[Bemærk: Den dagældende § 6a er videreført i nugældende § 6 i markedsføringsloven]
Forbrugerombudsmandens høringssvar af 10. december 2002 til forslag om ændring af markedsføringslovens § 6a
Ministeriet for Videnskab, Teknologi og Udvikling
Bredgade 43
1260 København K
Høring over forslag til ændring af markedsføringslovens § 6a
Forbrugerombudsmanden har modtaget et forslag til ændring af markedsføringslovens § 6a med anmodning om en udtalelse.
Med hensyn til selve lovforslaget finder Forbrugerombudsmanden det positivt, at der nu gennemføres ensartede regler i EU, selvom prisen herfor er en forringelse af de danske forbrugeres retsstilling.
Forbrugerombudsmanden har noteret sig, at det af bemærkningerne til forslaget fremgår, at forslaget kun gennemfører den direktivbestemte undtagelse, selv om man er opmærksom på, at der tillige kan være behov for en samlet vurdering af, om § 6a er tidssvarende. Det fremgår endvidere, at denne vurdering vil ske i forbindelse med en generel revision af markedsføringsloven, der forventes påbegyndt i 2003.
I relation til dette spørgsmål finder Forbrugerombudsmanden allerede nu anledning til at gøre opmærksom på, at det må anses for mindre hensigtsmæssigt, at regler, der i vidt omfang vedrører de grundlæggende samme spørgsmål, spredes over flere love, i dette tilfælde markedsføringsloven og persondataloven.
Ved den oprindelige vedtagelse af § 6a blev det besluttet at indsætte denne i markedsføringsloven, idet dette efter det i lovforslaget anførte måtte anses for det mest naturlige henset til at reglerne regulerer hvad der er god markedsføringsskik med hensyn til markedsføring gennem fjernkommunikation, henset til at reglerne i § 6a ikke afløste regler, der allerede da var fastsat i registerlovgivningen og henset til at reglerne om direkte markedsføring havde til formål at gennemføre andre direktiver end direktivet om behandling af personoplysninger.
Konsekvensen af at placere den ene del af reglerne i markedsføringsloven og den anden del i persondataloven er imidlertid, at reglerne bliver unødigt komplicerede for såvel forbrugere som erhvervsliv, ligesom to forskellige myndigheder gøres kompetente til at træffe afgørelser vedrørende stort set samme spørgsmål.
For en nærmere uddybning af disse forhold henvises til en artikel af professor dr. jur. Peter Blume i U.2001B.95.
Sidst opdateret:
10. december 2002