Samarbejdsaftalen mellem de nordiske myndigheder udnytter de muligheder for en mere effektiv håndhævelse, som den forbudslov, der trådte i kraft 1. januar 2001, giver myndigheder og organisationer i EU.
Med loven har man fået mulighed for at føre sager og beskytte forbrugerinteresser på tværs af nationale grænser, og med forbudsloven i hånden kan den danske forbrugerombudsmand således tage til Sverige og anlægge en retssag mod et svensk firma, der ved sin markedsføring i Danmark overtræder danske forbrugerretlige regler.
Da det kan være forbundet med både sproglige og procesretlige problemer at føre en retssag i et andet land, er de nordiske forbrugerombudsmænd blevet enige om indgåelsen af den oven for nævnte samarbejdsaftale, som forpligter forbrugerombudsmændene til at føre retssager på hinandens vegne.
I stedet for selv at rejse til Sverige og føre retssagen, kan den danske forbrugerombudsmand således i stedet anmode sin svenske kollega om at føre sagen for sig.
Udover bestemmelser om førelse af retssager indeholder aftalen desuden et afsnit om informationsudveksling, hvis hensigt det er at gøre det nemmere at koordinere markedsføringstilsynet på nordisk plan.
Samarbejdsaftale mellem de nordiske forbrugerombudsmænd
Kapitel 1
Formål og definitioner
Formål
at imødegå de praktiske problemer forbundet med adgangen i forbudsdirektivet, som det er gennemført i de enkelte lande, til på en række områder at lade udenlandske godkendte myndigheder inden for EU/EØS samarbejdet føre sager i andre lande, og via udveksling af informationer at fremme en effektiv håndhævelse af forbrugerbeskyttelseslovgivningen i de nordiske lande.
Definitioner
FO/KO henholdsvis den danske forbrugerombudsmand, det norske forbrukerombudet, den finske konsumentombudsmannen og den svenske konsumentombudsmannen.
Anmodende FO/KO
den eller de FO/KO'er, der anmoder en anden FO/KO om at anlægge sag mod et der hjemmehørende selskab.
Udførende FO/KO
den FO/KO, der anlægger og fører sagen i sit eget land på vegne af den anmodende FO/KO.
Forbudsdirektivet - Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 98/27/EF om søgsmål med påstand om forbud på området beskyttelse af forbrugernes interesser.
Sagsanlæg
Indbringelse af sager for de enkelte landes respektive domstols- eller domstolslignende organer.
Kapitel 2
Samarbejde om sagsanlæg efter forbudsdirektivet
Sagsanlæg
§ 3. De nordiske forbrugerombudsmænd vil inden for de i bilag 1 nævnte direktivområder efter anmodning anlægge sager på hinandens vegne efter bestemmelserne i nærværende aftale.
Stk.2. Sager efter stk. 1 kan anlægges, såfremt anmodende og udførende FO/KO'er begge er kompetente myndigheder til at føre sager vedrørende det direktiv, som sagsanlægget omhandler. FO/KO'erne holder hinanden orienteret om hinandens kompetencer.
Stk. 3. Sager efter stk. 1 anlægges og føres af udførende FO/KO på vegne af anmodende FO/KO, og efter de processuelle regler i udførende FO/KO's land.
Konsultation
§ 4. Forinden sagsanlæg hører udførende FO/KO normalt den erhvervsdrivende, som anmodningen vedrører, med henblik på forhandling om en frivillig løsning.
Sagens forberedelse
§ 5. Anmodende FO/KO kontakter de øvrige FO/KO'er med henblik på en konstatering af, om den pågældende erhvervsdrivende markedsfører sig på lignende vis i de andre nordiske lande, og i bekræftende fald, om de tillige ønsker at udførende FO/KO også på deres vegne fører sagen.
Stk. 2. Anmodende FO/KO indsamler bevismateriale samt redegør for relevante nationale materielle regler og retspraksis og fremsender dette sammen med anmodningen til udførende FO/KO, der udarbejder udkast til stævning som sendes til udtalelse hos anmodende FO/KO. Anmodende FO/KO bistår i øvrigt udførende FO/KO under sagens forberedelse.
Oversættelse
§ 6. Udførende FO/KO vurderer, hvilke dokumenter det er nødvendigt at oversætte og foranlediger dokumenterne oversat.
Beslutning om sagsanlæg
§ 7. Anmodende FO/KO træffer efter rådgivning fra udførende FO/KO beslutning om, hvorvidt der skal anlægges sag.Stk. 2. Er der sket konsultation af den erhvervsdrivende, jf. § 4, er det anmodende FO/KO der beslutter, om der er opnået en acceptabel frivillig løsning.
Frist for sagsanlæg
§ 8. Udførende FO/KO anlægger sag så vidt muligt inden 3 måneder efter anmodende FO/KO's beslutning herom, jf. § 7. Anke
§ 9. Den eller de anmodende FO/KO'er afgør sammen eller hver for sig efter rådslagning med udførende FO/KO, om en sag skal ankes til højere instans.
Afholdelse af udgifter
§ 10. Anmodende FO/KO betaler de omkostninger, som pålægges, eller som i øvrigt ikke fås dækket.
Stk. 2. Udførende FO/KO debiterer ikke anmodende FO/KO for udført arbejde. I Danmark omfatter dette også udgifter til kammeradvokatens førelse af retssagen i første instans.
Stk. 3. Føres sagen på vegne af flere FO/KO'er, betaler de omkostningerne efter stk. 1 forholdsmæssigt ud fra de omkostninger, de forårsager.
Stk. 4. Omkostninger tilkendt modparten fordeles som i stk. 3.
Stk. 5. Tilkendes en FO/KO sagsomkostninger fra modparten, fordeles de tilkendte omkostninger forholdsmæssigt ud fra de omkostninger, de enkelte FO/KO'er har haft i sagen.
Kapitel 3
Samarbejde om udveksling af information
Udveksling af information
§ 11. Parterne er enige om i videst muligt omfang at udveksle oplysninger inden for deres respektive virksomhedsområder, f.eks. domme, notater, korrespondance i konkrete sager, oplysninger om igangværende projekter, afholdte taler, interessante artikler, rapporter, forhandlede retningslinier og lovændringer.
Stk. 2. Udvekslingen sker i videst muligt omfang elektronisk.
Undtagne oplysninger
§ 12. Udveksling af oplysninger efter § 11 kan kun ske i det omfang oplysningerne ikke er undergivet tavshedspligt efter nationale regler.
Fortrolige oplysninger
§ 13. Ved udveksling af oplysninger, der er undtaget fra nationale regler om aktindsigt, vil parterne efter anmodning behandle disse oplysninger fortroligt.
Kapitel 4
Fælles bestemmelser
Revision
§ 14. Nærværende aftale revideres årligt eller i øvrigt når der skønnes at være behov herfor.
Stk. 2. Aftalens bilag 1 revideres løbende med henblik på optagelse af nye direktiver i bilaget.
Ikrafttræden og ophør
§ 15. Nærværende aftale træder i kraft, når den er underskrevet af mindst 3 parter.
København, den 14. juni 2001 Oslo, den
__________________________ _________________________
Hagen Jørgensen Björn Erik Thon
Helsingfors, den 8. juni 2001 Stockholm, den 7. juni 2001
__________________________ _________________________
Erik Mickwitz Karin Lindell
Bilag 1
Forbudsdirektivet omhandler følgende direktiver:
Rådets direktiv 84/450/EØF af 10. september 1984 om indbyrdes tilnærmelse af medlemsstaternes love og administrative bestemmelser om vildledende reklame,
Rådets direktiv 85/577/EØF af 20. december 1985 om forbrugerbeskyttelse i forbindelse med aftaler indgået uden for fast forretningssted,
Rådets direktiv 87/102/EØF af 22. december 1986 om indbyrdes tilnærmelse af medlemsstaternes love og administrative bestemmelser om forbrugerkredit, senest ændret ved direktiv 98/7/EF,
Rådets direktiv 89/552/EØF af 3. oktober 1989 om samordning af visse love og administrative bestemmelser i medlemsstaterne vedrørende udøvelse af tv-radiospredningsvirksomhed, senest ændret ved direktiv 97/36/EF,
Rådets direktiv 90/314/EØF af 13. juni 1990 om pakkerejser, herunder pakkeferier og pakketure,
Rådets direktiv 92/28/EØF af 31. marts 1992 om reklame for humanmedicinske lægemidler,
Rådets direktiv 93/13/EØF af 5. april 1993 om urimelige kontraktvilkår i forbrugeraftaler,
Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 94/47/EF af 26. oktober 1994 om beskyttelse af køber i forbindelse med visse aspekter ved kontrakter om brugsret til fast ejendom på timeshare-basis,
Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 97/7/EF af 20. maj 1997 om forbrugerbeskyttelse med hensyn til aftaler vedrørende fjernsalg,
Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 99/44/EF af 25. maj 1999 om visse aspekter af forbrugerkøb og garantier i forbindelse hermed og
Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2000/31/EF af 8. juni 2000 om visse retlige aspekter af informationssamfundstjenester, navnlig elektronisk handel, i det indre marked ("Direktivet om elektronisk handel"). Direktivet skal være implementeret senest 16. januar 2002.
_____________________________
1Den danske lov nr. 1257 af 20. december 2000 om forbud til beskyttelse af forbrugernes interesser, den svenske Lag (2000:1175) om talerätt för vissa utländska konsumentmyndigheter och konsumentorganisationer, og den finske Lag (1189/2000) om gränsöverskridande förbudsförfarande. Forbudsdirektivet er endnu ikke implementeret i Norge, men der er fremsat lovforslag til ændring af markedsføringsloven med dette formål (Ot.prp. nr. 91).
2 Direktivet skal være implementeret i de enkelte landes nationale lovgivning senest 1. januar 2002.
3 Direktivet skal være implementeret i de enkelte landes nationale lovgivning senest 16. januar 2002.