Gå til resume Gå til indhold

Høringssvar - udkast til revideret udbudsbekendtgørelse (bekendtgørelse om udbud af elektroniske kommunikationsnet og – tjenester)

Artikel

I forlængelse af analysen Bedst-for-brugerne, som IT- og Telestyrelsen sendte i høring i november 2006, blev det bl.a. konkluderet, at udbudsbekendtgørelsen skulle revideres. I sit høringsbrev udtrykte Forbrugerombudsmanden tilfredshed med, at mulighederne omkring saldokontrol udbygges.

Gå til indhold

Forbrugerombudsmanden fik således i februar 2008 udkast til revideret udbudsbekendtgørelse i høring fra IT- og Telestyrelsen.

I udkastet blev det bl.a. foreslået, at bekendtgørelsens § 25 om saldokontrol blev udvidet, således at det er obligatorisk for teleselskaberne at gøre borgeren opmærksom på ordningen i kontrakten. Endvidere blev det foreslået, at ordningen skal være gratis for borgeren.

Forbrugerombudsmanden udtalte i sit høringssvar til IT- og Telestyrelsen, at det er glædeligt, at saldokontrolordningen udvides, så det bliver obligatorisk for teleselskaberne at gøre forbrugeren opmærksom på ordningen, samt at ordningen gøres gratis for forbrugerne. Samtidig blev IT- og Telestyrelsen gjort opmærksom på, at der ikke var overensstemmelse mel-em høringsbrevet og den foreslåede ordlyd af bekendtgørelsens § 25, stk. 5.

Forbrugerombudsmanden udtalte, at det kunne være gavnligt for forbrugerbeskyttelsen, at det blev indført i bestemmelsens ordlyd, at teleselskaberne skal gøre forbrugeren opmærksom på ordningen i kontrakten, og ikke kun ved aftalens indgåelse.

IT- og Telestyrelsen fremsendte i april 2008 to supplerende spørgsmål vedrørende revisionen af udbudsbekendtgørelsen.

På baggrund af risiko for misbrug af at saldokontrolordningen blev det foreslået, at ordningen alene var gratis for justeringer én gang i kvartalet. Hvis kunder derefter ønsker justeringer mere end én gang i kvartalet, vil teleselskaberne kunne opkræve et gebyr.

Derudover ønskede IT- og Telestyrelsen at beholde den gældende formulering af bekendtgørelsens § 25, stk. 5, selvom der ikke dermed var præcis overensstemmelse mellem ordlyden af høringsbrevet og bestemmelsen. IT- og Telestyrelsen gjorde Forbrugerombudsmanden opmærksom på, at der i bekendtgørelsens § 10, stk. 2 er fastsat krav til indholdet af kontrakten, herunder oplysninger om funktioner og faciliteter.

Forbrugerombudsmanden udtalte hertil, at han var indforstået med, at der ved mere end én justering i kvartalet kan indføres et gebyr fra teleselskabernes side. Derudover udtalte Forbrugerombudsmanden, at det var hans opfattelse, at der skal være et skriftlighedskrav forbundet med saldokontrolordningen, således at det skal stå i kontrakten. (08/03354)

Sidst opdateret:   30. juni 2009
Giv din vurdering af denne side
Fem plusser er den højeste vurdering, du kan give
 
 
Find flere oplysninger om, hvad du som erhvervsdrivende kan bruge Forbrugerombudsmandens hjemmeside til.
Læs mere om hvad du kan bruge hjemmesiden til som jurist eller rådgiver.
Forbrugerombudsmanden behandler sager om erhvervsdrivende, der ikke markedsfører sig korrekt over for forbrugere. Læs mere om hvad du kan finde på hjemmesiden som forbruger.
Fandt du det, du ledte efter? Du kan også besøge: