Gå til resume Gå til indhold

Prisoplysninger

Artikel

I et tilbud skal der oplyses tydeligt om alle faste og variable priser og prisvilkår, der er væsentlige for forbrugerens vurdering af tilbuddet (samlet mindstepris). Der er særligt vigtigt, at priser og tilbud, som annonceres på en erhvervsdrivendes hjemmeside også indrettes efter disse regler.

Gå til indhold

Om faste og variable udgifter

En fast udgift i en teleydelse vil typisk være et abonnement, som afregnes på månedlig basis. Til abonnementet kan der være tilknyttet nogle tjenester og services, som indgår i eller faktureres sammen med abonnementet.

Når der er tale om variable udgifter er det prisen pr. enhed, der bliver oplyst.

Som minimum skal følgende variable udgifter oplyses: opkaldsafgift, prisen på en SMS/MMS, minuttakst/tidstaksering samt evt. andre omkostninger, som relaterer sig til brug af abonnementet eller tjenesten.

Hvis der er andre væsentlige vilkår om fx bindingsperioden, særlige betingelser eller forudsætninger for at tilbuddet kan benyttes, skal disse også oplyses i annoncen eller tilbuddet.

Eksemplet ”mindstepris”

En mindstepris er den pris, forbrugeren som minimum skal betale i bindingsperioden. Den kan udregnes på følgende måde:

Telefon                                                            kr. 1
Oprettelsesgebyr                                              kr. 99
Abonnement pr. måned kr. 20 kr. i 6 mdr.          kr. 120            
Minimumsforbrug pr. måned kr. 200 i 6 mdr.      kr.  1.200
Samlet mindstepris i bindingsperioden                kr.  1.420

Med andre ord: En mobiltelefon til 1 kr. vil reelt sjældent koste 1 kr.

Se pkt. 3.1. om prisoplysninger i Forbrugerombudsmandens teleretningslinjer.

Sager om uklar annoncering med prisoplysninger

”Byt til nyt”-konceptet
”Byt til nyt” betyder, at den gamle mobiltelefon kan bruges som en delvis betaling for en ny. Tre teleselskaber- og butikker havde fratrukket bytteprisen fra den totale pris – med det resultat, at totalprisen virkede lavere end den reelt var.

Manglende oplysninger om minimumsforbrug og gebyr
Et selskab reklamerede med et abonnement på 0 kr. Det fremgik dog ikke umiddelbart af reklamen, at abonnementet kostede 20 kr. pr. måned, hvis abonnenter ikke ringede for mindst 50 kr. på 3 måneder.

Prisen på et abonnement blev nævnt i et radiospot
Et teleselskab reklamerede med en pris inkl. alle afgifter på et abonnement. Til tilbuddet skulle lægges prisen på opkaldsafgiften, som ikke blev nævnt i reklamen. Når der nævnes prisoplysninger i en reklame skal disse sætte forbrugeren i stand til at udregne den samlede pris. 

Sidst opdateret:   11. april 2008
Giv din vurdering af denne side
Fem plusser er den højeste vurdering, du kan give
 
 
Find flere oplysninger om, hvad du som erhvervsdrivende kan bruge Forbrugerombudsmandens hjemmeside til.
Læs mere om hvad du kan bruge hjemmesiden til som jurist eller rådgiver.
Forbrugerombudsmanden behandler sager om erhvervsdrivende, der ikke markedsfører sig korrekt over for forbrugere. Læs mere om hvad du kan finde på hjemmesiden som forbruger.
Fandt du det, du ledte efter? Du kan også besøge: