Gå til resume Gå til indhold

Firma politianmeldt for at udsende elektroniske nyhedsbreve uden samtykke

Nyhed

Forbrugerombudsmanden har politianmeldt selskabet Mybuy.dk ApS for spam ved uden tilladelse at have brugt samtykke afgivet til andet firma, der nu er gået konkurs, til at udsende elektroniske nyhedsbreve.

Gå til indhold

Forbrugerombudsmanden har modtaget en række klager fra personer, der tidligere har handlet på auktionssiden Macca.dk.

Efter Macca.dk´s konkurs fik Mybuy.dk overdraget det tidligere selskabs aktiver, herunder hjemmesiden og e-mail-adresserne, der efterfølgende har været anvendt til udsendelse af nyhedsbreve fra mybuy.dk.

Imidlertid har ingen af de klagere, som Forbrugerombudsmanden har været i kontakt med sagt ja tak til at modtage nyhedsbreve fra Mybuy.dk, og de anser derfor nyhedsbrevene for spam.

Heller ingen af klagerne er blevet kontaktet af Macca ApS med det formål at indhente tilladelse til at videreoverdrage deres kundeoplysninger, hvilket kræves ifølge persondataloven.

Forbrugerombudsmand Henrik Øe er derfor enig i klagernes vurdering og udtaler: ”Et samtykke, der tidligere er givet til et andet konkret, navngivet firma, må anses for bortfaldet i forbindelse med dette firmas konkurs”.

Forbrugerombudsmanden har derfor foretaget politianmeldelse i sagen.

J.nr. 09/05049

Sidst opdateret:  22. juni 2010
Giv din vurdering af denne side
Sidens nuværende vurdering 4,5
 
Fem plusser er den højeste vurdering, du kan give
 
  • Udskriv Udskriv
  • Send Send
  • Del Del
  • RSS RSS
  • Abonnér Abonnér