Forbrugerombudsmandens høringssvar til Justitsministeriet vedrørende 2. reviderede forslag til forbrugerkreditdirektiv:
Justitsministeriet
Formueretskontoret
Slotsholmsgade 10
1216 København K
28. november 2005
Sag 1100/5-520 SI/SI
Under henvisning til ministeriets høring af 2. november 2005 om det reviderede forslag til forbrugerkreditdirektiv af 13. oktober 2005, 13193/05, skal Forbrugerombudsmanden komme med følgende kommentarer:
Forbrugerombudsmanden har noteret sig, at der er sket en række væsentlige ændringer i forhold til det første udkast, herunder at udkastet ikke længere omfatter kredit sikret ved pant i fast ejendom og kaution, ligesom der er sket væsentlige indholdsmæssige ændringer i en lang række af de foreslåede regler.
Overordnet er det Forbrugerombudsmandens opfattelse at der har været behov for en justering og præcisering af det oprindelige direktivudkasts anvendelsesområde og regler, men at de gennemførte ændringer på flere væsentlige punkter har ført til en klar forringelse af forbrugerbeskyttelsesniveauet. En gennemgang af motiverne for de skete ændringer efterlader det indtryk, at der ved revisionen er taget klart størst hensyn til udviklingen af kreditmarkedet og forslagets indvirkning på konkurrencen, og at det er sket på bekostning af forbrugerbeskyttelsen.
Der synes således også på flere punkter at være tale om forringelser i forhold til de regler, som i dag gælder for danske forbrugere.
Forbrugerombudsmanden er på denne baggrund yderst betænkelig ved det fremsatte forslag.
Da forslagets udgangspunkt stadig er fuld harmonisering på de fleste områder, skal Forbrugerombudsmanden opfordre til at man ved de fortsatte forhandlinger om direktivet søger at højne forbrugerbeskyttelsesniveauet væsentligt. Der henvises til nedenstående bemærkninger.
Anvendelsesområdet
Direktivet omfatter ikke længere kreditaftaler sikret ved pant i fast ejendom.
Da lån i fast ejendom er en væsentlig og betydningsfuld del af forbrugernes kredittagning skaber denne undtagelse i direktivet usikkerhed om hvilke forbrugerbeskyttende regler der fremover kan/skal gælde på dette område.
Ud fra betragtninger om bedre konkurrence og bedre vilkår for forbrugerne i det indre marked synes der fortsat at være behov for regler, der kan sikre forbrugere, som ønsker at optage lån i fast ejendom hos en udenlandsk långiver.
Det må om nødvendigt afklares, om Danmark fortsat kan have egne regler, som regulerer kreditgivning med pant i fast ejendom.
Der er indsat et loft på 50.000 EUR, som betyder at kreditaftaler over dette beløb er udelukket fra direktivets anvendelsesområde. Begrundelsen herfor er, at lån over denne størrelse normalt indgås med henblik på boligformål.
Forbrugerombudsmanden finder, at dette loft bør forhøjes væsentligt, fx til 300.000 EUR, og eventuelt således at alle lån under denne grænse omfattes af direktivet uanset låneformålet.
Information og praksis forud for indgåelsen af kreditaftalen
Efter artikel 5, 2. c) skal betingelserne for debitorrenten, ethvert indeks, hvis der findes et sådant, eller enhver referencesats, der forholder sig til den oprindelige debitorrente, og variabilitetsperioder, -betingelser og -metoder, afgives skriftligt til forbrugeren.
Da andre omkostninger end renten, herunder navnlig gebyrer, kan være betydelige og variable, og herved blive et vigtigt parameter ved forbrugerens valg af kreditgiver, må der gives tilsvarende oplysninger om andre omkostninger end debitorrenten til forbrugeren ved indgåelsen af kreditaftalen.
Samme bemærkninger må fremføres i relation til artikel 6 om kassekreditaftaler og artikel 9 om obligatoriske oplysninger i kreditaftalen.
I modsat fald udhules forbrugerbeskyttelsen i væsentligt omfang.
Efter forslaget, artikel 7, skal en kreditformidler ikke give informationer eller rådgivning forud for kontraktindgåelsen, hvis han kun undtagelsesvis fungerer som kreditformidler, når hans aktivitet som kreditformidler ikke tegner sig for en væsentlig del af omsætningen. Begrundelsen herfor er, at i sådanne tilfælde sikres forbrugeren alligevel ved at kreditgiveren skal sørge for fuldstændige oplysninger/rådgivning.
Mange lån og kreditter formidles i dag gennem detailbutikker og andre end den egentlige kreditgiver, og uden at kreditgiveren har direkte kontakt til forbrugeren.
Forbrugerombudsmanden frygter, at den foreslåede regel vil betyde, at forbrugerne ikke får den nødvendige information og rådgivning, som kan sikre, at forbrugerne kan træffe beslutning på et ordentligt grundlag, selv om der vil være skriftligt materiale til rådighed i butikken for forbrugeren.
Når kreditformidleren – mod vederlag – optræder på vegne af kreditgiver bør der også gælde en selvstændig informations- og vejledningspligt for denne.
Information om debitorrenten
Af den oprindelige artikel 14 fremgik, at den variable debitorrente kun kunne variere ved udløbet af perioder, der er aftalt og indgår i kreditaftalen, og i samme omfang som det aftalte referenceindeks eller den aftalte referencesats. Af bemærkningerne fremgik, at der er frit valg med hensyn til referenceindeks eller –sats, forudsat at referencerne er underlagt objektive og entydige regler, som parterne ikke har indflydelse på.
Tilsvarende gælder i et vist omfang i dag efter kreditaftalen loven, hvor dog pengeinstitutter har en særlig undtagelse.
Sammenholdes artikel 5, 2 c) med artikel 10 i det nuværende udkast, kan det konstateres, at de hidtidige væsentlige forbrugerbeskyttende regler og principper er fjernet. Det fremgår ikke klart i hvilket omfang de foreslåede regler giver kreditgiveren mulighed for at påvirke de faktorer, som bestemmer renten.
Dette er en væsentlig forringelse af direktivets og kreditaftalelovens forbrugerbeskyttende regler.
Forbrugerombudsmanden skal opfordre til, at denne udhuling af forbrugerbeskyttelsen ikke gennemføres, og at det udtrykkeligt i direktivteksten nævnes, at debitorrenten alene kan ændres efter objektive og entydige kriterier, som kreditgiver ikke har nogen indflydelse på.
Samme principper/regler må fastsættes for andre variable omkostninger, herunder gebyrer.
Den nuværende formulering af artikel 10, om information om debitorrenten, fastsætter alene, at forbrugeren regelmæssigt skal orienteres om ændringer i debitorrente på tryk eller på varigt medium. Dog skal forbrugeren ved væsentlige ændringer informeres umiddelbart efter en ændring er sket.
En sådan fremgangsmåde er kun acceptabel, hvis ændringer sker på baggrund af forhold, som kreditgiver ikke selv har indflydelse på og kriterierne for ændringer er specificeret i aftalen.
I modsat fald må forslaget anses for at være i strid med almindelige aftaleretlige principper, jf. her også lovforslag nr. L 13 om forslag til lov om markedsføring, § 13, og som praksis i øvrigt allerede er i dag.
Ændringer i rente, gebyrer eller andre omkostninger, som det er aftalt kan ændres, bør således altid varsles, hvis de er til ugunst for forbrugeren.
De foreslåede regler er derfor uacceptable ud fra et forbrugerbeskyttelsessynspunkt.
Tidsbegrænsede kreditaftaler og langsigtede aftaler
Artikel 12 synes at betyde, at forbrugerens ret til at ophæve/komme ud af en tidsubegrænset kreditaftale med 3 måneders varsel, kan ændres ensidigt af kreditgiveren uden varsel.
Ligeledes synes kreditgiveren at kunne fastholde en forbruger i tidsbegrænsede aftaler i op til år – eventuelt uden låntagerens udtrykkelige ønske herom.
Dette forekommer ikke rimeligt.
Bestemmelsens forståelse, nærmere indhold og begrundelse herfor synes temmelig uklar, og er ikke nærmere begrundet i præamblen.
Reglerne synes umiddelbart ikke at stemme med varetagelsen af forbrugernes interesser, og Forbrugerombudsmanden opfordrer til at indholdet og rækkevidden af bestemmelsen nærmere klarlægges, inden der tages stilling til om reglerne kan accepteres.
Fortrydelsesret
Reglen i artikel 13, nr. 2, om at forbrugeren, som har til hensigt at benytte fortrydelsesretten, kan underrette kreditgiveren (inden 7 kalenderdage), er ikke umiddelbar forståelig.
Det er en mulighed forbrugeren kan benytte, men det har ingen konsekvenser, hvis han ikke underretter kreditgiveren(?).
Tilbagebetaling før forfaldstid
Kreditgiveren har efter artikel 15 mulighed for at kræve godtgørelse på objektive betingelser, hvis forbrugeren (forud for forfaldstidspunktet) opfylder sine forpligtelser.
I tilfælde af opfyldelse før tid har forbrugeren ”ret til en rimelig reduktion af de samlede kreditomkostninger”.
Disse to regler er ikke nærmere begrundet, og i betragtning af direktivets karakter af totalharmonisering betænkelige, da forbrugerens retsstilling er yderst usikker efter de foreslåede regler.
Efter Forbrugerombudsmandens opfattelse bør forbrugeren som udgangspunkt kunne komme ud af en kreditaftale før tid uden særlige omkostninger. Såfremt der skal være mulighed for at opkræve forbrugeren visse omkostninger i denne forbindelse, må dette kræve en saglig begrundelse og betingelserne herfor må allerede ved aftaleindgåelse være særligt beskrevet og fremhævet.
Der er en række af direktivforslagets øvrige bestemmelser, som ikke umiddelbart er klare, og som det kan være svært at vurdere, hvilken indflydelse de kan have på dansk lovgivning. Ligeledes må det antages, at direktivet om urimelig handelspraksis har/må få betydning på nær-værende direktivforslag.
Forbrugerombudsmanden skal derfor i forbindelse med fastlæggelsen af den danske holdning til direktivet opfordre ministeriet til enten skriftligt eller på et møde at orientere nærmere om det foreliggende direktivudkast.
Med venlig hilsen
På Forbrugerombudsmandens vegne
Søren Iversen
Specialkonsulent