Force majeure klausul

Forbrugerombudsmandens har i et brev af 14. august 2003 henstillet til Finansrådet, at rådet ændrer den force majeure klausul, som rådet anbefaler bankerne at bruge, når de udsteder betalingsmidler.

Henstillingen skyldes, at vilkåret er så uklart formuleret, at brugeren berettiget kan blive i tvivl om, hvornår han kan rette et erstatningskrav over for banken, eksempelvis i tilfælde af nedbrud af systemet eller i tilfælde af computervirus eller hacking. Vilkåret skal ses i lyset af at en udsteder af et betalingsmiddel efter betalingsmiddelloven har særligt ansvar for løbende at træffe de driftmæssige, tekniske og sikkerhedsmæssige foranstaltninger, som er nødvendige for, at systemet er sikkert. Samtidig skal en udsteder sørge for, at vilkårene er præcise og overskuelige for brugeren.

Derfor ønsker Forbrugerombudsmanden nu, at Finansrådet tydeliggør klausulen i vilkårene for betalingssystemer.

Finansrådet
Amaliegade 7
1256 København 

Force majeure-klausul i relation til betalingsystemer

Vi har nu haft lejlighed til at gennemgå Finansrådets brev af 10. februar 2003. Vi skal indledningsvis beklage, at vi ikke vender tilbage før nu.

Til spørgsmålet om force majeure-klausulens overensstemmelse med betalingsmiddelloven m.v. har Rådet oplyst, at det fremgår af afslutningen af klausulen, at bankens ansvarsfrihed ikke gælder, hvis lovgivningen under alle omstændigheder gør banken ansvarlig for det forhold, som er årsag til tabet. Derfor mener rådet ikke, at bestemmelsen er i strid med reglerne i betalingsmiddelloven m.v.

En bank har som udsteder et særligt ansvar for løbende at træffe de driftsmæssige, tekniske og sikkerhedsmæssige foranstaltninger, som er nødvendige for, at systemet er sikkert. Dertil kommer, at betingelserne for brugen af systemet ikke være urimelige eller ensidigt tilgodese udsteders interesser, hvilket også betyder, at aftalevilkårene ikke må være upræcise og uoverskuelige jf. § 4 i lov om visse betalingsmidler.

Derfor er det vores opfattelse, at klausulen er for uklar for brugeren, der berettiget kan blive i tvivl om, hvornår han kan rette et erstatningskrav overfor banken.

Eksempelvis i tilfælde af nedbrud i systemet, hvor vilkåret samlet lyder således: "Selv på de områder, hvor der gælder et strengere ansvar, er banken ikke erstatningsansvarlig for tab, som skyldes nedbrud i/manglende adgang til it-systemer eller beskadigelser af data i disse systemer, uanset om det er banken selv eller en ekstern leverandør, der står for driften af systemerne. Dette gælder dog ikke, hvis lovgivningen under alle omstændigheder gør banken ansvarlig for det forhold som er årsag til tabet". Et andet eksempel er, hvis brugeren lider tab på grund af computervirus eller hacking. For begge eksempler gælder der efter § 4 i lov om visse betalingsmidler et særligt ansvar for banken og dette bør afspejle sig i vilkårene.

Vi skal derfor henstille, at rådet tydeliggør klausulen i de aftalevilkår, der anvendes i betalingssystemer, således at de er tilpasset de særlige regler, herunder reglen i § 4 i lov om visse betalingsmidler, der gælder for udstedere af betalingsmidler.

For så vidt angår fraskrivelsen af ansvar i force majeure situationer har vi noteret os, at rådet mener, at selv om en bank medvirker aktivt i en konflikt og iværksætter en lock out, er der tale om forhold, som er udenfor bankens indflydelse.

Rådet begrunder vilkåret med at banken har en legitim interesse i at varetage faglige interesser i en konflikt uden at ifalde erstatningsansvar. Desuden er rækkevidden begrænset af at ansvarsfriheden ikke gælder, hvis banken burde have undgået eller overvundet årsagen til tabet.

Vi tager rådets bemærkninger til efterretning. Vi er dog fortsat af den opfattelse at bestemmelsen i sin helhed er uklar og derfor ikke giver forbrugeren et klart indtryk af force majeure bestemmelsens rækkevidde. Vurderingen af rækkevidden af bestemmelsen i konkrete sager må overlades til Pengeinstitutankenævnet og/eller domstolene.