I betænkningen foreslås en almindelig forældelsesfrist på 3 år, der skal finde anvendelse alle steder, hvor der ikke kan peges på et særligt behov for en længere frist. Efter de nugældende regler er der en 5-årig forældelsesfrist for de fleste dagligdags fordringer.
Forbrugerombudsmanden støtter i sit høringssvar en forenkling af lovgivningen og finder det som udgangspunkt fornuftigt med en 3-årig forældelse.
Herved tages der fornødent hensyn til, at kreditor skal have tid til at søge en forfalden fordring indfriet samtidig med, at der tages hensyn til
- indrettelsessynspunkter. Debitor må efter længere tid kunne indrette sig på, at et evt. krav ikke gøres gældende
- bevisspørgsmål. Jo længere tid en fordring kan gøres gældende, jo flere bevismæssige problemer kan der opstå. Det vil endvidere bevirke en lettelse, at man som udgangspunkt ikke skal sørge for bevissikring mere end 3 år tilbage
- procedureomkostninger. Afledt af bevisproblematikken vil omkostningerne i forbindelse med procesførelse af meget gamle fordringer kunne blive betydelige.
Betænkningen foreslår særregler for bl.a. pengelån og fordringer for hvilke, der er pant i fast ejendom. Efter Forbrugerombudsmandens opfattelse kan der imidlertid ikke peges på særlige forhold, der gør, at der for denne type krav bør være en undtagelse fra den 3-årige forældelsesfrist.
Der ses ikke at være et hensyn til de omhandlede kreditorer, der overskygger hensynet til, at skyldnerne efter en vis periode indretter sig efter, at et krav ikke vil blive gjort gældende.
Det foreslås i betænkningen, at den 3-årige forældelsesfrist kan forlænges, men maksimalt til 10 år, i tilfælde af ukendskab til en fordring. Efter de nugældende regler gælder der en absolut forældelsesfrist på 20 år.
Der bør efter Forbrugerombudsmandens opfattelse i hvert fald ikke gælde en absolut forældelsesfrist i tilfælde, hvor en forbruger har et tilgodehavende hos en erhvervsdrivende.
Som eksempel nævnes advokaters rådgivning, hvor det fx i relation til rådgivning i forbindelse med testamenter synes helt urimeligt, hvis erstatningskrav som følge af fejlagtig rådgivning forældes efter 10 år.
Forældelsesreglerne bør endelig efter Forbrugerombudsmandens opfattelse være ufravigelige i forhold til forbrugere, uanset om de er kreditorer eller debitorer (skyldnere). I betænkningen er der alene foreslået ufravigelighed i forhold til forbruger i det omfang, de er skyldnere. Der bør dog ikke i forbindelse med fx en forbrugeraftale kunne fastsættes bestemmelser om, at eventuelle krav på erstatning, som forbrugerne måtte have, forældes tidligere end efter forældelsesloven.
Læs hele Forbrugerombudsmandens høringssvar til betænkning om revision af forældelseslovgivningen. (2005-1100/5-449)