Betænkning nr. 1502/2008 om visse køberetlige regler og sikkerhedsmangler
Justitsministeriet har den 28. januar 2009 sendt ovennævnte betænkning i høring hos Forbrugerombudsmanden.
Som det følger af kommissoriet har det nedsatte udvalg skulle overveje mulighederne for samt fordele og ulemper ved at tildele købere af defekte produkter beføjelser efter købelovens regler inden for de EU-retlige rammer, der følger af produktansvarsdirektivet, således som dette er fortolket af EF-Domstolen. Disse overvejelser har fundet sted med henblik på at sikre et højt forbrugerbeskyttelsesniveau.
Forbrugerombudsmanden kan overordnet set støtte indførelsen af køberetlige regler som supplement til reglerne i produktansvarsloven, og at der bliver fremsat et lovforslag i overensstemmelse hermed, idet dette efter vores opfattelse vil medføre en klar forbedring af forbrugerbeskyttelsen inden for de EU-retlige rammer.
Det følger af udvalgets forslag, at der i købeloven indsættes en bestemmelse, der indeholder en ikke udtømmende opregning af, hvilke poster køberen kan kræve dækket som led i erstatning på grund af mangler ved salgsgenstanden.
Et flertal i udvalget foreslår, at bestemmelsen skal finde anvendelse både inden for og uden for forbrugerkøb, således at den i forbrugerkøb ikke kan fraviges til skade for forbrugeren, hvilket vi kan støtte.
Med hensyn til behovet for en nærmere regulering af spørgsmålet om, hvilken personkreds der er berettiget til på køberetligt grundlag at rette et krav mod sælgeren i anledning af produktskade, kan vi tilslutte os Forbrugerrådets, Dansk Erhvervs og Forsikring og Pensions forslag om indsættelse af en bestemmelse, hvorefter sælger ved mangler ikke alene er erstatningsansvarlig ved skade på købers person eller ting, men også ved skade på personer, der hører til købers husstand, eller på ting, der tilhører denne personkreds.
Baggrunden herfor er, at vi er enige i, at det kan forekomme tilfældigt, hvem der køber, og hvem der lider tab i anledning af en produktskade, og at det vil være formalistisk at fastholde, at alene køber, men ikke dennes hjemmeboende familiemedlemmer, kan gøre mangelsbeføjelser gældende over for sælger.
Køber et familiemedlem fx et produkt, som et andet familiemedlem i husstanden benytter, og sker der i den forbindelse skade på det andet familiemedlems person eller dennes ting, vil sælger ikke være erstatningsansvarlig, hvis udvalgets flertal følges. En sådan retstilstand forekommer ikke at være rimelig. Med indførslen af en bestemmelse, som foreslået af Forbrugerrådet, Dansk Erhverv og Forsikring og Pension, vil sælger derimod også i sådanne situationer være erstatningsansvarlig, hvilket må anses for rimeligt.
Vi er imidlertid opmærksomme på, at reglen kan føre til afgrænsnings-problemer, men bestemmelsen vil efter vores opfattelse føre til mere rimelige resultater i langt de fleste tilfælde, da det må formodes, at det er dem, der bor i husstanden, der bruger og kommer i berøring med de indkøbte produkter, og i mindre grad besøgende.
Set i lyset heraf er det vores opfattelse, at det er en forudsætning for, at loven medfører et tilstrækkeligt højt forbrugerbeskyttelsesniveau, at der skabes en retstilstand som foreslået af Forbrugerrådet, Dansk Erhverv og Forsikring og Pension.
Hvis Justitsministeriet er af den opfattelse, at der er grundlag for at antage, at retspraksis er eller vil udvikle sig på en sådan måde, at husstanden er/vil være dækket af reglen, er vi imidlertid indforstået med, at dette beskrives i bemærkningerne til loven.
Endvidere foreslår Forbrugerrådet, Dansk Erhverv, Forsikring og Pension og Peter Møgelvang-Hansen, at der indsættes en bestemmelse, der sikrer, at de beføjelser, den oprindelige køber kunne have gjort gældende over for den erhvervsdrivende sælger i anledning af mangler, ”følger med” genstanden og kan påberåbes af den senere erhverver.
Dette forslag kan vi ligeledes støtte, idet der synes at være gode argumenter for, at et potentielt krav om erstatning mod sælger ”følger med” varen i tilfælde af et ejerskifte, uden at en særlig aftale med sælger herom foreligger. Giver en køber af en vare fx denne videre til en anden i gave, vil forslaget sikre, at gavemodtager kan påberåbe sig de samme mangelsbeføjelser, som den oprindelige køber kunne.
Hvis Justitsministeriet også i denne situation er af den opfattelse, at der er grundlag for at antage, at retspraksis er eller vil udvikle sig på en sådan måde, at et potentielt krav ”følger med” varen i tilfælde af ejerskifte, er vi ligeledes indforstået med, at dette kommer til at fremgå af bemærkningerne til loven.
Udvalget foreslår, at der indsættes en præceptiv regel om sikkerhedsmangler i købelovens mangelsdefinition, hvorefter der foreligger en mangel ved salgsgenstanden, hvis denne ved den forventede eller forud-satte brug indebærer uacceptabel risiko for skade på person eller ting. Bestemmelsen, som vi kan støtte, vil alene skulle finde direkte anvendelse i forbrugerkøb.
Udvalget foreslår endvidere, at de absolutte reklamationsfrister i købeloven ikke finder anvendelse, hvis salgsgenstanden lider af en sikkerhedsmangel. Ved sådanne mangler vil køberens mangelskrav herefter alene være reguleret af de almindelige forældelsesregler, jf. lov nr. 522 af 6. juni 2007 om forældelse af fordringer. Efter forslaget skal disse ændringer gælde både inden for og uden for forbrugerkøb og kan i forbrugerkøb ikke fraviges til skade for forbrugeren. Dette kan vi ligeledes støtte.
Endelig foreslår Dansk Erhverv, Dansk Industri, Økonomi- og Erhvervsministeriet og Justitsministeriet en undtagelsesbestemmelse til udmålingsreglen, der indebærer, at sælger ikke er erstatningsansvarlig for skader på person eller andre ting, der skyldes en mangel, som det som følge af den tilgængelige videnskabelige og tekniske viden ikke var muligt at opdage på det tidspunkt, da salgsgenstanden blev bragt i omsætning. Vi er umiddelbart ikke overbevist om behovet for indførslen af en sådan undtagelsesbestemmelse. Vi er derfor af den opfattelse, at dette bør undersøges nærmere.
Med venlig hilsen
Henrik Øe