Forbrugerombudsmanden har i flere høringssvar til Økonomistyrelsen i forbindelse med udmøntning af regler om elektronisk forvaltning af indbetalinger til det offentlige peget på, at borgere efter betalingsmiddelloven skal kunne betale kontant, hvis myndigheden i øvrigt tager mod Dankort eller andre betalingsmidler omfattet af loven.
Det er hensigten med de nye regler at forenkle og effektivisere de offentlige myndigheders forvaltning i forbindelse med indbetalinger. Dette skal ske ved i højere grad at overgå til elektronisk betaling. Formålet er at reducere antallet af kontante indbetalinger, checkindbetalinger og betalinger med betalingskort, samt at gøre det nemmere for borgere og virksomheder at foretage indbetalinger til de offentlige myndigheder.
Forbrugerombudsmanden har samtidig givet udtryk for sin betænkelighed, hvis de nye regler fører til, at forbrugernes muligheder for fremover at foretage kontant- og dankortindbetalinger til offentlige myndigheder stærkt begrænses eller besværliggøres. Fx ved at en kommune fremover kun har ét sted, hvor man kan betale kontant eller med dankort.
Det vil ligeledes være uheldigt, hvis omlægningen til betalinger via bankerne fører til øgede omkostninger for forbrugerne i form af gebyrer. De nye regler eller lovgivningen i øvrigt sikrer ikke borgerne herimod.
Forbrugerombudsmandens høringssvar af 22. december 2005 samt 27. marts 2006
Økonomistyrelsen
Landgreven 4
Postboks 2193
1017 København K
22. december 2005
Sag 1100/5-534 SI/SI
Økonomistyrelsen har ved e-mail af 25. november 2005 anmodet Forbrugerombudsmanden om bemærkninger til udkast til bekendtgørelse om elektronisk betalingsforvaltning af indbetalinger og et udkast til vejledning om samme.
Det er formålet med bekendtgørelsen at forenkle og effektivisere de offentlige myndigheders betalingsforvaltning i forbindelse med modtagelsen af indbetalinger, og medvirke til at reducere antallet af kontante indbetalinger, checkindbetalinger og indbetalinger med betalingskort samt at gøre det nemmere for borgere og virksomheder at foretage indbetalinger til de offentlige myndigheder.
Forbrugerombudsmanden er tilsynsmyndighed efter lov om visse betalingsmidler.
Loven indeholder i § 10 en pligt til at modtage kontant betaling, hvis betalingsmodtageren modtager betalingsmidler omfattet af loven. Dette gælder dog ikke ved fjernsalg eller ved betalingstransaktioner i ubemandede selvbetjeningsmiljøer.
Som betalingsmidler omfattet af betalingsmiddelloven regnes bl.a. betalingskort, fx Dankort og kreditkort, home banking-systemer og internetbaserede mikrobetalingssyster, men også mobiltelefonsystemer.
I den forbindelse bemærkes, at checks ikke er omfattet af betalingsmiddelloven.
Bestemmelsen blev indsat under behandlingen i Folketinget af lovforslag nr. L 13 om forslag til lov omvisse betalingsmidler i 1999.
I relation til de foreliggende udkast skal bemærkes, at såfremt en offentlig myndighed modtager Dankort eller andre betalingsmidler omfattet af betalingsmiddelloven i forbindelse med indbetalinger (eller køb af varer eller tjenester) vil myndigheden også være forpligtet til at modtage kontanter (sedler og mønter). Efter undtagelsen i § 10, 2. punktum gælder dette dog ikke ved fjernsalg(fx betalinger for vare eller tjenesteydelser købt over internettet) eller i ubemandede selvbetjeningsmiljøer.
Bestemmelsen synes således at give problemer i forhold til § 3, stk. 2, (og § 4, stk. 5) i udkastet til bekendtgørelse, som efter sin ordlyd alene finder anvendelse i det omfang, myndigheden udsteder erklæringer, godkendelser m.v., som kræver at borgeren eller en repræsentant giver personligt fremmøde hos myndigheden. § 10 i lov om visse betalingsmidler finder anvendelse allerede hvis myndigheden accepterer betalingskort m.v.
Forbrugerombudsmanden er enig i vejledningens bemærkninger til bekendtgørelsesudkastets § 4, stk. 6, i det omfang at myndigheden i sin ”kontantkasse” tager i mod betalingskort m.v.
Det er endvidere Forbrugerombudsmandens vurdering, at dispensationsadgangen i lovens § 1, stk. 6, ikke kan finde anvendelse til at dispensere fra § 10 i den her foreliggende situation, da det ikke drejer sig om at dispensere fra lovens bestemmelser for et betalingsmiddel omfattet af loven, men om at dispensere generelt for en af lovens bestemmelser.
Endelig skal Forbrugerombudsmanden ud fra et mere generelt forbrugersynspunkt anføre, at det må anses for betænkeligt, at forbrugeres (og virksomheders) valgmuligheder for at foretage indbetalinger til offentlige myndigheder stærkt begrænses og besværliggøres. At mulighederne for og fordelene ved i højere omfang end hidtil at benytte elektronisk betalingsformidling i den offentlige forvaltning udnyttes synes fornuftigt nok for både myndigheder, virksomheder og det offentlige. Men valgmuligheden for fortsat at benytte de gængse betalingsmidler bør fortsat være til stede.
Forbrugerombudsmanden ser også en fare for at den (fortsatte) udlægning af betalingsformidlingen til pengeinstitutternes, som forslagene er udtryk for, kan medføre øgede omkostninger for forbrugerne og virksomhederne i form af gebyrer i forbindelse med indbetalingerne. Forslagene eller lovgivningen i øvrigt) sikrer ikke mod at pengeinstitutternes sætter gebyrerne i vejret.
Dette høringssvar vil blive lagt på www.forbrug.dk [nu www.forbrugerombudsmanden.dk]
Med venlig hilsen
På Forbrugerombudsmandens vegne
Søren Iversen
Specialkonsulent
Forbrugerombudsmandens høringssvar af 27. marts 2006
Økonomistyrelsen
Landgreven 4
Postboks 2193
1017 København K
27. marts 2006
Sag 1100/5-534 SI/SI
Økonomistyrelsen har den 8. marts 2006 fremsendt udkast til høring om elektronisk betalingsforvaltning af indbetalinger og tilhørende vejledning, idet man har anmodet om Forbrugerombudsmandens eventuelle bemærkninger.
Forbrugerombudsmanden er tilsynsmyndighed efter lov om visse betalingsmidler.
Loven indeholder i § 10 en pligt til for betalingsmodtagere at modtage kontant betaling, hvis betalingsmodtageren i øvrigt modtager betalingsmidler omfattet af loven. Dette gælder dog ikke ved fjernsalg eller ved betalingstransaktioner i ubemandede selvbetjeningsmiljøer.
Vi har noteret os, at det af bekendtgørelsesudkastets § 4, stk. 5 og 6, fremgår, at en myndigheds mulighed for at forlange at alle indbetalinger sker som strukturerede kontoindbetalinger ikke gælder, hvis den offentlige myndighed er forpligtet til at modtage kontant indbetaling, hvis myndigheden har en kontantkasse, og at samme krav om struktureret indbetaling ikke gælder, hvis det strider mod anden lovgivning at afskaffe anden form for indbetaling.
Under henvisning hertil giver de foreliggende udkast os ikke anledning til bemærkninger.
Forbrugerombudsmanden skal dog ikke undlade at bemærke, at ud fra et generelt forbrugersynspunkt finder vi det betænkeligt, hvis forbrugeres (og virksomheders) muligheder for fremover at foretage kontant- og kortindbetalinger til offentlige myndigheder stærkt begrænses eller besværliggøres, fx ved alene at opretholde nogle få kontantindbetalingssteder i kommunerne. Selvom fordelene ved elektronisk betalingsformidling udnyttes, bør valgmuligheden for at benytte de gængse betalingsmidler fortsat være et let alternativ.
Forbrugerombudsmanden ser også en fare i at den (fortsatte) udlægning af offentlige myndigheders ind- og udbetalinger til pengeinstitutterne, kan føre til øgede omkostninger for forbrugere og virksomheder i form af gebyrer i forbindelse med disse ekspeditioners gennemførelse i pengeinstitutterne. Forslagene eller lovgivningen i øvrigt sikrer ikke borgerne herimod.
Dette høringssvar vil blive lagt på www.forbrug.dk [nu www.forbrugerombudsmanden.dk].
Med venlig hilsen
På Forbrugerombudsmandens vegne
Søren Iversen
Specialkonsulent