Spærring af SIM-kort
Teleselskaberne - og sælgere af mobiltelefoner/abonnementer skal sørge at give forbrugerne en let tilgængelig vejledning i hvordan man spærrer et SIM-kort. Det skal være nemt og hurtigt at spærre for videre forbrug.
Vejledningen skal forbrugeren kunne finde både i aftalen og på hjemmesiden.
Teleselskabet skal give forbrugeren en skriftlig bekræftelse på spærringen, der også oplyser tidspunktet for spærringen.
§ 60 i lov om betalingstjenester regulerer forholdet omkring spærring af SIM-kort.
Læs også Forbrugerombudsmandens vejledning om børn, unge og betalingskort.
Saldokontrol
Muligheden for oprettelse af saldokontrol skal fremgå tydeligt af oprettelsesblanketten, når der tegnes abonnement. Det skal samtidig tydeligt fremgå af ordrebekræftelsen om forbrugeren har valgt saldokontrol - og med hvilken beløbsgrænse.
Spærring af dyre tjenester
Børn og unge er flittige brugere af SMS- og MMS-tjenester. Derfor kan et abonnement blive dyrt på sigt.
Teleselskaberne og andre sælgere af mobiltelefoner og abonnenter har et ansvar for at informere om de muligheder, der er for at spærre adgangen til de dyre sms-tjenester hvis de ved, at telefonen skal benyttes af en mindreårig.
Læs § 51 i lov om betalingstjenester om at opsige adgangen til et betalingssystem, herunder fx indholdstakserede SMS.
Se pkt. 6, 11 og 12 i teleretningslinjerne.
Sidst opdateret:
1. februar 2011
Giv din vurdering af denne side