Gå til resume Gå til indhold

Indskærpelse af reglerne om forbud mod nationalitetsdiskrimination

Nyhed

Forbrugerombudsmanden har over for et større byggemarked indskærpet reglerne i § 5 i lov om tjenesteydelser i det indre marked, hvorefter en tjenesteyder ikke må udsætte en tjenestemodtager for diskrimination på baggrund af tjenestemodtagerens nationalitet eller opholdssted.

Gå til indhold

Baggrunden for sagen var en klage fra en tysk forbruger, som var bosiddende i Danmark, og som ønskede at leje en gulvsliber hos den erhvervsdrivende. Da forbrugeren ikke kunne fremvise et dansk kørekort, skulle han betale et væsentligt større depositum, end hvis han havde været i besiddelse af et dansk kørekort.

Dette var efter Forbrugerombudsmanden opfattelse i strid med forbuddet mod nationalitetsdiskrimination ved udbud af tjenesteydelser, og Forbrugerombudsmanden tog derfor sagen op over for den erhvervsdrivende.

Den erhvervsdrivende oplyste over for Forbrugerombudsmanden, at der var tale om en konkret og enkeltstående fejl, som ikke var i overensstemmelse med den erhvervsdrivendes sædvanlige praksis eller de gældende udlejningsbetingelser, hvor der ikke sondres i forhold til lejerens nationalitet. Den erhvervsdrivendes hovedkontor havde endvidere efter Forbrugerombudsmandens henvendelse indskærpet reglerne over for den pågældende butik.

Forbrugerombudsmanden besluttede på denne baggrund at afslutte sagen med en indskærpelse af reglerne over for den erhvervsdrivende.

Baggrund

Ifølge § 5 i lov nr. 384 af 25. maj 2009 om tjenesteydelser i det indre marked må en tjenesteudbyder ikke udsætte en tjenestemodtager for di-skrimination begrundet i tjenestemodtagerens nationalitet, vedtægtsmæssige hjemsted eller opholdssted. En tjenesteyder må dog gerne anvende forskellige betingelser for adgangen til en tjenesteydelse, hvis disse er direkte begrundet i objektive kriterier.

J. nr. 10/04928

Sidst opdateret:   19. august 2010
Giv din vurdering af denne side
Fem plusser er den højeste vurdering, du kan give
 
  • Udskriv Udskriv
  • Send Send
  • RSS RSS
  • Abonnér Abonnér