Gå til resume Gå til indhold

To ordninger - to mærker

Artikel
Med tilmelding til en af "nej-tak"-ordningerne undgår man at modtage uønskede tilbudsaviser og kataloger gennem sin brevsprække.
Gå til indhold

Hvilke materialer kan man blive fri for, og hvilke modtager man under de to ”nej tak”-ordninger?

”Reklamer – Nej tak”

Man modtager ikke

  • almindelige kommercielle reklamer som fx tilbudsaviser fra fødevarekæder eller salgskataloger fra stormagasiner,
  • skrifter eller magasiner fra en erhvervsdrivende fx fra et supermarked, når den erhvervsdrivende annoncerer for sine produkter,
  • Post Danmarks omslag ”Med Rundt” med reklamer, da Post Danmark har valgt at omdele blanke omslag til adresser, der er tilmeldt en ”nej tak”-ordning.

”Reklamer og gratis aviser – Nej tak”

Man modtager ikke

  • almindelige kommercielle reklamer som fx tilbudsaviser fra fødevarekæder eller salgskataloger fra stormagasiner,
  • skrifter eller magasiner fra en erhvervsdrivende fx fra et supermarked, når den erhvervsdrivende annoncerer for sine produkte,
  • telefonbøger, lokale vejvisere og aftenskolekataloger mv. Post Danmarks omslag ”Med Rundt” med reklamer, da Post Danmark har valgt at omdele blanke omslag til adresser, der er tilmeldt en ”nej tak”-ordning, og
  • gratis aviser og andre typer skrifter. Gratis aviser kan være lokale eller regionale ugeaviser.

Læs mere i artiklen Hvad er en adresseløs forsendelse?

Information fra offentlige myndigheder mv. får man omdelt uanset tilmelding til en af ”nej tak”-ordningerne

Man vil altid modtage:

  • information fra staten, regionerne og kommunerne, fx tryksager om skat eller lokalplaner,
  • materiale fra politiske partier,
  • indsamlings- eller oplysningsmateriale fra velgørende foreninger eller sygdomsbekæmpende organisationer,
  • materiale fra religiøse institutioner, såsom kirkeblade, og
  • nødvendig information af almen samfundsmæssig interesse, selv om den gives i forbindelse med erhvervsmæssig virksomhed. Der kan for eksempel være tale om information fra kommunale eller private vandværker om lukning for vandet i en periode.

Information fra ovennævnte er enten ikke erhvervsmæssig virksomhed (og dermed ikke omfattet af markedsføringsloven) eller nødvendig almennyttig information.

Både afsenderne af de adresseløse forsendelser og distributører skal respektere de to ”nej tak”-ordninger, når deres virksomhed er omfattet af markedsføringsloven.

Kan man alligevel få fx kataloger fra et stormagasin eller en lokal ugeavis, selv om ens adresse er tilmeldt en af ”nej tak”-ordningerne?

Man må selv rette henvendelse til stormagasinet eller avisudgiveren for at undersøge muligheden for at få en aftale om fremsendelse af kataloget eller avisen evt. mod betaling.

Retningslinjernes punkt 1, 2, 2.1 og 2.2.

Hvilke adresser kan tilmeldes ”nej tak”-ordningerne?

Alle adresser, hvor der er et afleveringssted, kan tilmeldes. Afleveringsstedet kan være et brevindkast (en brevsprække), en brevkasse (postkasse) eller et brevkasseanlæg.

Adressen kan tilmeldes uanset om den

  • bruges til privat helårsbeboelse,
  • midlertidigt ikke bebos, fx i forbindelse med salg
  • er uden bopælspligt
  • bruges til fritidsbeboelse
  • bruges til kontor, butik eller anden type virksomhed
  • bruges til institution, forening mv.

En tilmelding af en adresse får virkning for adressen som sådan uanset antallet af beboere mv. på adressen.

Retningslinjernes punkt 2.

Hvor kan jeg tilmelde adressen?

Tilmelding skal ske til Post Danmark, der står for administrationen af ”nej tak”-ordningerne. Man kan tilmelde sin adresse ved at møde op på et af Post Danmarks posthuse, og legitimere sig med enten pas, sundhedskort, kørekort eller andet som fx dåbsattest eller bankernes ID-kort.

Som privatkunde kan man også tilmelde sin adresse elektronisk på Post Danmarks hjemmeside, hvor man kan logge sig på med NemID.

Der er trykt et klistermærke for hver ordning, som skal sættes på brevsprækken eller brevkassen ved den tilmeldte adresse. Mærket fremsendes fra Post Danmark, der kan oplyse dig om, hvornår adressen forventes tilmeldt (se artiklen om administration af ordningerne).

2 mærker – hver ”nej tak”-ordning har sit eget klistermærke

Der er lavet et klistermærke for hver ordning, som skal sættes på
brevsprækken, brevkassen eller brevkasseanlægget ved den tilmeldte adresse. Mærket fremsendes fra Post Danmark, når den tilmeldte adresse er registreret i databasen (se artiklen om administration af ordningerne).

Tilmelderen skal opsætte mærket for den tilmeldte ”nej tak”-ordning på den adresse, det drejer sig om. Tilsvarende skal tilmelderen nedtage mærket, hvis der foretages afmelding af ordningen og ved flytning.

I forbindelse med opdateringen ca. hvert andet år trykkes der nye mærker. Tilmelderen skal i denne situation tilsvarende nedtage det gamle mærke og opsætte det nye, som fremsendes fra Post Danmark.

En forudsætning for, at ordningerne kan fungere effektivt i praksis, er, at tilmelderen sørger for henholdsvis opsætning og nedtagning af mærket i overensstemmelse med de retningslinjer, der gives fra Post Danmark.

Både afsenderne af de adresseløse forsendelser og distributører skal respektere de to ”nej tak”-ordninger symboliseret ved de to mærker, når deres virksomhed er omfattet af markedsføringsloven.

Forbrugerombudsmandens retningslinjer punkt 2, 2.1, 2.2, 2.3. og 2.4.

Sidst opdateret:   12. januar 2012
Giv din vurdering af denne side
Fem plusser er den højeste vurdering, du kan give
 
 
Find flere oplysninger om, hvad du som erhvervsdrivende kan bruge Forbrugerombudsmandens hjemmeside til.
Læs mere om hvad du kan bruge hjemmesiden til som jurist eller rådgiver.
Forbrugerombudsmanden behandler sager om erhvervsdrivende, der ikke markedsfører sig korrekt over for forbrugere. Læs mere om hvad du kan finde på hjemmesiden som forbruger.
Fandt du det, du ledte efter? Du kan også besøge: