Gå til resume Gå til indhold

Hvad er en adresseløs forsendelse?

Artikel

Forbrugerombudsmandens retningslinjer regulerer kun forsendelser, som har karakter af en erhvervsmæssig aktivitet, herunder egentlige reklamer og forsendelser, der brander en erhvervsdrivende, og lokale ugeaviser. Der er materiale fra fx kommunen, der altid vil blive omdelt.

Gå til indhold

Indhold

Nedenfor kan du læse nærmere om:

  • Adresseløse forsendelser i retningslinjerne
  • Særligt om aviser og andre typer skrifter
  • Særlig regulering af telefonbøger, lokale vejvisere og aftenskolekataloger mv.
  • Hvilke adresser kan tilmeldes "nej tak"-ordningerne?

Adresseløse forsendelser i retningslinjerne

I Forbrugerombudsmandens retningslinjer defineres adresseløse forsendelser herefter som alle slags forsendelser

  • som har karakter af en erhvervsmæssig aktivitet,
  • som er uden en adresse, og
  • som omdeles uden betaling fra modtageren.

Der kan være tale om:

  • almindelige kommercielle reklamer som fx tilbudsaviser fra fødevarekæder eller salgskataloger fra stormagasiner,
  • skrifter eller magasiner fra en erhvervsdrivende fx fra et supermarked, når den erhvervsdrivende annoncerer for sine produkter,
  • aftenskolekataloger,
  • lokale vejvisere og telefonbøger, og
  • gratis aviser og andre typer skrifter. Gratis aviser kan være lokale eller regionale ugeaviser.

Adresseløse forsendelser, som ikke har karakter af en erhvervsmæssig aktivitet, kan omdeles til adresserne, selv om adressen er tilmeldt en af ”nej tak”-ordningerne:

  • information fra staten, regionerne og kommunerne, fx tryksager om skat eller lokalplaner,
  • materiale fra politiske partier,
  • indsamlings- eller oplysningsmateriale fra velgørende foreninger eller sygdomsbekæmpende organisationer,
  • materiale fra religiøse institutioner, såsom kirkeblade, og
  • nødvendig information af almen samfundsmæssig interesse, selv om den gives i forbindelse med erhvervsmæssig virksomhed. Der kan for eksempel være tale om information fra kommunale eller private vandværker om lukning for vandet i en periode.

Information fra ovennævnte er enten ikke erhvervsmæssig virksomhed (og dermed ikke omfattet af markedsføringsloven) eller nødvendig almennyttig information.

Særligt om aviser og andre typer skrifter

Af hensyn til ”nej tak”-ordningernes forskellige indhold er det væsentligt at få afgrænset, hvilke krav der må stilles til en avis eller en anden type skrift for, at denne/dette ikke skal blive anset for en reklame.

Hvis skriftet anses for en reklame, kan det ikke omdeles til adresser, der er tilmeldt en af de to ”nej tak”-ordninger. Hvis det ikke anses for en reklame, vil skriftet kunne omdeles, medmindre adressen er tilmeldt ”Reklamer og gratis aviser – Nej tak”.

Kravene til skrifter:

Udgivelsen skal

  • omdeles periodisk uden betaling fra modtageren,
  • have et ikke ubetydeligt redaktionelt indhold i forhold til andelen af reklamer,
  • have det blandede indhold, der typisk karakteriserer aviser, ugeaviser, blade, tidsskrifter og lignende, og som hidrører fra forskellige kilder,
  • i sit redaktionelle indhold dække et bredere emneområde og fx bringe aktuelle nyheder og meningsdannende stof fra udgiverområdet,
  • være uden direkte tilknytning mellem det redaktionelle stof og annoncer og må ikke tage sigte på at fremme afsætningen af et eller flere bestemte produkter eller markedsføre en bestemt virksomhed, og
  • have et hovedformål med udgivelsen, der ikke er kommerciel reklame.

I retningslinjerne tilkendegives det, at som udgangspunkt vil et skrift, som udgives af en erhvervsdrivende om dennes virksomhed, blive anset for en reklame. Det gælder uanset, om skriftet udgives periodisk og har et vist redaktionelt indhold.

Indstik i aviser/skrifter tæller med i vurderingen af, om avisen/skriftet opfylder betingelserne for ikke at blive anset for reklamer, når

  • indstikket er en del af hovedproduktet, eller
  • det udtrykkeligt fremgår, at indstikket er et bilag til avisen/skriftet.

Særlig regulering af telefonbøger, lokale vejvisere og aftenskolekataloger mv.

Selv om telefonbøger, lokale vejvisere og aftenskolekataloger mv. må anses for reklamer i markedsføringslovens forstand, er de særligt reguleret i retningslinjerne.

Kravene til telefonbøger og lokale vejvisere:

Udgivelsen skal

  • have et indhold, der typisk karakteriserer traditionelle telefonbøger og vejvisere for lokalområdet/regionen, og
  • fx indeholde fagregistre, annoncer, navnefortegnelser, kort fra lokalområdet/regionen og offentlig information og andre centrale informationer.

Kravene til aftenskolekataloger mv.:

Udgivelsen skal

  • hidrøre fra folkeoplysende foreninger mv., der er omfattet af lov om støtte til folkeoplysende voksenundervisning, frivilligt folkeoplysende foreningsarbejde og daghøjskoler samt om Folkeuniversitetet (folkeoplysningsloven).  

Forbrugerombudsmanden vurderer såvel skrifter/udgivelser, der måtte give anledning til tvivl, som offentligt informationsmateriale mv.

Retningslinjernes punkt 1.

Sidst opdateret:   12. januar 2012
Giv din vurdering af denne side
Fem plusser er den højeste vurdering, du kan give
 
 
Find flere oplysninger om, hvad du som erhvervsdrivende kan bruge Forbrugerombudsmandens hjemmeside til.
Læs mere om hvad du kan bruge hjemmesiden til som jurist eller rådgiver.
Forbrugerombudsmanden behandler sager om erhvervsdrivende, der ikke markedsfører sig korrekt over for forbrugere. Læs mere om hvad du kan finde på hjemmesiden som forbruger.
Fandt du det, du ledte efter? Du kan også besøge: