrigere betalingen, hvis der har været fejl, forhindre misbrug, ved retshåndhævelse eller når det i øvrigt er tilladt i anden lov.

Oplysninger om hvor betalingsmidlet har været brugt må dog i øvrigt bruges i begrænset omfang fx til rådgivning af brugeren.

For alle andre oplysninger om brugeren og de enkelte køb gælder i øvrigt de almindelige regler i persondataloven (Datatilsynet). Læs nærmere på Datatilsynets hjemmeside.

Forbrugerombudsmanden har udtalt, at det ikke er i strid med reglen om at korrigere betalingen, at betalingskortoplysninger bruges til at finde frem til den der har betalt for at rette fejlen. Se sag om identifikation af kortholder ved hjælp af dankort.

Se dog også Finanstilsynets afgørelse af 23. september 2004 efter reglerne i lov om finansielle virksomheder.

Kundeoplysninger må ikke være tilgængelige på e-handelsbutiks hjemmeside - se sagen.

Et taxafirmas udarbejdelse af turrapporter med kreditkortoplysninger med bl.a. oplysninger om korttype, kort- og notanummer, og en række konkrete oplysninger om de enkelte kørsler blev fundet i strid med § 13. Se sagsbeskrivelsen.

Forbrugerombudsmanden har udtalt, at udviklingen af et spærresystem, der var baseret på data fra udsteders generelle salgsdata – og i næste fase ville blive baseret på individuelle forbrugerprofiler – gik videre end tilladt efter loven (lov om betalingskort mv.). Se sagen.

Lovgrundlag:
betalingsmiddelloven § 13 og persondataloven
 
Branche:
alle
 
Sidst opdateret:   24. april 2006
Giv din vurdering af denne side
Fem plusser er den højeste vurdering, du kan give
 
 
Find flere oplysninger om, hvad du som erhvervsdrivende kan bruge Forbrugerombudsmandens hjemmeside til.
Læs mere om hvad du kan bruge hjemmesiden til som jurist eller rådgiver.
Forbrugerombudsmanden behandler sager om erhvervsdrivende, der ikke markedsfører sig korrekt over for forbrugere. Læs mere om hvad du kan finde på hjemmesiden som forbruger.

Forbrugerombudsmanden er en uafhængig myndighed, der bl.a. fører tilsyn med, at erhvervsdrivende overholder reglerne for markedsføring.