Gå til resume Gå til indhold

Invitation til informationsmøde om skjult reklame

Nyhed
Gå til indhold

Håndhævelse af markedsføringslovens forbud mod skjult reklame er et af Forbrugerombudsmandens fokusområder.

Virksomhederne udvikler løbende nye former for markedsføring for at fange forbrugernes opmærksomhed. Udviklingen ses både i trykte medier og på internettet. Vi behandler løbende klager over skjult reklame og modtager også forespørgsler fra virksomheder om, hvordan reklamer skal markeres for at overholde lovgivningen. 

Derfor vil Forbrugerombudsmanden gerne invitere til et informationsmøde, hvor vi vil orientere om vores praksis og vores fremadrettede indsats på området for skjult reklame. 

Informationsmødet holdes torsdag den 30. marts 2017 kl. 15.00-16.30 hos Forbrugerombudsmanden, Carl Jacobsens Vej 35, 2500 Valby. 

Tilmelding skal ske til sekretær Gunilla Svendsen på e-mail: amgs@kfst.dk med oplysning om, hvem og hvor mange der deltager. Tilmeldingsfristen er mandag den 27. marts 2017. Der er et begrænset antal pladser.

Med venlig hilsen 

Christina Toftegaard Nielsen
forbrugerombudsmand

Sidst opdateret:   17. marts 2017