Justitsministeriet
Lovafdelingen
Slotsholmsgade 10
1216 København K
15. juni 2006
Sag 1107/5-41 SI/SI
Justitsministeriet har den 7. juni 2006, sagsnr. 2005-46-0007, fremsendt udkast til bekendtgørelse om god skik for juridisk rådgivning, i det man har anmodet om Forbrugerombudsmandens bemærkninger hertil.
Forbrugerombudsmanden skal bemærke følgende:
I udkastets § 4 omtales de oplysninger om forsikringsforhold, som rådgiveren skriftligt skal give til forbrugeren. Oplysningerne skal afgives i overensstemmelse med den i bilaget til bekendtgørelsen optrykte erklæring, jf. § 4, stk. 4.
Forbrugerombudsmanden forstår denne bestemmelse således, at rådgiverne har pligt til at benytte de i bilaget angivne formuleringer, og derfor ikke selv kan formulere og opstille oplysningerne på en anden måde. Dette vil blive lagt til grund ved Forbrugerombudsmandens kommende tilsyn, med mindre ministeriet angiver andet.
Vi skal ligeledes bemærke, at det er uklart, hvad der i § 4, stk. 2, forstås ved ”om der er rejst krav imod rådgiveren”. Er det, når der er anmeldt en begivenhed til forsikringsselskabet (af rådgiveren), indgivet stævning eller klage til Forbrugerklagenævnet (af kunden) eller blot fremsat et krav/klage mod rådgiveren om erstatning? Vi finder dette må præciseres i bekendtgørelsen.
Efter § 4, stk. 3, skal rådgiveren oplyse kunden om vilkår i ansvarsforsikringsaftalen, ”der begrænser forsikringsselskabets hæftelse over for kunden, herunder, selvrisiko”. I det angivne bilag er alene anført, at kunden skal være opmærksom på, ”at forsikringsselskabet ikke hæfter overfor Dem i de tilfælde, hvor …”.
Da forsikringsvilkår om hæftelsesbegrænsninger kan være mangfoldige og vanskeligt forståelige, bør det i bekendtgørelsen være nærmere angivet, hvorledes oplysningspligten skal opfyldes. Spørgsmålet om selvrisiko er ikke specielt nævnt i den udformede erklæring. Det må ikke være op til rådgiverne selv at omformulere eller fortolke vilkårene. Vi skal stærkt anbefale, at der udfærdiges et standardiseret skema, som bilag 2 eller indeholdt i bilag 1, som det pågældende forsikringsselskab får pligt til at udfylde.
I § 5, stk. 2, er det angivet, at der ikke må indgås en rådgivningsaftale, der er uopsigelig fra kundens side. Da spørgsmålet om aftalers uopsigelighed og opsigelsesvarsler til stadighed giver anledning til en række sager, skal vi foreslå, at der i bekendtgørelsens fastsættes, at en rådgivningsaftale altid kan opsiges af forbrugeren med et rimeligt varsel. Dette vil være til hjælp både ved Forbrugerombudsmandens tilsyn med loven og ved Forbrugerklagenævnets vurdering af konkrete klagesager.
I § 6 omtales ”betroede midler”. Det er dog ikke angivet, hvad der skal forstås ved betroede midler. Vi finder således der er behov for en forklaring herpå, da begrebet formentlig kun er indarbejdet i advokatverdenen.
De forhold, som er nævnt oven for, vil efter Forbrugerombudsmandens vurdering i praksis kunne afstedkomme en del tvivlspørgsmål og problemer. Der er derfor behov for så klare og let forståelige regler som mulig. Tillige er bestemmelserne strafbelagt, hvorfor det også af den grund må anses for afgørende, at der ikke kan rejses for mange spørgsmål om, hvorledes bestemmelserne skal efterleves af rådgiverne.
Dette høringssvar vil blive lagt på www.forbrug.dk [nu www.forbrugerombudsmanden.dk].
Med venlig hilsen
På Forbrugerombudsmandens vegne
Søren Iversen
Specialkonsulent
Sidst opdateret:
20. juni 2006