Telmore har medvirket aktivt til sagens efterforskning samt rettet hurtigt ind, og sagen er derfor den første, der kan afsluttes. De øvrige sager er fortsat under behandling.
Overtrædelsen
Telmore blev politianmeldt for overtrædelse af markedsføringslovens § 13, fordi selskabet på deres hjemmeside www.telmore.dk og i bannerreklamer på hjemmesiderne www.guloggratis.dk, www.edbpriser.dk, www.fpn.dk og www.ekstrabladet.dk havde annonceret med den månedlige abonnementspris for bredbånd uden at oplyse, at der også var et oprettelsesgebyr forbundet med at tegne abonnementet.
Oplysningen om oprettelsesgebyret fremgik, når man bestilte abonnementet, men Telmore havde ikke oplyst om det i markedsføringen.
Det var i strid med markedsføringslovens § 13, og selskabet blev derfor sammen med 7 andre selskaber anmeldt til politiet. Sagen er nu afsluttet med, at Telmore betaler en bøde på 100.000 kr.
"Jeg er glad for, at Telmore har erkendt forholdet samt rettet deres markedsføring, da det er med til at sikre gennemsigtigheden på markedet og gøre det nemmere for forbrugerne at sammenligne priser", udtaler forbrugerombudsmand Henrik Øe.
Bødestørrelsen
Bødens størrelse er fastsat på baggrund af størrelsen af markedsføringsomkostningerne. Derudover er der bl.a. taget hensyn til, at Telmore rettede ind umiddelbart efter Forbrugerombudsmandens første henvendelse, og at det kun var i forhold til Telmores bredbåndsprodukter og ikke de øvrige telefoniprodukter, at der var problemer.
Desuden blev det tillagt vægt, at Telmore ikke tidligere har modtaget indskærpelser fra Forbrugerombudsmanden.
Læs Forbrugerombudsmandens pressemeddelelse i forbindelse med politianmeldelserne.
J. nr. 09/07837
For yderligere oplysninger, kontakt
Susanne Richter
Procedurefuldmægtig hos Forbrugerombudsmanden
Tlf. 32 66 92 76
Sidst opdateret:
3. februar 2010
Er denne side nyttig?
Sidens nuværende vurdering
1