Ulykkelige forældre til børn, der har bestilt indholdstakserede tjenester for mellem nogle få hundrede kr. og op til flere tusinde kr. - i et enkelt tilfælde helt op til 33.000 kr. Voksne, der pludselig får en regning for et abonnement efter at havde taget en enkelt IQ-test på internettet.
Klager som disse er i mange tilfælde blevet afvist af teleselskaberne, og kunderne har selv måtte tage kontakten til indholdsudbyderen. Med det nye tilsagn er det blevet præciseret, at teleselskaberne har pligt til at behandle klager og fx tilbagebetale beløb, der er blevet opkrævet, efter at brugeren har benyttet sin lovbestemte fortrydelsesret over for indholdsudbyderen, eller selvom der ikke er indgået en bindende aftale med indholdsudbyderen.
”Vi har set useriøse udbydere af indholdstakserede tjenester, der med vildledende og mangelfulde op-lysninger får brugeren af telefonen til at foretage en handling, der medfører, at der sendes en regning. Kunden er ofte på herrens mark, når han opdager, at indholdsudbyderen driver virksomhed fra udlandet. Jeg er derfor rigtig tilfreds med, at teleselskaberne nu har anerkendt deres pligt til at behandle klager over indholdstakserede tjenester”, siger forbrugerombudsmand Henrik Øe.
Samtidig betyder den automatiske forbrugskontrolordning, at forbrugerne advares, når deres forbrug af indholdstakserede tjenester på en måned overskrider 250 kr. – og at telefonen spærres for brug af indholdstakserede tjenester, hvis der på en dag, en uge eller en måned er brugt for mere end henholdsvis 750 kr., 1.500 kr., 2.500 kr.
”Det er lykkedes at indgå en aftale, der beskytter abonnenterne mod de helt store regninger som følge af brug af overtakserede tjenester, siger Henrik Øe.
Forbrugskontrolordningen skal fra teleselskabernes side senest være etableret den 1. september 2010. Et selskab, Telia, har imidlertid allerede indført ordningen.
Pligten for teleselskaberne til at behandle klager fra abonnenterne og tilbageføre beløb, der er opkrævet med urette, må anses for gældende ret, og den er derfor trådt i kraft med det samme.
Sæt selv en grænse for forbruget på mobiler, der bruges af børn
Forbrugerombudsmanden ønsker at beskytte børn og deres forældre mod store telefonregninger. Men det er dog ikke muligt for teleselskaberne at se, hvornår en telefon bruges af et barn, da det kun er forældrene, der kan indgå en abonnementsaftale.
De aftalte beløbsgrænser, gælder derfor både for børn og voksne, og de skal tage højde for, at voksne skal kunne betale fx biografbilletter og togbilletter via mobilen, uden at telefonen hele tiden spærres. Derfor ligger beløbsgrænserne ret højt og sikrer kun mod, at det går rigtig galt.
Der er mange tjenester på nettet, der frister børn. Børnene bliver grebet af fx leg og spil og kan ikke gennemskue, at der skal betales for deltagelsen. Da børn ikke har betalingskort, er spillene ofte indrettet således, at der kan betales ved brug af overtakserede sms’er, som faktureres på mobilregningen.
”Jeg vil derfor opfordre forældre, der overlader en mobiltelefon, til deres barn til også at indgå aftale med teleudbyderen om en ”saldokontrolordning”, som sikrer, at telefonen spærres, hvis det samlede forbrug overstiger et beløb, forældrene selv kan fastsætte.”, siger Henrik Øe.
En ”saldokontrolordning” tilbydes gratis af alle teleselskaber. En saldokontrolordning sikrer, at telefonen spærres, hvis forbruget af tale, MMS, SMS, data og overtakserede tjenester overstiger et beløb, abonnenten selv fastsætter.
Hovedpunkter i teleselskabernes tilsagn
Teleselskaberne har forpligtet sig til
• at sende en varslings-sms, når der er brugt overtakserede tjenester for 250 kr.* på en måned
• at spærre for brug af overtakserede tjenester,
o når forbruget af disse tjenester for en dag udgør 750 kr.*
o når forbruget af disse tjenester for en uge udgør 1.500 kr.*
o når forbruget af disse tjenester for en måned udgør 2.500 kr.*
• at give kunderne en nem adgang til at se, hvad de fakturerede tjenester vedrører.**
• at undersøge om det lov- og aftalemæssige grundlag for opkrævning at indholdstakserede tjene-ster hos de enkelte indholdsudbydere er i orden, når der er mistanke om, at dette ikke er tilfæl-det*
• at behandle klager fra abonnenterne vedrørende indholdstakserede tjenester, bortset fra klager over mangler
• at kreditere det opkrævede beløb, hvis det viser sig, at beløbet er opkrævet med urette, fordi
o abonnenten har udnyttet sin lovbestemte fortrydelsesret,
o der ikke er indgået en aftale om at aftage en ydelse mod betaling, idet det ikke er fremgået med tilstrækkelig klarhed af markedsføringsmaterialet,
o det har været klart for indholdsudbyderen, at ydelsen er bestilt af et barn, og det brugte beløb overstiger, hvad børn må forventes at kunne råde over.
* Saldokontrolordningen skal senest være etableret den 1. september 2010. Telia har imidlertid allerede indført ordningen. Pligten for teleselskaberne til at behandle klager fra abonnenterne og tilbageføre beløb, der er opkrævet med urette, træder i kraft straks.
** Skal være gennemført inden 1. januar 2011.
Abonnenter, der ikke ønsker den automatiske saldokontrol, kan vælge den fra, eller ophæve spærringen, når telefonen spærres.
Læs hele tilsagnet her.