§§ 1 og 2. Anvendelsesområde

Forskellige betalingsmidler

Forbrugerombudsmanden har i sin praksis mange gange taget stilling til om et betalingsmiddel er omfattet af lovens § 1.

Virtuelle "gulddukater"/moneter til brug på internettet til små spil, features o.l. er omfattet af betalingsmiddelloven, som forudbetalte, elektroniske fordringer. Gulddukaterne kunne bruges til køb af ydelser tjenesteydelser, som der ellers skulle betales for. Se nærmere om "gulddukaterne".

Betaling af parkeringsbilletter via mobiltelefon er omfattet af loven.

Se også sagen om køb af programmer hos parabolselskaber via kode enten telefonisk eller via fjernbetjening på tv. Disse er også omfattet af loven.

Læs sagen om et taxakort af pap med magnetstribe, der ligeledes var omfattet af loven. Kortet kunne bruges til betaling for taxakørsel.

Læs nærmere om brug af SIM-kort i mobiltelefoner og forudbetalte telefonkort samt om brug af mobiltelefoner til køb af overtakserede SMS`er.

Læs også Forbrugerombudsmandens brev af 8. august 2003 til teleselskaberne (j.nr. 11730/8-2).

Et trafikselskabs forudbetalte chipkort (turkort, periodekort og værdikort) blev fundet omfattet af loven. Se sagen om de forudbetalte chipkort.

Sø- og Handelsretten har fastslået, at en såkaldt "VEKO-check" udstedt af VEKO måtte betragtes som et betalingskort efter § 2 i betalingskortloven. Det var uden betydning, at kortet fremtrådte forskelligt fra gængse betalingskort, at det var tidsbegrænset og var påført beløbsgrænse, samt at denne blev nedsat ved påtegning på kortet i forbindelse med indkøbene. (FO 91-211-5)

Erhvervsmæssig brug

Stk. 4-5

Loven gælder ikke for betalingsmidler, som udelukkende bruges erhvervsmæssigt.

Kan et betalingsmiddel bruges både erhvervsmæssigt og privat er omfattet af loven, men §§ 7 og 9-13 gælder dog ikke, hvis betalingsmidlet efter aftalen med den enkelte bruger kun kan bruges erhvervsmæssigt.

Er der tale om erhvervsmæssig eller ikke-erhvervsmæssig brug af et betalingsmiddel? Er det erhvervsmæssig eller ikke erhvervsmæssig? Se sag om ansvarsregler i forbindelse med homebanking.

Dispensationer

Stk. 6-8

Økonomi-og erhvervsministeren har mulighed for at give forskellige dispensationer efter loven.

(Dispensationer fra den tidligere lov om betalingskort mv., som blev ophævet 1. juli 2002, er som udgangspunkt ikke medtaget. Der henvises i stedet til omtalen i tidligere Juridiske Årbøger på forbrugerstyrelsen.dk).

Dispensation fra kravet om refusion af restværdi på forudbetalt kort blev givet til særligt telefonsystem på hospitaler. Det var bl.a. betinget af at højeste kortværdi ikke oversteg 20 kr. Se sagen om denne dispensation.

Se endvidere sagen om dispensation i forbindelse med mobiltelefon/SIM-kort.

Se også nærmere om sag om brug af mobiltelefoner til køb af overtakserede SMS'er.

Læs endvidere Forbrugerombudsmandens brev af 8. august 2003 til teleselskaberne (j.nr. 11730/8-2).

Endelig gælder dispensation fra kravet om kontantbetaling ikke biludlejning. Se sagen om biludlejning.

Andet

Omfattet af loven er kun selve betalingssystemet, fx brugen af kortet, konteringer med tilknytning til kortet, kontoudtog etc. Forhold der har forbindelse med kontomellemværendet i øvrigt er som udgangspunkt ikke omfattet af lovens regulering.

Se omtalen af i hvilket omfang den konto, hvortil betalingskortet er knyttet, er undergivet reglerne i betalingskortloven (nu betalingsmiddelloven).

Forudbetalte betalingsmidler, visse undtagelser

Betalingmiddellovens § 2

Når et forudbetalt betalingsmiddel, fx et taletidskort, ikke har en højere værdi end 3.000 kr., og det ikke automatisk genoplades, gælder lovens bestemmelser om hæftelse og ansvar (§11) og gebyrbestemmelserne i § 14, stk. 1-3 ikke.

Har et forudbetalt betalingsmiddel en højere værdi end 3.000 kr. eller kan det automatisk genoplades, gælder § 11 dog.